fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Dem møder Danmark i kvalifikationen til Eurobasket 2017

I dag blev der trukket lod til kvalifikationen til EM 2017, også kaldet FIBA Eurobasket 2017. Danmark var med i bowlen, og kan se frem til en spændende kvalifikation til sommer. Dog ikke en nem.

Kvalifikationsturneringen er opbygget på en lidt anden måde i år, i forhold til de tidligere år. I alt 27 landshold skal kæmpe om de sidste 11 billetter til Eurobasket 2017. De 27 landshold er blevet delt op i 6 grupper á 4 hold og en enkelt á 3 hold, hvor alle spiller mod alle to gange i grupperne. Alle gruppevinderne går direkte videre, samt de fire bedste to’ere i grupperne.

EM KVAL 2016

Således endte gruppe B, som Danmark havnede i. Største udfordring bliver uden tvivl Tyskland, som tæller en lang række profiler fra Bundesligaen, sammen med et par navne fra NBA. Dirk Nowitzki, bør her i sær nævnes. Men det er dog tvivlsom om han fortsætter for det tyske landshold, efter han i sommers takkede hjemmepublikummet i Berlin, for god opbakning, og udtrykte at han nok har spillet sin sidste kamp for landsholdet. Derudover er der Atlanta Hawks profilen, Dennis Schröder, og Tibor Pleiss fra Utah Jazz. Desuden er der også en række tyske profiler fra Europa, blandt andet den tyske center Mail Zirbes, der har en fantastisk sæson i Euroleague i øjeblikket med serbiske Crvena Zvezda. Tyskland sluttede på en skuffende 18. plads ved EM sidste sommer.

Skal Danmark gøre sig forhåbninger om kvalifikation til Eurobasket 2017, så skal kampene mod Holland og Østrig vindes. 

Østrig var også i gruppe med Danmark sidste gang ved kvalifikationen, hvor det blev til to sejre til Østrig. Første kamp blev noget af en af afklapsning, da Østrig besejrede Danmark med 86-66. Anden kamp var dog noget mere lige og endte med 72-80.

Årets kvalifikationsturnering løber fra den 31. august til og med den 17. september. Finland, Israel, Rumænien og Tyrkiet er automatisk videre som værter.

Udover dem så er Spanien, Litauen som blev henholdsvis nr. 1. og 2. til EM i 2015 også sikre på en plads, sammen med SerbienFrankrig, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Letland, og Italien, der også har kvalificeret sig til Eurobasket i 2017 via. deres placeringer ved Eurobasket i 2015.

EM 2016 KVAL FULD

Knap så succesfuld omgang ved kvalifikationturneringen i 2013

Ved den sidste kvalifikationsturnering i 2013 var det danske landshold knap så succesfulde, og var meget langt fra at kvalificere sig til Eurobasket 2015. Forhåbentligt bliver det ikke en gentagelse.

Kvalifikationen dengang var dog opbygget på en helt anden måde, nemlig i to dele. Første runde var delt op i 4 gruppe á 4 hold i hver, hvor den bedste i gruppen, gik ind i en knock-out fase med semifinale og finale, hvor vinderen af finalen røg direkte videre til EM. I dette tilfælde blev det Estland. Alle de resterende hold fra første runde, røg herefter videre til en ny kvalifikationsrunde, og fik dermed en ”ny” chance, dog på sværere vilkår, i og med at stærkere hold kom med i spil. Landshold der ved Eurobasket i 2013 ikke havde kvalificeret sig direkte til Eurobasket i 15.

I kvalifikationens første runde til Eurobasket 2015 blev Danmark nummer tre i en gruppe med Schweiz, Østrig og Luxemborg. Danmark sluttede af med 2 sejre og 4 nederlag, hvilket desværre ikke var nok til at tage en førsteplads i gruppen, som gik til Schweiz, der sluttede af med 5 sejre og et enkelt nederlag.

I den anden runde kom Danmark i pulje med Belgien, Makedonien, og Hviderusland, hvor de to bedste i gruppen kom videre til EM. Heller ikke her var det danske landshold gode nok, i og med at man indkasserede 6 nederlag, der dermed gav en sidste plads i gruppen. Fra denne gruppe gik Belgien og Makedonien videre til Eurobasket i 2015.

Programmet for Danmarks kampe:
31/08-16 Tyskland – Danmark
03/09-16 Danmark – Holland
07/09-16 Østrig – Danmark
10/09-16 Danmark – Tyskland
14/09-16 Holland – Danmark
17/09-16 Danmark – Østrig

Hvor kampene skal spilles vides endnu ikke. Men mon ikke at Forum Horsens, eller den nye Arena i Næstved er gode bud.

Foto: FIBA – Ciamillo Castoria -Castoria

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Landshold

Farum Arena bliver ny hjemmebane for det danske herrelandshold, der foreløbig siger farvel til Arena Næstved.

Landshold

Efter et år i Canada blev det tirsdag offentliggjort, at det danske talent Johan Munch har valgt at spille for Oregon State College næste...

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...