Blog: På bænken med dig, Monta!

Folk der har været fans af NBA over en længere periode vil se på stillingen og studse over noget pudsigt. Golden State Warriors ser ud til at storme mod en slutspilsplads for kun anden gang siden 1993-1994 sæsonen. Der er selvfølgelig flere årsager til dette. I den forgangne sæson lod de sig “tanke” (smide kampe til fordel for draftoritenterede årsager) for at beholde deres draft pick, og her endte de med small forward Harrison Barnes, der har gjort det overraskende godt i sin første sæson i Oakland, uden dog at have været noget specielt rent statistisk set. Stephen Curry har været skadesfri i år, og de præstationer han har leveret har fået mange til at tale om ham som en mulig All-Star. David Lee har ligeledes imponeret, og hans niveau i år retfærdiggør ligeledes en All-Star plads til februar, med sine 19.9 points og 10.9 rebounds. Carl Landry og Jarrett Jack har desuden gjort det forrygende fra bænken, hvor de har givet klubben et stort offensivt skub.

Det er dog ikke kun lykkelige tider hos Warriors. Brandon Rush kommer til at misse hele sæsonen med en seriøs korsbåndsskade, og man har endnu kun fået fire kampe ud af Andrew Bogut, som blev hentet fra Milwaukee i sidste sæson. Center-positionen er tyndt besat uden Bogut, men Warriors har fået det til at fungere med Lee/Landry som partnere i mindre lineups, samt have rookie Festus Ezeli inde som starter i omkring 16 minutter per kamp.

Da Golden State hentede Bogut fra Milwaukee for Monta Ellis, åbnede det op for mere spilletid til Klay Thompson, der har været mere produktiv (men mindre effektiv) med det øgede antal minutter. Vigtigst af alt er man dog sluppet af med Ellis, der ellers havde været en fast del af holdet de sidste seks sæsoner.

Ellis er med sine 1 meter og 90 centimeter en smule for lille til at spille SG på fuld tid i NBA, og hans defensive mangler er tydelige. Ellis har en tendens til at gamble for steals, hvilket sætter ham i dårlige positioner, og han er ikke den store mand-til-mand forsvarsspiller. Med en større PG ved sin side, der kan dække SG’s, vil han sandsynligvis have større succes. Offensivt er han heller ikke den superscorer, som mange gerne vil gøre ham til. I sin tid i Golden State lå deres points pr. angreb overvejende lige over gennemsnittet for ligaen, og kun en gang havde de et top 5 angreb (til gengæld #23 i forsvaret). Ligeledes er det tilfældet i Milwaukee, at angrebet ikke har fået specielt meget ud af at tilføje en scorer af Ellis’ kaliber. Scott Skiles, nu forhenværende træner i Milwaukee, er primært kendt for at prædike forsvar til sine spillere, og spillere som Ellis og Brandon Jennings passer næppe til Skiles’ filosofi, hvilket kan have været en medvirkende faktor til at Jim Boylan har overtaget.

Ellis har en tendens til at forcere spillet. Han passede fint ind på de run-and-gun hold Golden State benyttede sig af i slut 00’erne, men på et mere ‘almindeligt’ hold som Milwaukee (der stadig er top 10 i boldbesiddelser pr. kamp), har han nogle mangler. Ellis kan blive lidt af et sort hul i angrebsspillet. Han kigger efter sit eget skud før holdkammeraterne, og kombineret med det faktum, at han ikke er specielt effektiv (en forfærdelig TS% på 47,4 for sæsonen) er det svært, at se hvad der fortsat retfærdiggør hans plads i startopstillingen hos Milwaukee.

Jeg skal gerne erkende, at jeg bestemt ikke er den store fan af høj-volumen/lav-effektivitets scorere, der ikke bidrager på ret mange andre måder end med scoring, men der er plads til dem i ligaen. Jamal Crawford og forsvar er to begreber, der ikke stemmer overens, men han kan til gengæld putte bolden i kurven på en måde der giver ham betydelig værdi. Los Angeles Clippers er et elitehold i år, blandt andet på grund af Crawford, til trods for de mangler han har. J.R. Smith fra New York har heller aldrig været en særlig effektiv scorer, og selvom han ikke er forfærdelig i forsvaret, er han heller ikke nogen vanvittig dygtig spiller i den ende. Alligevel har han en vigtig rolle i New York, som deres primære scorer fra bænken, og i en lignende rolle (i den rette situation) vil Monta Ellis sandsynligvis kunne fungere langt bedre. Milwaukee har flere dygtige forsvarsspillere, især under kurven, men også folk som Luc Richard Mbah a Moute og Marquis Daniels. En Ellis/Daniels parring på guard-positionerne ville godt kunne fungere i mindre doser, da Daniels praktisk talt er værdiløs i angrebet og der ville have Ellis til at skabe den nødvendige balance.

Spørgsmålet er om Monta Ellis er villig til at tage imod en sådan rolle. I Golden State var han deres go-to-guy, og det er lidt af en ændring pludselig at skulle komme ind fra bænken. Hans kontrakt, der betaler ham 11 millioner $ i år, kan også være en medvirkende faktor til at træneren føler, at han er nødt til at spille Ellis, ligesom vi ser det med Amar’e Stoudemire i New York til en vis grad. Kevin Martin er gået fra at være Houston Rockets’ stjernespiller i angrebet, til at erstatte James Harden som sjettemand i Oklahoma City, og han har gjort det absolut forrygende. Ellis er ikke på samme niveau som Kevin Martin – han er dårligere til at trække fejl, han skyder dårligere både på straffekast og bag 3’eren (og generelt over hele gulvet), men det er ikke ualmindeligt at se en spiller blive mere effektiv i takt med at ens rolle mindskes.

Så Kevin Martin har vist, at det ikke nødvendigvis er en skidt ting at få ændret sin rolle. Han har altid været en fantastisk scorer, og hvis Ellis accepterer en sådan rolle kan han blive værdifuld for et hold. Indtil da må vi “glæde” os over hans tomme stats og manglende forsvarsspil, der åbenbart retfærdiggør en All-Star plads, hvis man spørger folk, der kun ser hans scoring.