fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

USA mod alle de andre ved OL, kan deres dominans få en ende?

I nat tændes flammen på det legendariske Maracana stadion i Rio, Brasilien, der markerer starten på de Olympiske Lege 2016, og lørdag eftermiddag skydes legene officielt igang for vores vedkommende når den første kamp i basketballturneringen afholdes.

Det er første gang nogensinde at en sydamerikansk land, og by, afholder legene, og vi glæder os til at se hvad brasilianerne har at byde på.

Det som vi dog er allermest interesserede i er selvfølgeligt basketballturneringen, der afholdes fra den 6. til den 21. august. Alle kampene spilles i den nye Carioca Arena i den nye Olympiske Park. En Arena der har plads til op i mod 16.000 tilskuere.

De 12 lande der har kvalificeret sig til OL er kommet hertil på forskellige måder. Serbien, Frankrig og Kroatien er de eneste tre lande, der ikke har fået en direkte billet, men har skullet gennemgå en kvalifikationsturnering, imens USA, Venezuela, Kina, Australien, Argentina, Spanien, Litauen, Nigeria alle har kvalificeret sig via. de internationale mesterskaber som fx. VM, EM og Afrobasket. Sidst men ikke mindst er Brasilien direkte videre eftersom de er værterne ved de Olympiske Lege.

De 12 landshold er fordelt på to grupper á seks hold, hvor alle spiller mod alle. De fire bedste hold fra grupperne går videre til knockoutrunderne, hvor der kun spilles en enkelt kamp i kvartfinalen, semifinalen, og sidst men ikke mindst finalen.

Eftersom der er to grupper, har vi opdelt optakten til turneringen i to. I denne artikel bringer vi derfor fokus på gruppe A, med landsholdene fra USA, Serbien, Frankrig, Australien, Kina og Venezuela.

Kevin Durant - USA - Olympic Games 2012 London - OL 2012 - FIBA.com

Team USA kan vinde deres 15. OL-guld ved de legene i Rio denne sommer – Foto: FIBA.com

Kan USA fortsætte guldfesten ved OL?

Det er svært ikke bare at sige ja til spørgsmålet, og forære dem guldet med det samme. Men der har altså været gange, hvor USA ikke har vundet OL-guldet. Dog har truppen ikke været ligeså mægtig som i nyere tid, og i dag.

Siden 1936 er der blevet afholdt 18 Olympiske Lege, og 18 basketball turneringer, hvor USA mildest talt har domineret podiet nærmest hver gang. Ud af de 18 gange har amerikanerne nemlig vundet 14 guldmedaljer, imens det også er blevet til 2 guldmedaljer til Soviet Unionen, en til Argentina, og en til Jugoslavien. De seneste to gange ved OL, er USA rendt med medaljerne, og mon ikke at det også sker i år?

USA har ikke deres A-team med, men selv med deres B, og C-team burde de være en kæmpe udfordring for samtlige landshold i verden. Stjerner som LeBron James, Chris Paul, Blake Griffin, LaMarcus Aldridge, Anthony Davis, John Wall og sidst men ikke mindst Stephen Curry meldte alle fra af forskellige årsager, men USA ser stadigvæk skræmmende gode ud med en fantastisk dybde til at rotere igennem hele kampen, og turneringen uden den væsentlige store fald i niveauet.

Læs også: USA viser storform inden OL: Smadrer Kina for anden gang på få dage

Landstræner Mike Krzyzewski råder nemlig stadigvæk over verdensklassespillere som Kevin Durant, Carmelo Anthony, Paul Geroge og DeMarcus Cousins, og det er svært at se at de ikke skulle kunne skabe store resultater med disse profiler.

USA har samtidigt vundet samtlige af deres træningskampe med overbevisende cifre, men har dog til en lille trøst for de andre lande ved OL, ikke mødt noget reelt modstand, udover Argentina, som de dog sænkede med 111-74.

USA’s billet til de Olympiske Lege i Rio kommer eftersom de vandt FIBA World Cup (VM) tilbage i 2014 i Spanien, hvor de slog Serbien i finalen med overbevisende 92-129. Et hold som de nu skal stå overfor igen i gruppe A.

