To år i træk måtte Joel Embiid se sin centerkollega Nikola Jokic tage MVP-trofæet for næsen af ham.
Nu blev det endelig tid til at den 29-årige camerouner får NBA’s største individuelle ære.
Natten til onsdag blev det nemlig offentliggjort, at grundspillets MVP i 2022/23-sæsonen er Joel Embiid.
Han har været en absolut dominerende force i år, hvor han førte ligaen med 33.1 point per kamp. Det førte hans hold til en record på 54-28, der var nok til en tredjeplads i Eastern Conference.
Embiid vandt med 73 stemmer som førsteplads, hvilket var mere end Nikola Jokic på andenpladsen og Giannis Antetokounmpo på tredjepladsen.
Joel Embiid får endelig den pris, han har jagtet i de sidste par sæsoner, men der er endnu vigtigere ting i vente.
Philadelphia 76ers er lige nu på jagt efter deres første mesterskab i 40 år.
Lige nu er de foran 1-0 mod Boston Celtics, men Embiid er i skrivende stund ude med en skade. Hvis han kommer tilbage ser mulighederne gode ud, men han står også til at misse kamp to.
Ikke desto mindre har Joel Embiid fået sit første MVP-trofæ på CV’et.
(Herunder kan du se øjeblikket, hvor Embiid finder ud af, at han er årets MVP)
The moment Embiid found out he was MVP 🏆
(via @sixers)pic.twitter.com/jr7OY7d9Ap
— NBA on ESPN (@ESPNNBA) May 2, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.
