fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Atlanta Hawks er klar til Eastern Conference Finals

I nat fandt vi det sidste hold til årets Conference FInals. Atlanta Hawks vandt syvende kamp i serien mod Philadelphia 76’ers.

76ers vs Hawks NBA Playoffs 2021
Foto: Michael Tipton - flickr.com

Atlanta Hawks gjorde, hvad få troede, de kunne gøre mod Philadelphia 76’ers. De vandt serien. Serien skulle ud i syv kampe, hvor momentum gik frem og tilbage. I nat kunne Atlanta sikre sig serien, da de for tredje gang i serien vandt i Philadelphia. Kampen endte 103 – 96, og den var forholdsvis tæt fra start til slut. De skal nu stå overfor Milwaukee Bucks i Eastern Conference Finals.

De var oppe i mod en velspillende Joel Embiid, som de har været hele serien. Embiid sluttede med 31 points og elleve rebounds i nederlaget. Efter serien er et af de helt store emner: Ben Simmons fremtid i Philadelphia. En hård offensiv serie for Simmons, hvor intet rigtigt fungerede. Rygterne om Simmons er allerede begyndt, men hvad der skal ske, må vi se i årets off-season.

Her er tre centrale pointer fra kampen og serien:

Mest effektive trænerskifte i denne sæson

Atlanta startede sæsonen med Lloyd Pierce som cheftræner. Pierce havde fået en masse nye brikker ind, og man troede, at Hawks endelig skulle vende tilbage til slutspillet. Halvvejs inde i sæsonen erstattede de dog Pierce, efter holdet var startet 14 – 20.

Den nye cheftræner blev Nate McMillan, der sæsonen før havde fået sparket i Indiana. Det så ud til at være et glimrende match fra start, da Atlanta vandt de første otte kampe under McMillan. McMillan har været kendt som en stærk defensiv træner, men det er, hvad han har præsteret at lave offensivt, der har gjort, at de nu står en serie fra finalerne.

I dag står de som deltager i årets Eastern Conference Finals. Hatten af til McMillan og Atlanta Hawks. Mon ikke McMillan får en fast kontrakt til næste sæson.

 

Trae Young – Superstjerne

Det er sjældent, at man kan brænde 18 skud og stadig blive kaldt kampens spiller. Det gjorde Trae Young. Young har haft svært ved at score i åbent spil i denne serie, men han har været fantastisk til at komme på linjen og finde sine holdkammerater.

Young har de seneste sæsoner vist, at han er en dygtig spiller, men vi har aldrig set ham i slutspillet før i år. Det har vi nu, og det er en gave til NBA-fans. Det kan godt være det ikke altid er den mest underholdende portion basketball, der bliver leveret, men han viser sig stadig frem som en superstjerne.

Han har formået at slå to af de bedste forsvarshold ud i serier, hvor de har haft færre hjemmebane-kampe på grund af seedning. Intet har kunne slå ham ud, og det bliver spændende at se, hvad de kan gøre i næste serie.

Huerter var varm

Trae Young er en afgørende spiller, men Atlanta Hawks havde været ude, hvis ikke det var for Kevin Huerters præstation i syvende kamp. Efter en serie med nogle dårlige kampe leverede han den, måske, bedste kamp i sin karriere. 27 points, syv rebounds og en masse store skud.

Huerter var alle vegne, og han var ikke til at stoppe. Seth Curry forsøgte, hvilket resulterede i, at han kom i fejlproblemer. Derfor manglede 76’ers i store dele af kampen deres nok anden-bedste spiller i denne serie.

 

Første kamp i Eastern Conference Finals mellem Atlanta Hawks og Milwaukee Bucks bliver spillet natten til torsdag d. 24.

Du kan se highlights fra kampen herunder:

https://www.youtube.com/watch?v=-U_bik49gY8

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Team USA nærmer sig et drabeligt mandskab til OL 2024, hvor blandt andet Lebron James, Stephen Curry, Kevin Durant og Joel Embiid vil være...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

NBA

Bænkspilleren Malachi Flynn blev varm og scorede 50 point for Detroit Pistons i deres nederlag til Atlanta Hawks, 121-113.

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

Basketligaen

Efter et fravær på 27 kampe forventer superstjernen Joel Embiid nu at vende tilbage lige i tide til et slutspils-run.

NBA

NBA har denne sæson sat nye krav for at vinde ligaens sæsonpriser, og flere spillere kan derfor se frem til tab af både prestige...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...