Dameholdene i March Madness “boblen” får væsentlig ringere behandling end deres mandlige kollegaer. Det viser flere videoer.
Sedona Prince spiller for college-holdet, Oregon Ducks, som lige nu er en af deltagerne i March Madness. Her er alle holdene indlogeret i “bobler”, mændene i Indianapolis og kvinderne i San Antonio. Her skal alle spillerne opholde sig, indtil de ryger ud af turneringen.
Sedona Prince har lavet flere videoer på det sociale medie TikTok, hvor hun viser forskellen på, hvordan mændene og kvinderne bliver behandlet. Hun har ligeledes delt videoerne på Twitter.
Let me put it on Twitter too cause this needs the attention pic.twitter.com/t0DWKL2YHR
— Sedona Prince (@sedonaprince_) March 19, 2021
Videoen ovenover viser forskellen på mændenes og kvindernes træningslokaler. Hvor mændene har en stor sal med forskellige maskiner, så må alle de kvindelige spillere deles om én stander med håndvægte. NCAA svarede på videoerne, at der ikke var plads nok til udstyr til kvinderne, men det skyder Prince også til jorden i videoen, ved at vise et kæmpe ubrugt lokale.
Andre billeder og videoer fra “boblerne” viser også, hvordan kvinderne får serveret noget uappetitligt portionsanrettet mad, mens mændene har en stor buffet at tage fra.
Soooo not enough space for food options either, @ncaa @ncaawbb? pic.twitter.com/4gsCNObZS2
— Sarah Spain (@SarahSpain) March 19, 2021
March Madness startede med de første kampe i går og foregår indtil d. 5. april.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































