fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

March Madness: Optakt til Final Four

Holdene til årets Final Four er fundet. Blandt dem er to af forhåndsfavoritterne, et fantastisk forsvarshold og en stor overraskelse. Her er en nørdet gennemgang af holdene.

NCAA
Foto: Phil Roeder - Flickr.com

Gonzaga

Vejen til Final Four

Gonzaga har på deres vej til Final Four gennemtævet alle, der har været så uheldige at løbe ind i dem. Deres mindste sejr var en 16 points sejr over Oklahoma. Der har ikke været tegn på svagheder i panseret hos storfavoritterne, så der skal mere end bare en god kamp til at slå dem. 

Her er Gonzagas resultater i March Madness i år

1. Runde: 98 – 55 mod Norfolk (16)

2. Runde: 87 – 71 mod Oklahoma (8)

Sweet 16: 83 – 65 mod Creighton (5)

Elite 8: 85 – 66 mod USC (6)

Bedste spillere

Corey Kispert

Kispert kan bedst beskrives som en gudsbenådet skytte. Han kan sende bolden i fra alle steder bag linjen. Han er Gonzagas mest rutinerede spiller, da han har været ved holdet i fire år. Hvis Kispert først bliver varm, så har modstanderne allerede pakket sammen. 

Jalen Suggs

Jalen Suggs ser ud til at være et sikkert top fem valg ved draften i år. Han er grunden til Gonzagas angreb hænger sammen. Kispert er holdets ledende scorer, men Suggs evne til at gå til kurven, skyde, aflevere og drible gør ham til den bedste spiller på holdet. Han har hele pakken.

Drew Timme

Drew Timme er kendt for sin fantastiske moustache, men ved årets March Madness har han vist, at han er en fantastisk basketball-spiller. Timme udnytter, at Gonzaga har så mange skytter, så han får massere af plads i feltet. Hans fodarbejde er fantastisk, og han er samtidig god til at aflevere bolden ud, hvis der kommer for meget forsvar på ham. Han dominerede Evan Mobley, et andet top fem valg ved årets draft, i deres kamp i Elite 8.

Analyse

Gonzaga er det bedste hold i turneringen, uden tvivl. De har vundet alle deres 30 kampe i år, og deres seneste nederlag er over 400 dage gammel. 

Gonzaga er et af de hurtigste hold i college. De spiller med højt tempo, og er samtidig utrolig effektive, da de scorer næste 92 points per kamp. Det er det højeste i hele landet. De er også et dygtigt forsvarshold, som forårsager en masse turnovers. De er et af de bedste hold bag trepointslinjen, og de har måske det dybeste hold siden Kentuckys 2015 hold. 

Man fornemmer, at Gonzaga kan det hele, og det er korrekt. De er holdet, som man skal forbi for at vinde det hele. 

UCLA

Vejen til Final Four

UCLA står for den vildeste og mest uforudsigelige vej til Final Four i år. De har været ude i overtime to gange. De har også spillet en kamp mere end alle andre hold ved Final Four, da de skulle spille mod Michigan State i turneringens startfase “First Four”. De er det andet hold nogensinde, som er gået fra First Four til Final Four, og de er kun det femte 11. seedede hold, som er kommet så langt. 

De har banket deres divisions første og andet seed ud af turneringen, da Michigan og Alabama ikke kunne stoppe dem. 

Her kan du se UCLAs vej til Final Four:

First Four: OT 86 – 80 mod Michigan State (11)

1. Runde: 73 – 62 mod BYU (6)

2. Runde: 67 – 47 Abilene Christian (14)

Sweet 16: OT 88 – 78 mod Alabama (2)

Elite 8: 51 – 49 mod Michigan (1)

Bedste spillere

Johnny Juzang

Juzang er UCLA’s bedste offensive våben. Han scorede 28 ud af 51 points i deres sejr mod Michigan. Han skal dog være endnu bedre, hvis de skal slå Gonzaga. 

Efter et mindre succesfuld ophold hos Kentucky skiftede han inden sæsonen til UCLA, hvor han er blomstret som et offensivt våben. Han har over 15 points per kamp, og han er en dygtig skytte. Offensivt skal han levere i de sidste to kampe, hvis de vil vinde det hele.

