Enevælden har ikke officielt været aktuelt i Danmark i over 100 år, og derfor kan det for os dødelige danskere være svært at forestille sig et scenarie, hvor et enkelt individ sætter dagsordenen. Tager du turen til Boston eller Indianapolis og møder en lokal NBA fan, vil de nok argumentere for at enevælden har præget deres liv de seneste ni år.
Fra 2011-18 kontrollerede LeBron James Eastern Conference. Det statuerede han ved at vinde den i samtlige otte sæsoner, fordelt ligeligt på Miami Heat og Cleveland Cavaliers. En sådan præstation er ikke set siden Bill Russels’ Boston hold tilbage i 60’erne.
Med LeBrons tilgang i Los Angeles Lakers, og dermed Western Conference, øjnede et flertal af holdene i Eastern Conference en reel mulighed for det forjættede land; NBA Finals. Fortællingen om 2018-19 sæsonen for holdene i Eastern Conference, blev dog, for nogen, en gentagelse af de sidste otte sæsoner.
Kawhi Leonards seneste præstationer i playoffs snakker for sig selv. Men alt imens Toronto Raptors fejrede klubbens første mesterskab, voksede bekymringerne hos de slagne hold i øst. Sandsynligheden for endnu en periode med enevælde var med ét forøget, efter mesterskabet til Raptors. For hvad skulle nu holde Kawhi fra at blive i Toronto?
I dag ved vi at den beslutning aldrig blev aktuelt, og at Kawhi tilmed skiftede Conference. Det åbner nok engang for spekulationerne om hierarkiet i øst. Hvem gør krav på stolen for enden af bordet, og hvor mange har en reel chance for at nå Conference Finals?
Med udgangspunkt i bookmakernes favoritter til at vinde Eastern Conference, er der udvalgt syv hold, som med rimelig sandsynlighed går i playoffs (forudsat at der ikke kommer yderlige skader). De syv hold er inddelt i tre lag, alt efter deres potentiale – startende med de ‘dårligste’. (Denne artikel vil blive udgivet af tre omgange)
Lag tre: Overraskelsen
I det nederste lag af playoffs-lagkagen finder vi Indiana Pacers og Miami Heat. To hold som i starten af 2010’erne kæmpede om Conference Finals titlen, men som siden har kæmpet for at nå tilbage til fordums styrke. Den kommende sæson bliver næppe til et mesterskab. Men får de to hold en positiv respons på deres største bekymring, kan de ende som en modbydelig modstander i playoffs.
Miami Heat
Hos Heat virker tilgangen af Jimmy Butler som det perfekte match. Han bliver nu den ubestridte stjerne, og så længe han er på banen vil alt spil gå igennem ham. Butlers arbejdsmoral vil kunne matches hos Heat, hvor den fysiske form altid er i højsædet.
The Heat’s first practice started at 10 a.m. on Tuesday. Jimmy Butler clocked in at 3:30 a.m.
"Just a little extra work while y’all in your third dream."
(via @IraHeatBeat) pic.twitter.com/JydgkNTMcE
— Bleacher Report (@BleacherReport) October 2, 2019
Hvad vigtigere er, så bidrager butler med offensiv ’power’, til et hold som i sidste sæson havde det femte dårligste angreb, med en Offensiv rating på 107,3 (point per 100 boldbesiddelser).
Zoomes der ind på en bestemt situation hvor Heats offensiv var svagt, er det nærliggende at kigge på clutch time. Begrebet dækker over de sidste fem minutter af en kamp, hvor pointforskellen på de to hold er maksimalt fem. I de tilfælde, scorede heat kun 7,1 point (28.) og havde en WIN% på 46,7 (19.).
45 gange stod Heat i clutch time, og 21 gange endte det med en sejr. Hvis Heat i den kommende sæson begynder at vinde en større del af de tætte kampe, vil 2019-20 sæsonen byde på flere sejre og dermed bedre muligheder for en topplacering. Men meget afhænger af Butler, hvilket han godt ved. Spørgsmålet er så bare om holdkammeraterne kan indfri Butlers standarder.
Indiana Pacers
I Indiana går man tålmodig rundt og venter på dagen hvor Victor Oladipo kommer tilbage. Den eksakte dato er stadig uvis, hvilet indikerer at Pacers ikke ønsker at forhaste hans rehabiliteringsproces. Indtil da, handler alt om at stoppe blødningen. Eller sagt på en anden måde: undgå at tabe for mange kampe.
Pacers har gjort det udmærket i off-season. De har blandt andet hentet Malcom Brogdon, Jeremy Lamb og T.J. Warren. Til gengæld har de mistet tre bærende kræfter fra sidste sæson – Thaddeus Young (Bulls), Bojan Bogdanovic (Jazz) og Darren Collision (karrierestop), og andre rollespillere.
Der tegner sig et overordnet billede af Pacers udskiftningsstrategi: Opprioritering af offensiven. Brogdon og Lamb er habile skyttere, krydret med en udpræget angrebsspiller i Warren. Måske bliver det i den kommende sæson at staten, Indiana, oplever tre’er regnen, som har præget størstedelen af NBA-land.
I sidste sæson var Pacers det hold med næst færrest trepointsforsøg, hvilket dog blev opvejet af deres skudprocent bag trepointslinjen, som var den femte bedste i ligaen. Med tilgangen af nye offensive kræfter, og uden en go-to spiller i angrebet, vil vi se Pacers gå med trenden og favorisere den åbne tre’er, eller det frie layup.
Pacers er holdet som kommer til at yde modstand mod alle, selv uden Oladipo. Det springende punkt – om hvorvidt de bliver overraskelsen, eller ”bare” en sparringspartner i første runde af playoffs – er hvor mange sejre Pacers står med, når Oladipo engang bliver klar.
Skal du se hvordan det går de ovenstående hold, så starter NBA sæsonen den 22 oktober.
NBA skribent og til dagligt at finde i Århus. Har et årligt Space Jam ritual, og tilhænger af pass-first spillestillen med Spurs og Warriors som forbilleder.
