fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Magtdemonstration på udebane: Danmark udspiller Kosovo og er klar til EM-kvalifikationen

Danmark viste klassen, da de lørdag aften på udebane besejrede Kosovo med 63-88. Med sejren er Danmark klar til den egentlige kvalifikation til Eurobasket 2025.

Foto: fiba.basketball

Danmark er klar til kvalifikationen til Eurobasket 2025.

Det er en kendsgerning, efter at de danske drenge, anført af en flyvende Iffe Lundberg, færdiggjorde arbejdet og på udebane smadrede Kosovo med cifrene 63-88.

Med den komfortable sejr over Kosovo tager Danmark førstepladsen i gruppe H. Danmark gik ubesejret gennem gruppespillet med fire sejre over Kosovo og Schweiz.

Overbevisende præstation

Danmark lagde fundamentet til sejr med en fremragende første halvleg, hvor blandt andet den danske landsholdsstjerne Iffe Lundberg steppede up med 18 point.

Danmark var efter første periode foran med 17-24, men i løbet af de næste ti minutter stak danskerne for alvor af fra værterne. Danmark fortsatte med at levere på samme niveau i den offensive ende i anden periode, men det, der gjorde forskellen, var defensiven.

De rødklædte gæster fik lukket ned for hjemmeholdet, der blot fik sat 11 point på tavlen i perioden. I løbet af anden periodes første syv minutter holdte Danmark deres modstander på bare et enkelt point. Til sammenligning havde Danmark i samme tidsrum scoret 14 point.

Efter en stor første halvleg var Danmark foran med 28-47, og så var gode råd dyre for hjemmeholdet, der endnu en gang ikke havde formået at finde opskriften på at få Danmark under kontrol.

Spændingen udeblev

Og det blev der ikke ændret på i anden halvleg, som var på cruise control for de danske spillere, der slap speederen en anelse. Danmark spillede med selvtillid og bevarede koncentrationen, til kampen var slut.

Dermed slog Danmark Kosovo med 63-88.

Kampens topscorer var en storspillende Iffe Lundberg med 28 point point. Han leverede derudover fem rebounds, fem assists og tre steals. Lundberg var banens bedste og viste vejen for det danske mandskab, der nu er klar til den egentlige EM-kvalifikation.

Jonas Zohore leverede 14 point og ni rebounds.

Bakary Dibba, der har imponeret stort i løbet af dette landsholdsvindue, noterede sig for 17 point, syv rebounds og to steals.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Iffe Lundberg og Partizan Beograd kunne torsdag lade sig krone som vindere af ABA League 2025 efter en sejr mod Buducnost VOLI Podgorica.

Internationalt

Iffe Lundberg og Partizan Beograd kan torsdag blive mestre i ABA League, efter de tirsdag bragte sig foran med 2-1 i finaleserien mod Budućnost...

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.