Miroslav Raduljica - Serbien - Rudy Gobert - Frankrig - Eurobasket 2015 - FIBA - Ciamillo-Castoria - Ciamillo

Ved deres seneste møde i en slutrunde, tabte Serbien med 81-68 i bronzekampen til Frankrig – Foto: FIBA – Ciamillo-Castoria – Ciamillo

Serbien og Frankrig skal kæmpe om toppen

I år bliver en historisk indledning på et nyt kapitel for Serbien. Landet er for første gang med som et selvstændigt land. En ting som bliver fejret i hjemlandet, eftersom OL og Basketball har en stor plads i historien hos de serbiske fans.

Serbien har nemlig som en del Jugoslavien vundet massevis af medaljer ved de Olympiske Lege, men har som et selvstændigt land kæmpet hårdt for at komme op på denne scene igen. Som Jugoslavien vandt de en guldmedalje tilbage i 1980, 4 sølvmedaljer (1968, 1976, 1988, 1996), og en bronzemedalje i 1984.

Men det bliver ikke nemt for viceverdensmestrerne fra 2014, for den helt store profil fra EM sidste år, Nemanja Bjelica, er nemlig ude med en skade. Serberne klarede sig dog fint videre fra OL-kval turneringen uden hans hjælp, og siden da også i de seneste kampe i træningskampene med sejre over hhv. Frankrig og Kroatien. Med det sagt så VIL han blive savnet, og han efterlader en stort hul i truppen.

Ikke nok med det, så har holdets general Milos Teodosic også døjet med en skade, som han dog burde være fri for, og klar til turneringsstart i weekenden. Herudover er holdet også uden kæmpen fra Detroit Pistons, Boban Marjanovic. Han er ikke med da han ikke ønskede at deltage i turneringerne op til OL pga. sin daværende status i NBA, og derfor valgte træneren ham fra.

Til gengæld er Nikola Jokic kommet ind i truppen. Den unge Denver Nuggets center har haft en flot rookie sæson i NBA, og har virkeligt gået ind og gjort en forskel på landsholdet. Et landshold der virker til at være godt sammenspillet, og klar til at jagte medaljer efter skuffelsen ved EM i 2015.

Læs også: Manu Ginobili’s rørende afsked med de argentinske fans

Frankrig er også et hold der kommer til OL efter en skuffende slutrunde. Les Bleus kommer til OL med et traditionelt stærkt mandskab (Parker, Diaw, De Colo, Batum, Huertel), eneste mand der mangler i truppen er Evan Fournier. De er sultne efter succes efter den store skuffelse på hjemmebane sidste år ved EM, hvor det kun blev til bronzemedaljer, på egen hjemmebane, i en kulisse der dog omvendt sent vil blive glemt i Europa. Se mere ved at klikke her.

På grund af skuffelsen ved EM, var det dermed heller ikke en direkte plads ved OL at franskmændende fik sig. De skulle ligesom serberne igennem en kvalifikationsturnering, hvor de i finalen vandt over Canada med 74-83, og dermed også en billet til legene.

Men på trods af de på papiret er et af de stærkeste mandskaber ved OL, og vandt billetten til Rio ved kval-turneringen, mangler de stadigvæk at finpudse formen.

Frankrig kommer nemlig til OL efter at de for første gang i flere år har tabt tre kampe i streg. I de tre kampe som franksmændende har spillet i Cordoba, Argentina, som test-kampe til de Olympiske Lege, har de tabt til Serbien (88-105), Kroatien (76-70) og Argentina (86-79).

Sidste gang Les Bleus var ved OL, var tilbage i 2012 i London, hvor de røg ud i kvartfinalen, eftersom de tabte til Spanien med 59-66.

Australien bedre end nogensinde

”The Boomers” stiller op med det stærkeste landshold nogensinde i landets historie. Når det så er sagt, skal det understreges at Australierne ved OL må undvære Utah Jazz-spilleren Dante Exum, der stadigvæk er igang med genoptræningen efter sin seneste skade, samt årets førstevalg i NBA-draften, Ben Simmons.

