fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

LA Lakers

NBA: Håb for Lakers?

Om noget har ventetiden været lang, men nu ser en optimistisk Lakers-artikel endeligt ud til at være på sin plads: Lakers har vundet syv ud af ni kampe siden All-Star weekenden, Kobe har sikret dem to mirakuløse sejre i streg, og Utah Jazz har tabt deres tre seneste kampe. Nu kører det.

Men behovet for optimisme i Hollywood har måske heller aldrig været større end netop nu. For med 19 kampe tilbage af sæsonen (og det lyder af mere end det er), så er Lakers solidt plantet i et af sportshistoriens mest nervepirrende dramaer. Lakers har nemlig en 9. plads – en plads for lidt, hvis stjerneholdet til $ 100 millioner skal i slutspillet. Så vi er potentielt 19 kampe fra sportshistoriens største fiasko. Men der er tid til optimisme nu, for Lakers vinder nu, og de er tæt på at vippe Utah Jazz af deres hædrekronede position – 8. seedet i slutspillet i West.

Så hvad skal der til, og hvad er argumenterne for og imod, at sportshistoriens største fiasko bliver en realitet. Jeg har kigget på sagen og giver det definitive svar på det spændende spørgsmål. Men først, lige et kig på slutspils-situationen:

NBA standings_9-mar-13

Og go!

Lakers kommer i slutspillet:

  1. Guderne har velsignet holdet i gult og lilla med ligaens måske letteste kampprogram: Af de resterende 19 kampe er kun 10 mod egentlige slutspilshold (Bulls, Hawks, Pacers, Warriors (2), Bucks, Grizzlies, Clippers, Spurs og Rockets), en mod Mavericks og Blazers, der begge kæmper for stoltheden, og otte kampe mod hold der har sænket paraderne og gør sig klar til draften (Magic, Kings (2), Suns, Wizzards og Hornets). Ikke skidt.
  2. Og hey, Utah Jazz har et af sværeste kampprogrammer for resten af sæsonen: To kampe mod både Knicks og Thunder, syv kampe mod diverse slutspilshold, seks kampe mod hold der kæmper for stoltheden (Mavs, 76ers, Blazers og Wolves), og KUN tre kampe mod draft-hold (Pistons, Suns og Hornets). Med andre ord: det bliver svært for Jazz.
  3. Dwight Howard ligner Dwight Howard igen. Du tænker nok: det lyder …sært? Men siden sæsonstart har Howard kun været skyggen af sig selv. Og det er mildt sagt. Han har haft svært ved at gøre op for det elendige forsvar, der har ført til utallige drives og lette point (selvfølgelig lettere sagt end gjort); hans fodarbejde har mest mindet om Emeka Okafor (av); og den forventede positive effekt af sammenspillet med Kobe og Nash har udeblevet. Men Howard ser ud til at være på vej op igen. Han har vist god defensiv figur de seneste par kampe, og de ikoniske monsterblocks er stille og roligt vendt tilbage. Vær forhåbningsfuld.
  4. Kobe ligner en, der ikke har lyst til at misse slutspillet. Måske ikke så underligt, men han mener det uden tvivl. Senest mod Raptors leverede han big-time med 41 point og 12 assists, og i den forrige kamp mod Hornets førte han an i et 25 points-comeback med 42 og 12 assists. Og nej, det var ikke nogen copy-paste fejl – to kampe i streg med 12 assists og over 40 point.
  5. Gasol skulle snart være tilbage efter sin skade. Den her er dog mere kompliceret. Lakers-træner Mike D’Antonio har nemlig været ude af stand til, at skabe et system, der passer både Howard og Gasol. Dette har betydet, at Gasol er blevet bænket i op til flere kampe til fordel for Earl Clark(!!!), og det har med god grund gjort Gasol lettere fornærmet. Men på den anden side, så er en ekstra big-man hårdt tiltrængt i Los Angeles, og Gasol er en af de bedre.
  6. Selvom det er på lige fod med dyremishandling, så har Steve Nash indtaget rollen som mindre defensiv Derek Fisher. At det ser ud til at være den eneste måde en point guard kan eksistere sammen med Kobe er tragisk, men Lakers’ angreb ser ud til at flyde væsentligt bedre på den konto (jeg ligger i fosterstilling på gulvet og græder nu, efter den konstatering).
  7. Fordi Lakers altid når slutspillet og fordi Kobe har garanteret det i et interview med Sports Illustrated: ”It’s not a question of if we make the playoffs. We will.” Den skulle lige med.

Og nu til den anden side af sagen…

Lakers kommer ikke i slutspillet:

  1. Kobes fænomenale række af ”jeg redder dagen”-kampe kan umuligt fortsætte. Med et par undtagelser, så har niveauet hos Lakers været noget svingende, og de to seneste kampe mod Hornets og Raptors har været de bedste eksempler. Som rationel sportsfan ved jeg, at Kobe ikke kan blive ved med at levere 40 point og 12 assists over de næste 19 kampe, og det kan gå hen og blive problematisk.
  2. Lakers er afhængige af, at Utah Jazz mister pusten. På baggrund af overkommelige kampprogrammer og en bedre placering i tabellen, så ser både Warriors og Rockets nemlig ud til at undslippe den massakre, som kampen om 8. pladsen bliver. Dette betyder, at der er færre scenarier hvori Lakers kan ende i slutspillet. Surt for Lakers, men vores allesammens indre sportsfan, der holder med unge og energiske hold, high-fiver sig selv ustandselig.
  3. Mike D’Antonio er stadigvæk træner for et professionelt basketballhold. Selvom intet hold ville kunne klare et træneskifte på nuværende tidspunkt, så fortjener D’Antonio stor kritisk for sit forsøg på at gøre Lakers til et hold, der spiller i højt tempo og ikke har det, der ligner faste rotationer i forsvaret. Hvorfor bliver det et problem? Jo, med kun 19 kampe tilbage og næsten ingen tiltro til D’Antonio, så er det ikke utænkeligt, at Kobe og Co. går af egne veje, hvis de møder nogle uventede nederlag i den kommende måned – og med garanti vil det destruere enhver resterende chance.

Syv mod tre. Perfekt, uden at tøve kan vi nu sige, at der foreligger et utvivlsomt bevis på, at de berygtede Los Angeles Lakers når slutspillet med en imponerende 8. plads. Nu kører det …eller det kunne i hvert fald se sådan ud.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

NBA

RJ Barrett blev starstruck og henvendte sig direkte til skuespilleren, der sad på courtside til Torontos kamp mod Los Angeles Lakers på Lakers hjemmebane.

Internationalt

Det er fredag blevet bekræftet, at Bronny James sideløbende med kampe for NBA-holdet også skal spille for klubbens hold i NBA G League. James...

Boston Celtics

På åbningsnatten viste begge spillere deres topform, og de har fortsat den imponerende præstation siden da.

LA Lakers

Kampen mellem Los Angeles Lakers og Minnesota Timberwolves bød på et rørende og historisk øjeblik da Bronny James tjekkede ind samme tid som hans...

Los Angeles Lakers

LeBron James´ søn må ikke kalde ham 'far' på banen. I stedet foreslår James at Bronny kalder ham '2-3' efter hans trøjenummer, 'Bron' eller...

NBA

Los Angeles Lakers var foran med op til 20 point i tredje periode af kamp 2 mod Denver Nuggets. Alligevel formåede de forsvarende mestre...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

NBA

Klumme: Bronny James, der er søn af Lebron James, har meldt sig til NBA-draften 2024, efter han er kommet sig fra et hjertestop. Men...