fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Kevin Larsen: “At være så tæt på at lave historie, var en svær pille at sluge”

Litauen besejrede mandag aften det danske herrelandshold og tog dermed den sidste EM-plads. Vi har fanget Kevin Larsen til et interview om skæbne-opgøret i mandags.

Arkivfoto: FIBA.com

Lige ved og næsten, var hvad det blev til for det danske herrelandshold, der lige nøjagtigt missede en billet til EM næste år med det bitre nederlag til basketball-giganten Litauen.

Litauen, der er placeret som nummer otte på FIBA´s verdensrangliste, slap afsted med en smal – og uimponerende – sejr på 76-77 og afværgede dermed en total fiasko. Litauerne kunne ånde lettet op efter 40 intense minutter, men selvom danskerne måtte forlade corona-boblen tomhændede, var det dem, der stjal overskrifterne.

“Danmark har vundet mange hjerter i basketballverdenen for deres præstationer ved EM-kvalifikationen,” lød det i det internationale basketballforbunds, FIBA, kampreferat.

De danske drenge leverede en mandfolkeindsats mod Litauen. Så snart man troede, at Litauen skulle til at trække fra, svarede Danmark tilbage og lukkede forspringet. I perioder så det endda ud til, at danskerne havde et psykologisk overtag, men det danske mandskab fik ikke den sejr, der ville give dem adgang til det forjættede land.

“Vi er kommet langt, og gjorde det bedre end vi forventede, da vi startede denne kvalifikation. Derfor har vi grund til at være stolte, og det vil vi også føle, når vi kommer lidt længere væk fra kampen. Vi har bevist, vi har talentet og et godt trænerteam, som skubber DK-basket i den rigtige retning,” indleder topscoreren fra kampen mod Litauen, Kevin Larsen, med at fortælle til Fullcourt.dk.

“Det var en fed oplevelse, som vil huskes i meget lang tid. Det er ærgerligt, at den ikke kan ses tilbage på med en sejr til os, men sådan er sport. Der skal være en vinder og en taber – men vi er på rette vej,” understreger Kevin Larsen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Danskerne tog fusen på mange

Som Larsen nævner, gjorde danskerne det bedre end forventet i den forgangne EM-kvalifikation. Der var ikke mange, der troede på, at Danmark ville være en seriøs bejler til at komme ud af Gruppe C med en EM-billet, men det danske landshold var blot en enkelt scoring fra at kvalificere sig og slå selveste Litauen for anden gang i træk, men Litauen trak det længste strå.

“Vi var alle skuffede efter kampen. Man sad faktisk bare og var enormt skuffet. At komme så tæt på at lave historie, var en svær pille at sluge. Som et konkurrencemenneske er det eneste, man tænker på efter en kamp, at man ikke fik sejren, og hvad man måske kunne have gjort anderledes. Men når man kommer lidt længere væk fra kampen, kan man måske begynde at føle sig stolt over præstationen, men det er stadig for tidligt,” lyder det fra Leche Rio Breogan-profil.

“Det var et trykket omklædningsrum efter kampen. Der blev ikke sagt mange ord, og folk sad bare og kiggede ned i gulvet. At komme så tæt på og have chancen til sidst for at vinde kampen og komme til EM, gør bare så meget mere end ondt, end hvis vi nu havde tabt med 30 point,” afslutter Kevin Larsen med at fortælle til Fullcourt.dk.

Skrevet af

Jeg er sidens redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 20 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Annonce
Annonce

Andre artikler med dette emne

FIBA

FIBA har tirsdag offentliggjort en opdateret udgave af deres verdensrangliste, og Danmark er faldet to placeringer siden sidste udgave.

Landshold

Alexander Christiansen og Sebastian Pfaff er tilbage med endnu en dansker-update. Denne uges opdatering er imidlertid en kort en af slagsen, da der har...

Eurobasket

Danmark var regnet som kampens favorit, men hjemmeholdet fra Kosovo gav danskerne kamp til stregen og skød deres gruppespil i præ-kvalifikationen til EM 2025...

Eurobasket

Se Danmarks kamp mod Kosovo lige her.

Eurobasket

Arnel Dedic har udtaget de 12 spillere, som skal forsøge at vinde søndagens landskamp i Kosovo.

Eurobasket

Den danske herrelandsholdstrup er ramt af Covid-19. Landstræner Arnel Dedic har derfor lavet to udskiftninger i truppen forud for opgøret mod Kosovo søndag.

Eurobasket

Se Kvindelandsholdets EM-kvalifikationskamp mod Østrig lige her.

Eurobasket

Torsdag aften skal Danmark møde Østrig i kvalifikationen til EM 2023, og Kvindelandsholdets helt store profil Maria Steen Jespersen forventer et tæt opgør.