Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NCAA

US Life – David Nørby Knudsen

Forrige1 af 4Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Der har endnu ikke været en dansker i NBA, men enkelte spillere haft muligheden inden for en realistisk rækkevidde.

Til gengæld render der en del danskere rundt i de amerikanske college-rækker. Vi har været heldige at få fat i nogle af dem i deres travle hverdag, og vil i en lille artikelserie beskrive livet i det amerikanske skole- og sportsystem.

David Nørby Knudsen - Værløse

David fra hans tid i Værløse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

David Nørby Knudsen er 22 år gammel. Han er opvokset i Jonstrup sammen med sine forældre og sin lillebror. Han har hele sin ungdom spillet for Værløse Basketball Klub, kun afbrudt af et enkelt år på Hjemly Efterskole. David kan med sine 195 cm både dække guard-pladserne og small forward positionen, og så er han en del af den gyldne 94’er generation, der blandt andet omfatter Peter Møller, afdøde Rasmus Glarbjerg og Adam Holm-Weber, der opnåede stor europæisk succes. Til dagligt studerer han på Marist University, der ligger i Poughkeepie, som er en forstad til New York City, og spiller på holdet Marist Red Foxes.

Begyndelsen på det hele
Selve Davids karriere startede i de tidlige år.

“Jeg startede, som så mange andre, med at spille fodbold, men i 1. klasse begyndte en af mine bedste venner, nabo og holdkammerat gennem alle årene i Værløse, Adam Holm-Weber, at spille basket i skolen. Kort efter begyndte vi at spille for Værløses årgang ’94, og fik efter et år Jørgen Lind som træner. Han gjorde basket interessant via seriøs træning og konkurrence på holdet, som var lige noget for mig, da jeg er et stort konkurrencemenneske. Desuden vandt vi en hel del, hvilket vi ikke gjorde i FC Jonstrup, så fodbolden blev valgt fra i 6. klasse.”

Bortset fra det ene år på Hjemly Efterskole, har David altid spillet i Værløse Basketball Klub. Men han husker tilbage på efterskoletiden, som en periode, der var god for hans karriere.

“Jeg ville rigtig gerne prøve efterskolelivet, og jeg tror, det var rigtig sundt for mig basketmæssigt, at spille på et andet hold og have en anden rolle. Vi havde Jim Kelly som træner, og han lærte mig en hel masse.”

Hvis du ikke ved, hvem Jim Kelly er, så se vores interview med ham fra 2012 her

David påpeger, at Jørgen Linds spændende og konkurrenceprægede træning har været en stor faktor for, at han i de unge år beholdt interessen for basketball, og at han brugte den tid, det nu engang tog, at blive dygtig nok til at spille i den bedste danske række. For tiden i Basketligaen tænker David tilbage på med stor glæde trods begrænset succes.

“Det var en utrolig lærerig tid, hvor jeg udviklede mig meget. Selvfølgelig var det ikke altid lige sjovt at være i bunden af ligaen, som Værløse var i de år, og specielt ikke når man ikke var vant til at tabe i Danmark som ungdomsspiller. Det var derfor en stor omvæltning, men det positive var så, at det gav en større mulighed for os unge at vise, hvad vi kunne. Den mulighed ville nok ikke have været så stor, hvis man var på et bedre hold med flere professionelle.”

David Nørby Knudsen og Brenton Butler

David overfor Brenton Butler, tidligere Hørshom-spiller

Selv de bedste ser op til nogen
Som basketspiller i den bedste danske række er man ofte et forbillede for en masse små drenge og piger, der ønsker at blive professionelle som én selv. Men selvom man spiller på et højt plan, så kan man også sagtens selv have noget, man ser op til.

“Jeg kan rigtig godt lide folk, der giver sig 100 % på banen, som tror på sig selv og tør spille efter deres egne instinkter, selvom det ikke altid er er inden for det system/play, som træneren egentlig havde planlagt. Spillere som jeg ser op til er spillere som:

  • Manu Ginobili
  • Kobe Bryant
  • Stephen Curry

Mit største forbillede, af de tre, er nok Ginoboli, da det er den spiller, jeg minder mest om. Selvfølgelig ikke på samme niveau.”

Forrige1 af 4Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Internationalt

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med college-basket i USA. Det har han bekræftet på sin Instagram-profil.

Internationalt

March Madness er i fuldt gang, men hvordan kan man se turneringen i Danmark? Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel.

NBA

Duke University Basketballs 18-årige stjerne, Cooper Flagg, måtte natten til fredag forlade banen med en skade. Det skete i den første kamp af postseason...

Internationalt

Laura Ziegler og Saint Joseph's Hawks kæmpede sig heroisk tilbage i Atlantic 10-finalen, men måtte se George Mason tage titlen og den direkte plads...

Internationalt

Caroline Bornemann er efter en flot sæson for Maine Black Bears blevet anerkendt med en plads på All-Conference First Team i America East.

Internationalt

Laura Ziegler har spillet en historisk sæson på den anden side af Atlanten for Saint Joseph’s Hawks og er nu blandt de fem finalister...

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.