Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

LeBron James skifter til LA Lakers: Et blik på den legendariske basketballstjerne

Cavaliers at Wizards 11/21/14

NBA-stjernen LeBron James har spillet for Cleveland Cavaliers siden 2014, men han skifter nu over til LA Lakers, efter han skrev under på en fire-årig kontrakt til næsten en milliard. Han er som 33-årig allerede blevet kåret som NBA-ligaens bedste spiller fire gange, vundet to OL-guldmedaljer og blevet udnævnt til det årlige All Stars-hold fjorten gange.

Basketball holdets topchef Earvin ”Magic” Johnson kalder LeBron James for verdens bedste spiller og ser ham som en stærk leder, der vil hjælpe holdkammeraterne med at opnå succes. Lakers’ sportschef Rob Pelinka deler den samme entusiasme og kalder det for et historisk øjeblik i holdets historie.

Da LeBron James allerede har været i ni NBA-finaler, er holdet nu kommet et skridt tættere på slutspillet og håbet om at blive en del af NBA-finalerne.

Udover at kalde sig selv verdens bedste spiller, kan LeBron James kalde sig for en ægtemand, far og forretningsmand. Når han ikke er på banen kan man finde ham lave en række andre ting, der blandt andet involverer hans egen tegnefilm eller spille Texas Hold’em.

Den amerikanske drøm

LeBron James blev født i Akron, Ohio. Hans mor var 16 år, da hun fik ham, og hans far havde været anholdt flere gange. Han voksede op under svære forhold, hvor de ofte måtte flytte fra sted til sted. Senere flyttede han ind med den lokale fodboldtræner, da hans mor indså, at det ville give ham mere stabile forhold.

Han gjorde sig hurtigt bemærket på basketballbanen, da han i 8. klasse kunne spille alle fem positioner på banen og var 183 cm. høj. Modsat de fleste spillere, der tager på college og udvikler sit spil, før de bliver professionelle, gik han direkte fra high school til NBA.

I 2012 vandt han sin første NBA titel med Miami Heat.

Far, ægtemand og forretningsmand

LeBron James er gift med Savannah Brinson, som han mødte i High School. Han friede til hende i 2011, hvorefter de blev gift i 2013. De har tre sønner sammen, og de spiller alle basketball – ligesom deres far. Familien har ejendomme i både Cleveland, Ohio og Los Angeles.

Når LeBron James ikke er på banen eller med sin familie, kan man finde ham række andre steder. I sin fritid har LeBron James lavet alt fra at udgive sin egen animationstegnefilm til at bevæge sig rundt i det virtuelle felt og spille.

Han er også kendt for sin tilgang til NBA-kontrakter, hvor han har prioriteret at underskrive kortere kontrakter for at sikre sig en høj indtjening og fleksibilitet. Hans tilgang til kontrakterne viser hans stærke side som forretningsmand. Man kan også finde ham i Hollywood af og til, hvor han gæsteoptræder i både film og serier. Han har også dannet sit eget produktionsselskab SpringHill Entertainment med hans forretningspartner Maverick Carter.

Derudover har han sørget for at give tilbage ved at støtte adskillige velgørenhedsorganisationer og har stiftet sin egen organisation LeBron James Family Foundation, hvor han hjælper med at rejse penge til forskellige sager.

Der er derfor ingen tvivl om, at LeBron James har slået sig fast som et ikon, der både kan spille rollen som basketballspiller, far og forretningsmand godt.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...