To kæmpe slag for landsholdet, der med disse to på holdet ville kunne nå rigtig langt. Men truppen tæller dog stadigvæk hele seks spillere, der til dagligt spiller i NBA, hvilket de håber kan være nok til at kunne skabe et flot resultat ved OL.

Australierne er videre til OL efter at de vandt FIBA Oceania Championship der rent faktisk kun talte dem selv og New Zealand. The Boomers slog New Zealand henover to kampe med hhv. 71-59 på hjemmebane, og 79-89 på udebane, og sikrede sig dermed en billet til legene for et år siden, i august 2015.

Australien - FIBA World Cup 2014 - FIBA.com

The Boomers er klar til at forsøge at vinde landets første OL-medaljer nogensinde – Foto: FIBA.com

Kina det dårligste hold i gruppen

Kina stiller op til de Olympiske Lege for niende gang i landets historie. De er et sandt basketball powerhouse i Asien, men på international plan, har de svært ved at komme helt frem til de store resultater. Efter at Yao Ming stoppede karrieren, sluttede også kinesernes periodevis indblanding i toppen af international basket. I år bliver dermed næppe deres år ved legene i Rio.

Kina stiller op med nærmest samtlige spillere fra den hjemlige liga udover de to unge spillere, 20-årige Zhou Qi og 22-årige Wang Zhelin, der begge denne sommer er blevet valgt ind i NBA.

Kineserne kommer til at få det ekstremt svært mod både Serbien, Frankrig, og Australien, hvilket også er kommet til udtryk i deres seneste træningskampe, hvor de har tabt tabt til henholdsvis Brasilien, Australien og USA i to omgange. Hånden på hjertet er det vel nok også det dårligste hold i denne gruppe A, og det er meget svært at se hvad de kan stille op mod de tunge drenge.

Venezuela kan kun overraske

Venezuela er sammen med Kina det andet hold der kan overraske ved de olympiske lege, hvor de er med for anden gang i landets historie. Dog er Venezuelas chancer for en overraskelse noget større end kineserne der slet ikke ser skarpe ud. Venezuela skal nemlig respekteres af de andre landshold, og på ingen måder undervurderes.

Venezuelas vej til legene kommer via FIBA Americas, hvor de overraskede alt og alle og vandt turneringen foran hold som Mexico, Brasilien, Canada og Puerto Rico. De slog Argentina i finalen med 76-71. Det i sig selv betyder at man ikke skal regne Venezuela ude af turneringen.

Den 51-årige træner Garcia er da også blevet behandlet som konge lige siden, og det er da også en imponerende resultat at opnå, uden en eneste NBA-spiller på trupkortet.

Venezuela har ikke været til OL siden 1992 i Barcelona, og derfor bliver det spændende at se hvad sydamerikanerne har i posen til storholdene i gruppen.

Ligesom ved FIBA Americas turneringen bliver OL-turneringen også uden landets eneste NBA-spiller Gregory Vasquez. Dette betyder samtidigt at sydamerikanerne skal til Rio uden en eneste NBA-spiller, og dette betyder at samtlige spiller undtagen Gregory Vargas der til dagligt spiller for SLUC Nancy i Frankrig, kommer fra den hjemlige liga.


Spillertrupperne i gruppe A ved de Olympiske Lege i Rio

[table id=46 /]


Kampdatoer i gruppe A ved de Olympiske Lege i Rio

[table id=48 /]

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Landshold

Farum Arena bliver ny hjemmebane for det danske herrelandshold, der foreløbig siger farvel til Arena Næstved.

Bakken Bears

De to tidligere Basketliga-spillere Deng Adel og Koch Bar er blevet udtaget til Sydsudans bruttotrup frem mod sommerens Olympiske Lege i Paris.

Landshold

Efter et år i Canada blev det tirsdag offentliggjort, at det danske talent Johan Munch har valgt at spille for Oregon State College næste...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...