Det danske landshold skal denne sommer i aktion igen, når de skal forsøge at skaffe Danmark den første plads ved EM nogensinde.
Det bliver dog på ingen måde en nem opgave for Danmark, der i august og september måned, skal spille kvalifikationskampe, og forsøge at snuppe en billet til Eurobasket i 2017.
At det ikke er en nem opgave at få landsholdet til EM er tilsyneladende også gået op for DBBF, eftersom Pieti Poikola afslører, at strategien er ændret, og at der forhåbentligt vil træde flere rutinerede kræfter til, eftersom det danske landshold ved den sidste kvalifikationsrunde, primært bestod af unge, og urutinerede spillere.
Danmark skal ved kvalifikationen møde Tyskland, Holland og Østrig, hvor især de to førstenævnte lande kan rangeres i den bedre halvdel af europæisk basketball.
En nemmere gruppe kunne have været drømmescenariet, men at drømme i sport, er ikke realistisk, understreger den danske landstræner, Pieti Poikola til Fullcourt.
”Det er ikke sportens natur at ønske sig en nemmere gruppe. Vi må gøre os fortjent til at få en bedre placering i lodtrækningen næste gang. Dette kommer kun ved at vinde kampe, hvilket vi må starte på denne sommer.”
Se også: Flere topkampe i vente ved kvalifikationen til de Olympiske Lege i Rio
På trods af den svære lodtrækning, tror den danske landstræner dog på sine egne, og holdets evner.
”Vores gruppe er meget interresant. Alle holdene er gode, men sådan er det generelt i Europa. Tyskland er traditionsrigt basketball nation, som har et rigtig godt hold, uanset hvem de har på deres roster. Holland spillede desuden rigtig godt ved Eurobasket 2015. De fik kun en enkelt sejr, men alle deres kampe var tætte. Østrig kender vi, eftersom vi mødte dem i kvalifikationen for to år siden. Vi spillede to tætte kampe, men tabte dem begge,” fortæller Pieti Poikola, og understreger at alle tror og håber på en overraskelse.
”Gruppen er rigtig svær, men vi tror på os selv, og at vi har gode chancer for at kunne skabe nogle positive overraskelser. Vi er nød til at vinde vores hjemmekampe, og få de bedst mulige resultater på udebane.”
Artiklen fortsætter under billedet

Pieti Poikola regner med flere erfarne spillere ved denne kvalifikationsrunde – Foto: Daniel Lambertsen
Tyskland er selvfølgelig favoritter til at tage førstepladsen i gruppen, imens Danmark må anses at skulle kæmpe om at komme videre, som et af de fire bedste anden-rangerede hold. Landstræneren fortæller dog at gruppen måske ikke er helt så enkel som den ser ud.
”Tyskland er et stort basketball navn, men nu skal de jo lige spille deres kampe først. De er favoritter, men denne gruppe er måske ikke så enkel, som den ser ud ved første øjekast. Både Holland og Østrig er gode. Jeg vil sige Holland er en smule bedre end Østrig, men det vil kampene vise.”
Poikola understreger dog at uanset hvad, og hvem landsholdene stiller med, så skal Danmark være absolut på tæerne fra første kamp. Derfor bliver det utroligt vigtigt at holde 100% fokus, og ikke stå og tænke over at man står over for fx. stjerner som Schröder, Zirbes eller Zipser i kampene mod Tyskland.
Programmet for landsholdet er endnu ikke på plads for hvem modstanderne bliver i træningskampene op til kvalifikationen. Men det er med sikkerhed at der vil blive spillet 4-5 venskabskampe inden det hele går løs.
”Vi er først ved at færdiggøre preseason kalenderen. Vi kommer til at spille 4-5 venskabskampe i løbet af august. Vi har ikke lang tid sammen, men vi vil gøre det så godt vi kan.”
Artiklen fortsætter under billedet

Det danske landshold skal kæmpe røven ud af bukserne for at få en vinde en plads ved Eurobasket 2017 – Foto: Daniel Lambertsen
Ændringer i truppen – Mere erfarene spillere bliver tilknyttet
Landsholdet udgjorde ved sidste kvalifikationsrunde utrolig mange unge spillere, og erfaringen var derfor ikke særlig stor. Men det bliver der altså gjort noget ved i år, for ønsket om at komme videre er rigtig stort.
”Vi spiller for at kvalificere os videre. Vi må forberede os så godt som muligt og have selvtillid til at vinde nok kampe. Landsholdet bliver stærkere end nogensinde til sommer,” afslører finnen og fortsætter.
”I år kommer vi til at have flere erfarne spillere på holdet. Vi har snakket med spillere i Europa, og i USA for at få dem til at forpligte sig til landsholdet. Det er altafgørende at blive så konkurrencedygtig som mulig, og så stærke som mulig.”
Med det sagt kan landstræneren afsløre at navne som Voskuil, Kevin Larsen og Chanan Colman, hvor især sidstenævnte indtil videre spiller en fantastisk sæson i den bedste israelske række, som vil komme i spil til en plads på landsholdet, hvis de altså vælger at sige ja til tilbuddet.
”Det er ikke en hemmelighed at Alan Voskuil, Chanan Colman, og Kevin Larsen har et sådan niveau, at det ville ændre vores status som landshold,” understreger landstræneren og fortsætter.
”Når vi kan få alle de bedste spillere på landsholdet, så kan vi måske skrive dansk basketball historie” afslutter Pieti Poikola med at fortælle til Fullcourt.
Det danske landshold skal i aktion i august og september, når drengene skal forsøge at skrive historie ved at kvalificere sig til EM.
Programmet for Danmarks kampe:
31/08-16 Tyskland – Danmark
03/09-16 Danmark – Holland
07/09-16 Østrig – Danmark
10/09-16 Danmark – Tyskland
14/09-16 Holland – Danmark
17/09-16 Danmark – Østrig
Se også de resterende grupper samt hvem Craig Pedersen og Island skal møde ved kvalifikationenen til Eurobasket 2017 ved at klikke her.
Foto: Martin Qvist Tyron
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
