fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Milwaukee Bucks

Er Jrue Holiday den afgørende brik for Milwaukee Bucks?

Milwaukee Bucks har gjort det klart for alle; de tror på den nuværende kerne. Jrue Holidays kontraktforlængelse kan meget vel vise sig at være for dyr, men med et muligt mesterskab i sigte betyder penge ikke det store.

Foto: Michael Tipton, Flickr.com

Påskedag (4. april) underskrev Jrue Holiday en fireårige aftale med Milwaukee Bucks. Holiday havde ellers en player option for næste sæson, men den valgte han at droppe, for dermed at skrive under på garanterede $134 millioner henover fire år – startende fra næste sæson. Kontraktsummen kan stige til $160 millioner under bestemte betingelser. Ligeledes er sidste år af kontrakten en player option.

Den 30 årige guard blev før sæsonstarten tradet til Bucks fra hans tidligere arbejdsgiver, New Orleans Pelicans. I Bucks trøjen snitter han 17,2 points, 5,4 assists, 4,6 rebounds og 1,8 steals (career high).

Kontrakten kan have enorm betydning for organisationen fremadrettet, både sportslig og økonomisk. Jeg har undersøgt hvorfor kontraktforlængelsen var en ‘no-brainer’, selvom risikoen for total elendighed i fremtiden er reel.

“Buck for life”

Milwaukee Bucks kan betegnes som et small market team – et franchise hvis omsætning og omdømme er væsentlig mindre end hold fra de store metropoler. Oftest søger free-agents sjældent mod de mindre markeder, hvilket, alt andet lige, er med til at skabe en konkurrenceforvridning.

For de mindre markeder handler det primært om at finde en franchisespiller i draften, og herefter opbygge et miljø som er tilpasset denne spiller. Lykkedes det ikke, er historiebøgerne fyldt med eksempler på konsekvenserne det har for de mindre markeder. Anthony Davis’ skifte til Los Angeles Lakers er et skoleeksempel på dette.

Med kontraktforlængelsen til Jrue Holiday har organisation startet et nyt, og formentlig sidste, kapital i bogen om The Greek Freak, som har været undervejs siden de draftede Giannis Antetokounmpo. Organisationen har skabt en fortælling om Milwaukee Bucks som en familie, hvor loyalitet er den helt centrale værdi. Og det er langt fra grebet ud af den blå luft. Loyalitet og familie vægtes utrolig højt hos førnævnte.

Holiday passer perfekt ind i den fortælling, noget han selv kommer ind på i videoen herunder.

Three Big Bucks

Konstellationen med Giannis, Khris Middleton og Holiday virker også på banen. Det nemt at lade sig forblinde af Brooklyn Nets’ supermandskab, eller koncentrationen af superstjerner i Los Angeles. Faktum er dog, at meritterne hos den føromtalte trio ikke må negligeres.

Holiday har 1x All-Defensive 1st team, 1x All-Defensive 2nd team og 1x All-Star under bæltet, og er generelt kendt som en af de bedste forsvarsguards i ligaen. I indenværende sæson snitter han anden flest steals per kamp i ligaen, kun overgået af Jimmy Butler. Hans betydning i forsvarsenden (og Bucks’ manglende bredde på guard positionen) kom til udtryk i februar.

Holiday fik uheldigvis Covid-19 i starten af februar, og var derfor ude i godt tre uger – svarende til ti kampe i streg. I samme periode havde Bucks den værste loosing-streak under cheftræner, Mike Buddenholzer, med fem nederlag i streg. Deres offensive og defensive rating var signifikant forringet med Holiday ude.

I de første 23 kampe af sæsonen havde Bucks den klart bedste net rating i ligaen på 10. I de efterfølgende ti kampe – uden Holiday, men med Giannis og Middleton – faldt deres net rating til 2,8. Et signifikant fald på trods af den relative lille stikprøve. Siden hans tilbagekomst er deres net dating derimod ikke kravlet op igen, men det skyldes primært en nedadgående offensiv rating.

Middleton er 2x All-Star, og har flere sæsoner flirtet med den eksklusive 50-40-90 klub (FG% – 3P% – FT%), som kun de bedste skyttere har en chance for at nå. I sidste sæson var han sølle 0,03 procent fra at blive indlemmet i klubben, som kun består af syv andre spillere – heriblandt hans tidligere holdkammerat, Malcolm Brogdon.

Både Middleton og Holiday er perfekte komplementærspillere til holdets superstjerne, Giannis. Giannis har efterhånden ikke mange områder i hans spil, som kræver optimering, men 3-pointsskuddet er stadig ikke på et elite niveau – og det kommer det måske aldrig.

Hans manglende skud fra 3-pointslinjen har i de seneste års slutspil været en stor akilleshæl for Giannis og Bucks. Både Raptors i 2018-19 sæsonen og Heat i 2019-20 sæsonen fandt måder at udstille hans svaghed på. Primært ved at placere fem spillere i feltet, eller tvinge Giannis til afleveringer via dobbeltteams.

