fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

James Harden leverede et atypisk grundspil

For første gang i 11 sæsoner har James Harden ikke noteret sig for en 40-points kamp, hvilket fortæller hvor vild en scorer James Harden har været de seneste mange år.

Foto: Erik Drost - Flickr

Når man snakker om James Harden, så går snakken ofte på, hvor mange point han har scoret, eller på hvor mange free-throws han har skudt. Der er ingen tvivl om, at Harden er en dygtig scorer, der udnytter spillets regler til sit eget bedste, men denne sæson har været en anderledes oplevelse for ham.

Det hele startede ud med, at han spillede på et Brooklyn Nets-hold, hvor Kevin Durant af mange blev set som holdets store stjerne. Derudover havde de Kyrie Irving ude grundet den mærkværdige vaccine-sag, som endelig har set sin ende.

James Harden var i sin tid som Houston Rockets-spiller den spiller, der havde ansvaret i angrebsspillet, og han snittede minimum 29 point per kamp i fem sammenhængende sæsoner, hvoraf han snittede hele 36,1 point i 2018/2019 sæsonen. Dette blev dog aldrig til en ting i Brooklyn, hvor man oftest så holdet gå til Kevin Durant.

Midtvejs i sæsonen skiftede James Harden Brooklyn Nets ud med Philadelphia 76’ers, og han har aldrig for alvor fået scoringen til at falde på samme måde i år, som han plejer. Selvom han har spillet en ganske udmærket sæson, hvor han endte grundspillet med et gennesmit på 22,0 point og 10,3  assists per kamp, må det siges at være en smule skuffende for en angrebsspiller af James Harden´s kaliber ikke at have en eneste kamp, hvor han har scoret 40 point eller mere. Der kan dog argumenteres for, at der er blevet gået til Joel Embiid i stedet, hvilket kan ses i hans høje assist-gennemsnit.

James Harden har for karrieren hele 101 kampe, hvor han scoret minimum 40 point.

Faktum er dog, at James Harden for første gang siden sin anden sæson i ligaen, 2010/2011-sæsonen, ikke har haft en eneste kamp, hvor han scoret minimum 40 point.  Det skal siges, at dengang kom han fra bænken på et Oklahoma City Thunder-hold, der var ledet af tidligere omtalte Kevin Durant og Russell Westbrook.

James Harden har muligheden for at få scoret 40 point i en kamp i dette års slutspil, hvor han og Philadelphia, der endte på fjerdepladsen i Eastern Conference, skal møde Toronto Raptors i første runde.

James Harden, der blev kåret til ligaens MVP i 2017/2018-sæsonen mangler stadig at vinde sit første mesterskab, og det tætteste han har været på dette var i 2011/2012-sæsonen, hvor han og OKC endte i finalerne, hvor de dog måtte se sig slået af Miami Heat.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...

Milwaukee Bucks

Mon ikke Doc Rivers har haft noget med det at gøre? Om ikke andet er Patrick Beverley blevet sendt fra Rivers' gamle arbejdsgiver, Philadelphia...