Efter en famlende start med to nederlag i de første tre kampe, så Golden State ud til at være på rette kurs i ligaen. Derfor virkede San Antonio Spurs på hjemmebane som en overkommelig opgave, særligt taget i betragtning at holdet fortsat mangler Kawhi Leonard.
Det viste sig dog hurtigt, at Spurs ikke havde tænkt sig at lægge sig ned. De kom aggressivt fra start, og særligt deres forsvar kyste og forvirrede mestrene. Kevin Durant var helt rundt på gulvet og lavede det ene efter det andet turnover under kurven, samtidig med at han stort set intet ramte.
Curry var heller ikke til megen hjælp, men man havde i Klay Thompson en livline, og han holdt Oakland-holdet inde i kampen.
Undervejs i første halvleg var Warriors bagud med 19 point, men i slutningen af 2. periode begyndte stjernerne at røre på sig.
Ved halvleg var man blot bagud med 5, og efter pausen begyndte særligt Durant at ryste usikkerheden af sig.
Durant endte med 24 point, mens Thompson blev topscorer med 27. Curry lavede 21 og Green 16, og i alt stod Warriors fire stjerner for 88 point samlet.
For Spurs var Aldridge topscorer med 24 point og 10 rebounds.
Gregg Popovich blev smidt ud med godt 5 minutter tilbage af kampen for at kalde dommeren “a fuc…. terrible ref”.
Kampen endte 112-92 til Warriors.
https://www.youtube.com/watch?v=qa9zdQEEEMQ
Foto: Flickr – Keith Allison









































































