Sidste års NBA sæson udmærkede sig blandt andet ved at være den første sæson i 46 år, hvor ingen trænere blev fyret midt i sæsonen. Rekorden nåede op på 533 dage uden en fyring, inden Earl Watson måtte se sit job forsvinde blot tre kampe inde i nuværende sæson.
Nu er det så David Fizdale, træner for Memphis Grizzlies, som er blevet fyret. Det blev han efter, at holdet har lidt 8 nederlag i træk. Senest tabte de hjemme mod Brooklyn Nets i en kamp, hvor Marc Gasol ikke så spilletid i fjerde periode. Gasol var tydeligt frustreret, ja rasende over beslutningen:
”Det er første gang for mig, tro mig, jeg kan overhovedet ikke lide det. Jeg er vredere end jeg kan vise, og frustreret,” sagde Gasol efter kampen og fortsatte. ”Hvis jeg ikke er på banen, er det fordi jeg ikke værdsat. Jeg er sikker på, at trænerstaben vidste, at det var dét, som ville såre mig mest.”
Fitzdale forklarede beslutningen med, at det var reserverne, som havde fået holdet tilbage i kampen. Han tog bare en chance for at se, om de kunne hente sejren hjem. Det ser ikke ud til, at Grizzlies organisationen købte forklaringen, og Fitzdale må nu se som om efter et nyt job.
Assistent træner J.B Bickerstaff bliver midlertidig head coach. Samme position havde han i Houston Rockets i 2015-2016 sæsonen, hvor han tog over efter Kevin McHale. Her gik holdet 37-34 med Bickerstaff i spidsen.
Memphis Grizzlies var før sæsonen et af de hold, som var sværest at vurdere. Efter en god start på sæsonen med tre sejre i træk blandt andet over Golden State og Houston Rocket, så tvivlerne ud til at være blevet gjort tavse. Siden har Grizzlies tabt 12 ud af 16 kampe og er i øjeblikket nummer 12 i Western Conference.
David Fitzdale, som tidligere var assistent i Miami Heat, var ellers spået en stor head coach karriere. Han ender sin periode i Memphis med 50 sejre og 51 nederlag efter, at holdet sidste år gik 43-39 og kvalificerede sig til playoffs.
Lebron James, som spillede under Fitzdale i Miami er en stor støtte og forstår ikke beslutningen. Med hans flotte CV og støtter som James, skal Fitzdale nok finde vej tilbage i trænerstolen
I need some answers. Feels like my man was a fall guy
— LeBron James (@KingJames) November 27, 2017









































