Tyger Campbell

Campbell er meget svær at forbigå på skærmen. Han har nemlig en kæmpe omgang hår. Dog er Campbell blevet en af de bedste spillere på UCLA’s hold. Han arbejder sindssygt hårdt i begge ender af banen. Selvom han ikke er den dygtigste spiller, så gør han op for det med hans hårde dedikation. Han kan godt blive en torn i siden for Jalen Suggs i næste kamp. 

Jaime Jaquez Jr.

Kronet den mexicanske March Madness sensation. Det må være nok til at fortælle, at han har haft en fantastisk turnering for UCLA. Jaquez Jr. har været varm bag 3-pointslinjen, og UCLA kan takke ham for kampen mod Alabama, hvor han sænkede den ene store scoring efter den anden. De får brug for flere af hans mexicanske sensationer, hvis de vil hele vejen i finalen.

Analyse

UCLA er et godt skydende hold. Det er her, hvor de skal vinde kampene. Med Juzang og Jaquez Jr varme, så har de måske en chance. De lever dog højt på, at ingen havde forestillet sig, at de ville komme så langt, og deres lyst til at bevise sig driver dem frem. 

Problemerne opstår ved holdets dybde. Ingen af bænkspillerne formåede at score mod Michigan, og de får brug for alle mand mod et dybt Gonzaga hold. De skal også forbedre sig ved straffekastlinjen mod Gonzaga. Det bliver nemlig de letteste points de får. 

Dog har et 11. seed banket Gonzaga før, som man kan se i dette tweet.

https://twitter.com/murphybrady_/status/1377393071684341762?s=20

Baylor

Vejen til Final Four

Baylor har også set stærke ud gennem deres division. De har vundet en masse sikre sejre, hvor de har spillet flot offensiv basketball og godt forsvar. Deres eneste problemer var i første halvleg af deres første runde kamp mod Hartford, hvor de virkelig blev udfordret. De kørte dog Hartford over i anden halvleg.

Her kan du se Baylors vej til Final Four:

1. Runde: 79 – 55 mod Hartford (16)

2. Runde: 76 – 63 mod Wisconsin (9)

Sweet 16: 62 – 51 mod Villanova (5)

Elite 8: 81 – 71 mod Arkansas (3)

Bedste spillere

Jared Butler

Jared Butler er den perfekte combo-guard. Han kan alt offensivt. Om det er skud ‘off-the-drible’ eller catch and shoot situationer, så er han det optimale våben. Han kan også operere både med og uden bolden, så Houston får noget at se til. Butler har dog ikke spillet op til sit bedste i turneringen, og Baylor får brug for alle mand i turnerings slutfase.

Davion Mitchell

Mitchell er også en guard, men han tager point guard rollen for Baylor. Han er en klog spiller, som tager de rigtige beslutninger, og finder sine holdkammerater. Samtidig er han en af de hurtigste spillere på gulvet, samt vildt eksplosiv. Mitchell skyder over 45 procent bag trepointslinjen. Han har dog heller ikke spillet sit bedste i turneringen, men sammen med Butler er de set som den bedste backcourt i college.

Macio Teague

Teague har været den bedste offensive spiller for Baylor i denne turnering. Han har virkelig været varm fra alle steder på banen. Offensiven drives igennem de tre spillere, og når den ene bliver varm, så bliver de andre mere fri, så de skiftes til at levere. Teague skal fortsætte sit spil offensivt, også selvom Mitchell og Butler kommer tilbage storspillende.

Analyse

Det er ikke en velbevogtet hemmelighed, at Baylor er et godt skydende hold. Det er også her, at de skal vinde kampen. Defensivt står de også stærkt, og det kommer til at være den sværeste modstander, Houston har stået overfor i begge ender af banen. Houston er selv et godt forsvarshold, så Baylor får ikke mange frie skud. 

Baylors største problem er deres mange turnovers. De har næste tolv per kamp. Når man møder et forsvarshold som Houston, så skal man ikke give dem mange muligheder. De skal altså skrue voldsomt ned på deres turnovers, hvis de vil videre. Det kan betyde, at de sætter tempoet lidt ned, hvilket Houston heller ikke har noget imod. Det bliver et interessant opgør mellem offensiv og defensiv basketball. 

