fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Landshold

Medaljehøsten fortsætter: U16-herrer vinder bronze

De Nordiske Mesterskaber er nu slut, og de danske U16-herrer bidrog til den i forvejen flotte danske medaljehøst med en bronzemedalje.

Foto: DBBF

De Nordiske Mesterskaber anno 2023 har nu rystet tre sæt medaljer af sig til Danmark.

Først blev det til guld for både U18 og U20-herrerne, og tirsdag blev det til mere dansk sølvtøj, da de danske U16-herre vandt bronze med en sejr over Sverige på 76-84.

Det danske mandskab satte sig tidligt på kampen og førte nærmest fra start til slut, men danskerne formåede aldrig at slå et stort hul til deres nordiske naboer. I pausen var der blot fire point mellem de to hold.

Kort inde i kampens fjerde periode bragte danskerne sig foran med 12 point, hvilket var deres største føring i kampen, men svenskerne smed aldrig håndklædet i ringen. I stedet fik de barberet danskernes føring ned på fire point med fem minutter tilbage af kampen, men danskerne svarede tilbage og sikrede sig sejren på 76-84.

Opgøret topscorer var BMS Herlev-stortalentet Mads Ziegler med 23 point. Med et snit på 16,6 point per kamp var Ziegler turneringens næstmest scorende spiller.

Elliot Maximus Jean Holm, der tidligere på sæsonen blev den yngste debutant i Basketligaens historie, leverede 19 point og skød ni for 14 fra gulvet.

Marginaler fra medalje af finere karat

De danske U16-herre gik gennem turneringen med fire sejre i fem kampe, hvilket rækkede til en flot bronzemedalje i årets Nordiske Mesterskaber, der var uhyre tæt i U16-rækken.

Danmark, Estland og Finland sluttede alle á point med otte point i turneringen, men grundet en dårligere pointforskel gik guldet til Estland og sølvet til Finland.  Danskernes eneste nederlag i turnering led de mod Estland, der vandt med 98-83.

De danske U16-kvinder sluttede ligeledes deres turnering tirsdag, hvor det blev til et nederlag 46-59 mod Sverige. U16-pigerne endte på femtepladsen med én sejr og fem nederlag.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.