Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Tony Parker: Dette var blot Kina, Serbien er favoritter til medaljer

Det franske landshold har ikke spillet på det niveau vi normalt kender dem for. Noget som NBA-profilen Tony Parker er mere end bevidst om.

Efter at det franske landshold vandt OL-kvalifikationsturneringen, begyndte det at gå ned af bakke for Les Bleus. I testkampene op til OL blev det til tre nederlag til hhv. Serbien, Kroatien og Argentina, og herefter fik franskmændene  endnu et slag i maven da de startede OL-turneringen med et overraskende nederlag til Australien.

I nat vandt de så deres første kamp i Rio over Kina. Kineserne fulgte nogenlunde trop i første periode, men ved halvleg var franskmændene allerede stukket af 42-23.

I resten af kampen kørte franskmændene sejren hjem på rutinen, og vandt med de overbevisende cifre 88-60. Men sejren over Kina betyder ifølge landsholdets helt store profil, Tony Parker, ikke noget som helst. For i næste opgør møder franskmændene Serbien, et landshold der er af et helt andet kaliber end Kina, og et landshold der er en af favoritterne til at tage medalje ved OL.

‘’I denne kamp fandt vi vores identitet, men vi må forstå at vores modstander altså kun var Kina. Vi har en lang vej foran os. Jeg vil selv forsøge at komme ind i rytmen, eftersom jeg har misset en masse træninger, og har heller ikke spillet i test-kampene. Det er dog ikke en undskyldning,’’ udtaler Parker og fortsætter.

‘’Jeg vil ikke vente med at lave den samme fejl som sidste år ved Eurobasket, og vente til finale fasen. Serbien er en af favoritterne til at vinde en medalje, så det kommer til at blive en vigtig kamp.’’

Holdkammaraten Boris Diaw var også enig med Parker om at sejren over Kina skal glemmes, fordi Serbien er på ingen måde en modstander på samme niveau.

‘’Kina er ikke på samme niveau som Serbien, men det godt at vi har fundet en rytme i vores spil, og vi bliver nød til at fortsætte på samme måde mod modstanderne der er på et højere niveau.’’ afslutter han med at fortælle.

I kampen mod Kina var det igen Tony Parker der var bedst med sine 14 point, 8 assists og 2 rebounds, efterfulgt af Nando De Colo der blev topscorer i kampen med sine 19 point. For Kina var det igen Yi Jianlian der var bedst med sine 19 point 6 rebounds og 4 steals.

Tony Parker - Frankrig - OL 2016 - FIBA.com

Tony Parker mener at holdet stadig mangler en del før de spiller på det ønskede niveau – Foto: FIBA.com

Kampen mod Serbien bliver kampen om tredjepladsen

I forhold til Frankrig har Serbien haft en lidt bedre vej til de Olympiske Lege, hvor det kun blev til et enkelt nederlag mod Argentina ud af tre kampe, efter en flot OL-kval turnering. De lagde samtidigt også fint ud med en sikker sejr over Venezuela, men ligesom franskmændene fik de et stort slag af Australien, der også besejrede serberne.

Derfor bliver kampen mellem Frankrig og Serbien et vigtigt opgør i gruppe A, eftersom begge mandskaber nu har tabt til Australien, hvilket betyder at ”The Boomers” højest sandsynligt tager anden pladsen i gruppen, medmindre de altså skaber sensationen mod USA, eller fejler mod Venezuela eller Kina.

Opgøret mellem de to mandskaber bliver en direkte kamp om tredjepladsen i gruppen, og her er der altså ikke plads til fejl. Medmindre, at en af de to nationer kunne få den ide at kalkulere, hvilken vej der ville være den bedste frem imod en eventuel finale. Begge trænere har benægtet en sådan ide, men vi har set det før, og det er ikke urealistisk at det kunne ske.

Kampen mellem Frankrig og Serbien finder sted onsdag aften med kampstart kl. 19.15.

Stillingen i gruppe A efter nattens kampe ser således ud:

1. USA 2/0 4 point
2. Australien  2/0 4 point
3. Serbien  1/1  3 point
4. Frankrig  1/1  3 point
5. Venezuela 0/2  2 point
6. Kina  0/2  2 point

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

E.J. Dambreville er fortid Bakken Bears.

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Eurobasket

Til sommer skal der spilles EM i Finland, Cypern, Polen og Letland, og Frankrig vil have Victor Wembanyama på holdet, såfremt han er skadesfri...

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

De to tidligere Basketliga-spillere Deng Adel og Koch Bar er blevet udtaget til Sydsudans bruttotrup frem mod sommerens Olympiske Lege i Paris.

Internationalt

Den forsvarende MVP i NBA, Joel Embiid, har valgt at spille for det amerikanske landshold frem for Cameroun og Frankrig, og han skal derfor...

FIBA

Det indledende gruppespil i FIBA World Cup 2023 nærmer sig sin afslutning, og hidtil har otte hold booket en billet til det næste gruppespil....