Selvom 3-pointsprocenterne ikke er forbedret siden sidste sæson, behøver det langt fra at være en hæmsko i det kommende slutspil. Giannis viser fremgang i hans afleveringsevner. Han snitter career-high 6,2 assists per kamp og har den hidtil bedste personlige AST/TO ratio i de sæsoner, hvor han samtidig har en usage rate på over 30 procent (de sidste tre sæsoner).

I denne sæson har Giannis tre startende holdkammerater, som alle skyder over 40 procent på catch and shoot 3’ere – Holiday (41,2), Middleton (44,9) og Donte DiVincenzo (40,4). Det har ikke været tilfældet i de seneste to sæsoner med Budenholzer ved roret, hvor kun én starter har snittet over 40 procent på catch and shoot 3’ere i den regulære sæson.

Fælles for Giannis, Holiday og Middleton, er deres evne og tilgang i forsvarsenden. Både Holiday og Middleton kan skabe deres eget skud, hvilket bliver behjælpeligt i slutspillet. Men hvad vigtigere er, så har Bucks materialet til at stoppe hold med et utal af angrebsesser, såsom Brooklyn Nets.

Øjeblikkelig succes skaber fremtidige muligheder

Et small market team som Bucks skal slå til når muligheden byder sig. Det gjorde de på fremragende vis i december sidste år, hvor de fik en ny kontrakt med Giannis i hus. En måned forinden havde organisationen stort set solgt fremtiden i bytte for Jrue Holiday. Handlen havde dog uden tvivl en positiv indvirkning på Giannis’ beslutning om at blive hos Bucks. Med den nye kontrakt til Holiday har ejerne af Bucks sat alt ind i håbet om et mesterskab.

Bucks’ lønninger de kommende tre sæsoner overlader ikke megen råderum eller muligheder for Generel Manager, Jon Horst. I tabellen herunder ses et forsimplet overblik over Bucks handlemuligheder i de næste tre sæsoner.

[table id=120 /]

 

I 2023-24 sæsonen har Bucks tre spillere under kontrakt, Holiday (33 år), Middleton (32 år) og Giannis (29 år), men kun cap space på under $1 million. Den estimerede Mid-level exeption sum i 2023-24, for hold under tax line, er godt $10 millioner. Det kan blive utrolig svært at finde solid produktive rollespillere, når dine tre stjernespillere sidder på hele lønsummen.

Tiden er altså imod Bucks mandskabet. I næste sæson har de stadig størstedelen af stamspillerne under kontrakt. Derfra kan det blive en dyr omgang at få sammensat et potent hold omkring de tre stjerner. Brook Lopez er under kontrakt to sæsoner endnu, men den 33 årige center bliver kun ældre og langsommere med tiden. Hvilket bidrag kan de forvente af ham to år ude i fremtiden?

Der hviler uden tvivl et stor pres på holdet, og ikke mindst en forventning om succes på den korte bane. Bucks har formentlig deres bedste chance for et mesterskab i denne eller næste sæson. Vinder Bucks i denne sæson, kan det åbne muligheder i off-season. Free-agents vil ofte kigge efter hold med chancer for et mesterskab, og muligvis efterspørge færre penge, hvis de tror på projektet. Et af de tydeligste eksempler på dette, var Kevin Durants skifte til Golden State Warriors i 2016.

Når Bucks ejerne fem år ude i fremtiden skal evaluere på de beslutninger, som blev truffet i disse sæsoner – $177 millioner til Middleton, $160 millioner til Holiday og $228 millioner til Giannis – skal de se bort fra summen af lønningerne.

Uanset udfaldet af de kommende sæsoner har kontraktforlængelserne været en no-brainer. Sidste gang Bucks kom videre fra første runde i slutspillet to sæsoner i streg, var tilbage i 80’erne. Hvem ved, måske kommer der til at gå 30 år igen, før Bucks får en lignende mulighed for at være relevante i mesterskabssnakken. En sådan mulighed må et small market team aldrig lade passere.

Skrevet af

NBA skribent og til dagligt at finde i Århus. Har et årligt Space Jam ritual, og tilhænger af pass-first spillestillen med Spurs og Warriors som forbilleder.

Andre artikler med dette emne

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...

NBA

Giannis kom med nogle yderst interessante udtalelser om Bucks' og deres retning i denne sæson efter nederlaget til Memphis Grizzlies.

NBA

Efter en stille Trade Deadline er trupperne ved at være på plads og holdene har spillet tilpas mange kampe til, at vi kan lave...

Milwaukee Bucks

Mon ikke Doc Rivers har haft noget med det at gøre? Om ikke andet er Patrick Beverley blevet sendt fra Rivers' gamle arbejdsgiver, Philadelphia...

NBA

NBA har offentliggjort de 15 mest solgte trøjer i ligaen. Det er naturligvis velkendte ansigter, der er på den liste, men en rookie har...

NBA

Lebron James skal være All-Star for en rekordhøj 20. gang i karrieren, da han er anfører for All-Star holdet i West, som tørner sammen...

Milwaukee Bucks

Milwaukee Bucks har på under 24 timer valgt en ny cheftræner. Valget endte på mesterskabsstræneren Doc Rivers.

NBA

Milwaukee Bucks fyrer cheftræner, Adrian Griffin, efter blot lidt over en halv sæson i jobbet. Doc Rivers skulle angiveligt være favorit til at overtage.