Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Brooklyn Nets’ Spencer Dinwiddie er ny Skills Challenge-mester

Point guard Spencer Dinwiddie vandt overbevisende finalen i Skills Challenge over Lauri Markkanen.

Spencer Dinwiddie
Spencer Dinwiddie - Brooklyn Nets

Skills Challenge-trofæet er tilbage i hænderne på de “små” NBA-spillere! Det har den 24-årige guard sørget for efter en overbevisende sejr over Lauri Markkanen fra Chicago Bulls.

NBA ændrede i 2016 formatet i Skills Challenge, således at NBA-spillere, der betegnes som henholdsvis store og små, dyster mod hinanden i finalen. De sidste to år er trofæet gået til “store” spillere i NBA, Karl-Anthony Towns og Kristaps Porzingis i 2016 og 2017.

Dinwiddie havde ellers stort besvær med løbets anden forhindring, afleveringen, og var tæt på at ryge ud i både den indledende runde mod Buddy Hield (Sacramento Kings) og semifinalen mod Jamal Murray (Denver Nuggets). Heldigvis for Dinwiddie, så havde Hield og Murray tilsvarende svært ved at sætte banens afsluttende trepointsskud, som Dinwiidie derimod satte i første forsøg.

Mange havde nok forventet at se favoritten Lou Williams i finalen, men den eksplosive bænkspiller nåede ikke engang at sende et trepointskud afsted, før Jamal Murray havde besejret ham i første runde.

Chicago Bulls’ Lauri Markkanens vej til finalen var noget mindre dramatisk. Finnen var dominerende i sit første løb mod Pistons’ center Andre Drummond, og hellere ikke Joel Embiid fra Philadelphia 76ers, der tilmed kom til at snyde i semifinalen mod Markkanen, kunne stille noget op imod den unge tyr, som generelt virkede meget rolig og uimponeret.

Konkurrencens velsagtens mest spændende duel var mellem de to “store”, Embiid og Al Horford (Boston Celtics), som endte i en regulær trepointskonkurrence, der til sidste faldt ud til Embiids fordel.

Finalen mellem Dinwiddie og Markkanen udviklede sig til en tam affære, efter Markkanen missede afleveringen to gange, og dermed gav Dinwiddie rigelig med tid til at sætte trepointskuddet. To forsøg viste sig at være nok for LA-knægten som kunne løfte trofæet foran venner og familie i Staples Center.

Efter fire turbulente sæsonener i NBA, heriblandt en tur i G-League, har Dinwiddie i år taget NBA med storm, og det var da hellere ikke selvtillid, som den 24-årige guard manglede forude for konkurrencen: ”Jeg er ikke kommet her for at tabe” udtalte han.

Spencer Dinwiddie er den anden Nets-spiller, der vinder konkurrencen. Jason Kidd vandt den i 2003.

Resultater fra Skills Challenge:

Finale: Dinwiddie slår Markkanen

Semifinaler: Markkanen slår Embiid; Dinwiddie besejrer J. Murray

Første runde: Joel Embiid (Philadelphia) slår Al Horford (Boston); Lauri Markkanen (Chicago) besejrer Andre Drummond (Detroit); Spencer Dinwiddie (Brooklyn) slår Buddy Hield (Sacramento); Jamal Murray (Denver) besejrer Lou Williams (LA Clippers).

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

Detroit Pistons

En uhyggelig skade har holdt en af Detroit Pistons væsentlige stjerner ude i en lille måned, men nu nærmer han sig det endelige comeback.

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Brooklyn Nets

Denver Nuggets-starterne Aaron Gordon og Christian Braun vendte søndag tilbage til det skadesplagede mandskab i udeopgøret mod Brooklyn Nets. Deres comeback var dog ikke...

Boston Celtics

Boston Celtics må undvære Jayson Tatum i en længere periode, da han har overrevet akillessenen, oplyser ESPN's Shams Charania.

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

NBA

Joel Embiid skal i næste uge opereres for at blive sine knæproblemer kvit.