Fredag har landstræner Jesper Krone skåret den danske landsholdstrup ned fra 16 til 12.
Det danske kvindelandshold skal søndag aften i aktion, hvor Montenegro venter i kvalifikationen til Eurobasket 2023. Montenegrinerne vandt torsdag aften mod Østrig og kvalificerede sig til EM-slutrunden som det eneste hold i gruppe F.
Søndagens kamp er altså blot en formalitet, men Jesper Krone og co. har en hævn til gode mod Montenegro, der sejrede på dansk grund sidst de to lande mødtes.
Truppen, der skal hente en sejr på udebane, består af følgende 12 spillere:
Anna Seilund (EOS Lund)
Annemie Espensen (BK Amager)
Caroline Wich (Åbyhøj IF)
Elisabeth Brynaa (AKS Falcon)
Ellen Iversen (BMS Herlev)
Emilie Gudmand (BMS Herlev)
Emilie Hesseldal (EOS Lund)
Ena Viso (BK Amager)
Enna Pehadzic (Ausarta Barakaldo)
Maria Jespersen (ASC Sepsi SIC)
Sarah Mortensen (Gisa Lions MBC)
Sofie Tryggedsson (Melilla Sport Capital)
Dermed er Josefine Haabegaard (SISU), Emilie Ravn (SISU), Katrine Lassen (AKS Falcon) og Nikoline Sandbäck (AKS Falcon) skåret fra den endelige trup.
Det danske landsholds rejste fredag morgen mod Montenegro. Kampen spilles på søndag og har tipoff kl. 20:00.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































