Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Fokus på Oklahoma City Thunder: Ny tid uden Durant

Foto: Flickr

Oklahoma City Thunder var ualmindeligt tæt på at nå finalen sidste år, men de formåede at smide en 3-1 føring i western conference final mod Golden State Warriors.

Oklahoma City Thunder går nye tider i møde. De er nu gået fra at være en af frontløberne til nu at være et hold der forventeligt kommer til at få et femte eller sjette seed i western conference, grundet tabet af Kevin Durant. Som vi nok alle ved så smuttede Kevin Durant i sommerpausen til Golden State Warriors for at tilslutte sig et hold som sæsonen inden slog rekorden for flest sejre i en sæson med 73 sejre.

Der var i løbet af sommeren også meget snak omkring Russell Westbrook om havd han ville gøre, da han på daværende tidspunkt kun havde et år tilbage på sin kontrakt. Der var sågar snak om at han ville blive traded til Boston Celtics. I sidste ende vidste han dog loyalitet til holdet og underskrev en kontraktforlængelse.

Der er dog håb forude og med en top motiveret Russell Westbrook er der rig mulighed for at de sagtens kan komme i slutspillet i år.

 

Hvem er smuttet?

Det største samtaleemne op til denne sæson har uden tvivl været Kevin Durant. Han valgte i sommers at tage til Golden State Warriors for at jagte det mesterskab som han i så mange år har drømt om. Mange mener at det er et kujon agtigt skifte, da han jo tager til et hold der i forvejen er fyldt op med stjerner. Desuden mener mange også at det er svagt af ham, da det jo var dem som Oklahoma blev slået ud af i sidste sæsons playoff efter at have smidt en 3-1 føring i serien. En ting er dog sikkert, Thunder kommer til at mangle ham i den kommende sæson.

Serge Ibaka er fortid i Oklahoma City Thunder efter han blev inkluderet i handlen med Orlando Magic. Det virker til at være en god handel hvis man ser det fra Thunders synspunkt, da Serge Ibaka er faldet i niveau i løbet af de seneste år. Desuden har de allerede både Steven Adams og Enes Kanter som er klar til at fylde pladserne på big men pladserne.

Dion Waiters er også fortid i Oklahoma City Thunder.

 

Nye ansigter:

Victor Oladipo er en meget spændende erhvervelse som de fik via handlen med Orlando Magic hvor Serge Ibaka blev sendt den anden vej.

Ersan Ilyasova er en interessant ny spiller som er blevet hentet til. Han er en power forward som kan sprede gulvet i og med at han har et godt jump shot som er relativt stabilt. Han kommer til at være en nyttig bredde spiller for holdet.

Domantas Sabonis som er søn af den tidligere NBA center Arvydas Sabonis er ligeledes et nyt ansigt på holdet. Der kommer til at hvile meget opmærksomhed på hvordan han spiller, og om han kan følge i sin fars fodspor.

Med det 56. valg i NBA draften valgte Oklahoma Daniel Hamilton. Det kommer dog til at være tvivlsomt hvor meget spilletid han kommer til at få, da han langt fra imponerede i dette års Summer League. Han snittede blot 5,8 point og 3,6 rebounds samtidig med at han blot scorede på 34,6% af sine chancer.

Alex Abrines er et nyt navn på Thunder holdkortet. Han blev valgt med det 32. valg i NBA draften i 2013. Han tilbragte sine sidste tre år i FC Barcelona Lassa.

Ronnie Price er også blevet hentet ind til at skulle komme ind fra bænken når nu Russell Westbrook skal have pauser.

 

Dem skal du holde øje med:

Russell Westbrook kommer nok til at være den mest spændende spiller at følge i den kommende sæson. Han vil formentlig spille med en hidtil uset raseri grundet Kevin Durants skifte til Golden State Warriors. Det er forventet at han vil forbedre sine statistiker markant, da han kommer til at få bolden meget mere nu hvor Durant ikke er i Oklahoma længere. Mange regner med at han bliver en stærk kandidat til MVP i denne sæson, og det kan han meget vel blive hvis han får noget hjælp far holdkammeraterne.

Victor Oladipo er en anden spiller som også kommer til at have et stort ansvar. Det er meget vigtigt at han får en god start på sin tid i Oklahoma så Russell Westbrook ikke kommer til at stå med alt arbejdet, for så er der virkelig ikke meget håb for Oklahoma i den svære western conference.

 

Foto: Flickr

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Houston Rockets

Devin Booker afgjorde søndagens opgør med en trepoints scoring med blot 0,7 sekunder tilbage og sikrede Phoenix Suns en 108-105-sejr over Oklahoma City Thunder.

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

NBA

Shai Gilgeous-Alexander har i de seneste tre sæsoner præsteret noget, som kun Michael Jordan har formået i de sidste 40 år.

NBA

Oklahoma City Thunder må klare sig uden profilen Chet Holmgren de næste par måneder, da han har pådraget sig en hofteskade.

Denver Nuggets

Oklahoma City Thunder tabte sin første kamp i et tæt opgør mod Denver Nuggets. Særligt Nuggets' Nikola Jokić og Russell Westbrook gjorde sig bemærkelsesværdige...

Dallas Mavericks

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Western...

Charlotte Hornets

Den serbiske forward Aleksej Pokusevski har skrevet under på en treårig aftale med Partizan Mozzart Bet Beograd, beretter Mozzart Sport.