fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

Endnu engang tid til Spanien – Frankrig

I morgen går det løs med OLs kvartfinaler, og kl. 19:30 spilles en moderne europæisk klassiker, når kampen Spanien – Frankrig løber af stablen.

Det er en kamp mellem to mandskaber, der de sidste mange år har spillet afgørende slutrundekampe mod hinanden, senest ved EM sidste år, hvor Spanien vandt semifinalen efter en fantastisk kamp.

Året inden mødtes de to til VM i Spanien, hvor et spansk hold i allerstærkeste formation, skuffede fælt, og røg ud til Frankrig i kvartfinalen. Dermed missede de muligheden for at spille en drømmefinale på hjemmebane mod USA, til stor ærgrelse for både dem og mange basketfans verden over.

Tilbage i 2013 var det også Frankrig der trak det længste strå, da de til EM slog Spanien efter overtid i semifinalen. Dermed måtte de sejrsvante spaniere ende med bronze, mens Frankrig anført af Tony Parker tog guldet.

Ved EM i ’11 mødtes de to hold også i en afgørende kamp, denne gang finalen. Dengang slap Spanien afsted med sejren.

Altså er det femte slutrunde i træk, at de to hold mødes i en slutspilskamp, og med to sejre sejre til hver i de fire foregående, er der tydeligvis tale om to hold, der typisk giver hinanden kamp til stregen.

Spanien har kæmpet om at leve op til forventningerne

I denne turnering har Spanien kæmpet med at leve op til de store forventninger der var hæftet på dem. Efter en svær start med knebne nederlag til Kroatien og Brasilien, spillede man sig dog op, og efter en pligtsejr over Nigeria, udraderede man ellers ubesejrede Litauen med 50 point!

Herefter fulgte en sejr over Argentina, og man ligner nu igen et hold man skal regne med i turneringen. Nøglen til succes på længere sigt i turneringen bliver, at få gang i Ricky Rubio, der har lignet en skygge af sig selv ved denne slutrunde.

En anden af de spanske guards, José Calderón (billedet), udtaler op til kampen:

“Vi er klar til tre finaler. Vi står sammen og bliver bedre og bedre, og de to kampe vi har tabt, har vi tabt med bare to og tre point. Nu har vi opnået vores første mål (at kvalificere sig til kvartfinalen, red.), og vi er lykkelige for at blive i Rio i i hvert fald yderligere to dage,” fortæller han til feb.es.

Frankrig kom også lidt skævt ind i turneringen, da man tabte lidt overraskende til Australien – der dog siden har vist sig som et af turneringens mest velspillende hold. Siden rejste man sig dog igen, og slog bl.a. det stærke serbiske mandskab efter en tæt affære, som Tony Parker afgjorde til sidst. Man formåede også at byde USA trods, og tabte – endda uden Parker – som bekendt kun med tre point mod kæmpefavoritterne.

Umiddelbart ligner Spanien favoritter til kampen, efter at have fundet noget der minder om storformen, men man skal aldrig afskrive et hold anført af Tony Parker.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Jonathan Klussmann var i hopla, da danskerens mandskab Fundación Globalcaja La Roda i weekenden hentede sæsonens sjette sejr.

Internationalt

Den forsvarende MVP i NBA, Joel Embiid, har valgt at spille for det amerikanske landshold frem for Cameroun og Frankrig, og han skal derfor...

FIBA World Cup

Letland kom tilbage i en tæt kamp med de forsvarende verdensmestre fra Spanien og vandt 74-69.

FIBA

Anden runde i FIBA World Cup 2023 står for døren. Se hvilke hold, der fortsat er med i kampen om VM-titlen, lige her.

FIBA

Det indledende gruppespil i FIBA World Cup 2023 nærmer sig sin afslutning, og hidtil har otte hold booket en billet til det næste gruppespil....

FIBA

FIBA World Cup 2023 bliver ved med at levere. Mandag bød på to historiske sejre, endnu en pragtpræstation af Luka Doncic, en sikker amerikansk...

Nyhedsoversigt

Efter sejren på 96-87, er Spanien nu sikret førstpladsen i gruppe G.

FIBA World Cup

Søndag var der igen otte kampe på programmet til FIBA World Cup 2023, og to af kampene bød på store overraskelser.