Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

LA Lakers

Kobe Bryant flirtede med triple-double i Lakers-sejr

Foto: Flickr - Keith Allison

 

Kobe Bryant viste i nat noget af sit gamle niveau, i Lakers’ 97-85 sejr over Detroit Pistons. Dette var blot den anden sejr for Los Angeles Lakers i 10 kampe. Udover den anden sejr i sæsonen for Lakers, så var det også deres første sejr på hjemmebane denne sæson.

Sejren kom som sagt i hus med stor hjælp fra Kobe Bryant der scorede 17 point, hvilket gjorde ham til delt topscorer i kampen, han greb også otte rebounds og producerede ni assist. Statlinen mindede nærmest om den gamle Kobe, den Kobe der blev kåret til MVP i 2008, finals MVP i 2009 og 2010 og har vundet 5 mesterskaber.

Los Angeles Lakers har ikke startet som forventet. En skuffende 2-8 record efter de første 10 kampe, har ikke levet op til forventningerne for de mange Lakers-fans. Los Angeles Lakers er måske en af de største franchises i NBA, derfor forventes der også meget af Lakers-mandskabet, det skal dog pointeres at Lakers ikke er i nærheden af den kvalitet holdet tidligere har haft.

Los Angeles Lakers er inde i en fase som kaldes rebuilding-fasen, en fase for et hold, hvor det gælder om at skabe en ny ung stamme af spillere, som man skal bygge et hold op om. Det gør man via draft-picks og trades med andre hold. Lakers hentede sidste år Julius Randle i draften, og har i år draftet D’Angelo Russell og Larry Nance Jr. Det er især Randle og Russell der har kvaliteter til at bygge et hold op omkring.

De fleste Lakers-fans må stille sig selv det spørgsmål, hvornår spiller D’Angelo Russell godt? 9,2 point per kamp, fire rebounds per kamp og 2,8 assist per kamp, disse tre tal siger meget om den skuffende start for Lakers-rookien. Der bliver forventet meget af den unge rookie i Los Angeles, spørgsmålet er om han nogensinde lever op til forventinger. For der er ingen tvivl om, at manden har niveau til at blive en superstjerne.

Sejren må siges at være lidt overraskende, da Detroit Pistons har vist gode takter til at starte med i denne sæson, det er især Andre Drummond der har været forrygende for Motor City. Han har haft tre 20/20 kampe. 20/20 kampe betyder, at en spiller scorer 20 i to forskellige kategorier på sin statline. Dog var han ikke ligeså god i nat, da det “kun” blev til 17 point og 17 rebounds.

Detroit Pistons får tirsdag nat, besøg af Lebron James og resterne af det stjernespækkede Cleveland Cavaliers. Los Angeles Lakers skal allerede i kamp i nat, de skal op imod Phoenix Suns, i Phoenix.

Læs også: Tredje Triple-Double af Rajon Rondo på en uge

Læs også: Jacob Glarbjerg rykker til NCAA, stadiet inden NBA

Foto: Flickr – Keith Allison

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Detroit Pistons

En uhyggelig skade har holdt en af Detroit Pistons væsentlige stjerner ude i en lille måned, men nu nærmer han sig det endelige comeback.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...