Houston

Vejen til Final Four

Houston har haft den historisk nemmeste vej til Final Four. Aldrig før har et hold udelukkende skulle møde tocifret hold hele vejen til turneringens slutfase. De har dog haft problemer på vejen, både mod Rutgers og Oregon State, hvor de var afhængige af deres forsvar kunne stå imod.

Her er Houstons vej til Final Four:

1. Runde: 87 – 56 mod Cleveland State (15)

2. Runde: 63 – 60 mod Rutgers (10)

Sweet 16: 62 – 46 Syracuse (11)

Elite 8: 67 – 61 Oregon State (12)

Bedste spillere

Quentin Grimes

Holdets dygtigste offensive spiller er uden tvivl Quentin Grimes. Han er en spiller, som vi formodentlig ser i NBA næste år. Han er en dygtig scorer og en fantastisk skytte med over 40 procent bag trepointslinjen. Grimes havde problemer mod Oregon State, og det har Houston ikke råd til mod Baylor. 

Dejon Jarreau

Jarreau er essensen af, hvad Houston er. En hård defensiv spiller. Han regnes med at være en af de bedste defensive spillere i hele landet. Han har evner offensivt, men fokus lægger på det defensive, når han er på banen. Han spiller med utrolig høj energi, og kan til tider godt give lidt for meget. Dog er han en gave at se på en basketballbane.

Marcus Sasser

Marcus Sasser kan bedst sammenlignes med reservehjul i en bil. Hvis alle de andre hjul virker, så er der ikke rigtig brug for ham, men hvis et af hjulene ikke virker, så har han en kæmpe rolle at udfylde. Det så vi blandt andet i kampen mod Oregon State, hvor han præsterede, da andre ikke kunne. 

Reservehjul er nok en fornærmende titel, da han er holdets næstmest scorende spiller, og en fantastisk defensiv hjælp, som hele holdet ser ud til at være. 

Analyse

Forsvar vinder mesterskaber, det er det klassiske udtryk. Hvis det er sandt, så står Houston i hvert fald som vinder d. 5 april. De lever og ånder forsvar. De holder deres modstandere til 57 points per kamp. De er også dygtige til at rebounde, hvilket bliver vigtigt mod Baylor, som godt kan lide at skyde. De har ikke lyst til at give Baylor for mange ekstra chancer til at score. 

Houstons største problem mod Baylor bliver altså ikke at stoppe dem i at score, men i stedet ligger problemet i  selv at score. De skal have Baylor bremset, og spille langsom basketball for at vinde kampen.

Grimes skal spille sin bedste kamp for Houston, men hvis de tror det er nok, så ville jeg begynde at kigge efter fly til Houston, som afgår fra Indianapolis d. 4 april. 

Kampe Final Four

  • Baylor vs Houston – 3. april kl. 23:14 (dansk tid)
  • Gonzaga vs UCLA – 4. april kl. 02:34 (dansk tid)
  • Finalen afvikles d. 5 april

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.

Basketligaen

Randers Cimbria har skrevet under med amerikanske Ethan Porterfield, der kommer til Kronjylland efter en årrække på college hos Indiana University of Pennsylvania.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har præsenteret 21-årige Marvin Brumfield, der senest spillede basketball på college i USA.

NBA

NBA har afsløret årets All-Defensive hold, hvor Victor Wembanyama bliver den første rookie til nogensinde at være på førsteholdet.

Landshold

Efter et år i Canada blev det tirsdag offentliggjort, at det danske talent Johan Munch har valgt at spille for Oregon State College næste...

NCAA

I sidste uge kunne vi berette om, at kampen mellem Iowa Hawkeyes og LSU Tigers tiltrak flere seere end nogen anden kvindelig college kamp....

Internationalt

Colorado Buffaloes´ mest scorende spiller fra distancen nogensinde, danske Frida Formann, har offentliggjort, at hun vender tilbage til sit femte og sidste år på...

NCAA

Årets helt store opgør i college-rækkerne fandt sted natten til onsdag. Her var Caitlin Clark og Iowa Hawkeyes på besøg hos Angel Reese og...