I aften spilles den hidtil største kamp ved dette års OL. Det er USA der matcher op med Spanien, præcis som de har gjort det ved de sidste tre gange ved OL. Alle tre gange er det blevet til sejr til amerikanerne, og de er da også kæmpe favoritter til at komme i finalen.
USA’s største stjerne, Kevin Durant, som i øvrigt var overlegen i kvartfinalen, hvor han satte 7/9 bag treeren, koncentrere sig dog ikke så meget om udfaldet på kampen. Men retter sit fokus, på at han skal levere en god præstation, og så burde resten komme af sig selv.
”Det er måske anderledes for andre spillere, men jeg føler mig meget mere fri, og mere aggressiv, og kampen er væsentlig sjovere at spille for mig. Jeg er sådan set ligeglad med med udfaldet. For jeg ved at hvis jeg bare går ud og spiller som jeg kan, så skal resultatet også nok komme af sig selv. Jeg prøver bare at spille frit.” Fortæller han til FIBA.com
Spaniens træner: Vi skal efterlade alt på banen
De har også haft en snak med spaniernes træner, Sergio Scariolo, som håber at spillerne vil give alt hvad de har, for at besejre USA. Men samtidig skal de huske på, at det bare er semifinalen, og der med garanti venter én kamp mere.
”Vi skal forlade banen som om vi efterlod alt hvad vi havde, og har gjort alt hvad vi kunne.” Og fortæller ydermere: ”Vores engagement og vores håb må være at vi skal have gjort alt det der lå i vores egne hænder. Samtidig skal vi også tænke på der kommer en kamp mere.”

Spaniens træner, Sergio Scariolo siger tak for kampen til Frankrigs ditto, efter kvartfinale-sejren. Foto: FIBA.com
Er OL mere specielt i forhold til et NBA mesterskab?
For amerikanernes store centerspiller, DeAndre Jordan, vil OL guld være en kæmpe ting. Og ifølge ham større end et NBA mesterskab.
”Jeg synes de (guldmedaljerne red.) er større end NBA ringene. Jeg kommer måske i problemer for at sige det, men det tror jeg.” Fortæller han til ESPN, med tanke på at han endnu ikke har oplevet at vinde noget af det. Han uddyber:

”Jeg føler det her er mere specielt. Du spiller ikke kun mod hold fra USA. Du spiller mod hold fra hele verden. Og det her er endnu mere specielt, fordi der er en NBA mester hvert år, men det her sker kun hvert fjerde år.”
I den spanske lejr, er Juan Carlos Navarro overbevist om at de sagtens kan slå USA.
“Der har været andre hold i løbet af turneringen, som har været rigtig tæt på at slå dem, så hvorfor ikke os? Vi er kommet her for at forsøge at vinde, og spiller vi vores kort rigtigt, og er vi klar, så hvorfor ikke”
I aften kl. 20:30 går det løs, vi skal have fundet den første finalist, når USA tager i mod Spanien. Kampen kan ses på TV2 Sport.
Foto: FIBA.com
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































