Kevin Durant har indrømmet, at det var en voldsom oplevelse for ham at skifte fra Oklahoma City Thunder til Golden State Warriors. Dette set i bakspejlet! For mens superstjernen var midt i virvaret sidste sæson, var det vanskeligt for ham at indrømme, at han blev påvirket af det had, han blev mødt med fra sine gamle venner og fans.
I aften mødes de to hold så igen. I Oklahoma! Sidst tabte OKC, og kampen endte med en højfrekvent samtale mellem Westbrook og Durant. Kort tid efter mødtes de til All Star weekend i New Orleans, hvor de absolut gjorde, hvad de kunne for at undgå hinanden.
Dog endte de med i kampen at spille hinanden i et West angreb, der endte med Westbrook scoring og efterfølgende gigantiske jubelscener fra West bænken med Curry, Harden, Green osv.
Durant er tvivlsom til i nat. Han har problemer med anklen. Han trænede dog fuldt med tirsdag, og vil han spille kampen, så er han ganske sikkert i stand til at gøre det.
Spørgsmålet er, om han hellere vil spare sig selv for endnu en barsk modtagelse i Oklahoma.
Kampen vises kl. 02.00 i nat på TV2 Sport
Foto: Juliana Muncinelli – Flickr









































































