Vi er i perioden, hvor langt de fleste hold i NBA har deres trupper på plads. På trods af, at Free Agency snart er slut er der enkelte kendte spillere, som endnu ikke er på plads. Spillere som Monta Ellis, Gerald Green og David Lee, har endnu ikke har fundet sig et hjem for den kommende sæson.
Ældre spillere har set deres værdi falde efter NBA har udvidet holdenes trup fra 15 til17 spillere, hvor to kontrakter er en såkaldt dual-contract, som lader spilleren både spille i NBA og i G-league. Mange hold er derfor mere interesseret i have yngre spillere til at optage de sidste pladser på holdet.
Det er dog ikke spillere på jagt efter nye hold, som de fleste har fokus på i denne tid. Tiden er nemlig inde til, at 21 spillere som blev draftet i 2014 kan forlænge deres kontrakter. Det er en tid, hvor hold kan skrive kontrakter med deres egen spiller inden alle 30 hold får muligheden til næste sommer. Fra spillerens side er det muligt at sikre sig en lønforhøjelse nu i stedet for at vente en sæson til. I den kommende sæson vil spilleren stadig blive betalt under sin rookie-kontrakt, mens forlængelsen ville starte næste sommer.
Ofte er der en gruppe spillere, som er no-brainers – for eksempel tog det ikke lang tid for Derrick Rose, Kyrie Irving og Blake Griffin at få lavet en kontraktforlængelse med deres respektive hold, da deres første kontrakter udløb. I år er der dog flere spillere og hold, som står i usikre og interessante situationer.
Følgende 21 spillere kan skrive under på en ny kontrakt inden 16. oktober:
- Kyle Anderson, Spurs
- Rodney Hood, Jazz
- Elfrid Payton, Magic
- Bruno Caboclo, Raptors
- Zach LaVine, Bulls
- Julius Randle, Lakers
- Clint Capela, Rockets
- Doug McDermott, Thunder
- Marcus Smart, Celtics
- Joel Embiid, Sixers
- Shabazz Napier, Blazers
- Nik Stauskas, Sixers
- Dante Exum, Jazz
- Lucas Nogueira, Raptors
- Noah Vonleh, Blazers
- Aaron Gordon, Magic
- Jusuf Nurkic, Blazers
- T.J. Warren, Suns
- Gary Harris, Nuggets
- Jabari Parker, Bucks
- Andrew Wiggins, Timberwolves
Langt de fleste spillere på listen, vil nok ikke få deres kontrakt forlænget på nuværende tidspunkt. Medmindre holdene er sikre på, at de har en spiller, de ønsker på holdet i flere år, giver det mest mening at lade spilleren blive restricted free agent næste sommer. Så kan spilleren teste markedet og se, hvad andre hold vil betale ham, mens hans nuværende hold har retten til at beholde ham på en lignende kontrakt.
Enkelte spillere er dog værd at snakke om. Jabari Parker fra Milwaukee Bucks og Andrew Wiggins fra Timberwolves er to af de spillere, som har gjort det bedst i deres karrierer indtil nu. Parker har vi allerede dækket.
Andrew Wiggins er efter sigende blevet tilbudt den størst mulige kontrakt (148 millioner dollars over 5 år) fra Minnesota Timberwolves, men har endnu ikke skrevet under. Wiggins er ved at skifte agenter, og det er ikke tit, at spillere siger nej til en kontrakt af den størrelse. Mon ikke det kun er et spørgsmål om tid før, han skriver under.
Bliver Capela forlænget?
Clint Capela fra Houston Rockets er i et meget interessant situation. Han er en dygtig big man i pick and roll spillet, hvor han er scorer 1.19 point pr. possesion, når han ruller efter at have sat screeningen. Det er realistisk at tro, at han vil være endnu mere effektiv næste sæson, efter Chris Paul er kommet til klubben. Han lader i hvert fald selv til at se frem til næste sæson:
😬😬 @CP3 @JHarden13 pic.twitter.com/4NQ3E6LI8w
— Clint Capela (@CapelaClint) 29. juni 2017
Hans agent sørgede sidste år for, at Thunder’s center Steven Adams fik sin kontrakt forlænget med 4 år og 100 millioner dollars. Hvis Capela håber på en lignende kontrakt, bliver han måske skuffet. Markedet for centere er ikke, hvad det har været. Nerlens Noel har ikke været i stand til at forny sin kontrakt med Dallas og næste år vil der være flere centere på markedet. DeMarcus Couisins, Joel Embiid og Greg Monroe kan alle være ledige næste år.
Det vil måske være i Rockets interesse at lade Capela spille sæsonen ud og se, hvilke kontrakttilbud han kan skaffe sig fra andre hold. Her kan de så matche et hvilket som helst tilbud, han får. Ulempen ved denne taktik er, at det kan udvikle et dårligt forhold mellem spiller og hold.
Hvad skal Philly stille op med Joel Embiid?
Joel Embiid, sidste års bedste rookie, når han altså var på banen, var kun en rookie af navn. Skader holdte ham væk fra banen de første to sæsoner efter, han var blevet draftet af Philidelphia 76’ers. Han er således også berettiget til en kontraktforlængelse. Baseret på hans statistikker i de 31 kampe, han spillede sidste år, vil han forvente at blive tilbudt en maksimumkontrakt. Og kigger man kun på hans basket- og underholdningstalent, er der vist ingen tvivl om, at han er pengene værd.

Joel Embiid ramte sidste år 36,7% fra 3 points distancen. Det var bedre end Reggie Miller ramte i sin rookie sæson. Foto: Youtube Screen-shot
Sixers kan tilbyde ham 100 millioner dollars over 4 år, men det er mange penge at give en spiller, som måske aldrig bliver helt skadesfri. Sixers har mange unge spillere på holdet, og særligt Ben Simmons og Markelle Fultz – de sidste to drafts førstevalg – skal betales om et nogle år.
Et lignende scenarie udspillede sig mellem Golden State Warriors og Steph Curry i efteråret 2012. Curry havde også været skadesplaget i sine første sæsoner, og der var tvivl om, han nogensinde ville blive helt fri for skader. Han skrev under på en 4-årig kontrakt værd ca. 11 milloner dollars årligt. På daværende tidspunkt var det en win-win, da Curry fik et finasielt sikkerhedsnet og Warriors fik deres point guard tilbage for mindre end maximum. Set i bakspejlet må man sige, at Warriors blev den klare vinder, da Curry udviklede sig til en af verdens bedste spillere.
Sixers og Embiid er i gang med at forhandle og begge parter bør være interesseret i at få det på plads inden deadlinen. Sixers på grund af Embiids store potentiale. For Embiid er det nok, hans sikreste chance for at sikre sig en stor kontrakt. Endnu en alvorlig skade vil være ødelæggende for hans kontraktforhandlinger næste år.
Der er kun 30 dage tilbage til deadlinen. Det bliver meget interessant at se, hvilke spillere kan nå til enighed med deres hold, og få sikret deres fremtid.
Foto: Youtube Screenshot









































































