fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

I denne uge fortsætter damelandsholdets jagt på historisk EM-billet

I denne uge skal damelandsholdet spille to vigtige kampe i EM-Kvalifikationen.

Efter 14 års pause startede det danske damelandshold i basketball op i 2018. Her startede de danske kvinder ud med en suveræn sejr i EM for små nationer. DBBF havde egentlig ikke råd til at sende Damelandsholdet til EM-Kvalifikationen, men spillerne startede selv en pengeindsamling, hvor de fik samlet de nødvendige 200.000 kroner ind.

I den kommende uge skal landsholdet spille mod Tjekkiet og Rumænien i EM-kvalifikationen, og begge opgør finder sted i en lukket “boble” i Letland.

Høje forventninger

For næsten et år siden startede kvalifikationen så til EM for de “store nationer”. Det blev til to nederlag, men landsholdet gjorde god figur i begge kampe, hvilket giver tro på egne evner inden denne uges to nye opgør.

“Jeg har store sportslige forventninger til denne tur. Vi kender niveauet nu, og jeg har forventningen om at vi leverer bedre end sidste runde. Dengang var det alle spilleres første kampe i en EM-kvalifikation, så det var svært at vide, hvor vi var. Det ved vi nu, og vi er opsat på at gøre det endnu bedre,” udtaler landsholdsanfører Gritt Ryder.

En af landsholdets store profiler er Maria Jespersen, der til dagligt spiller for Sedis Basquet i Spanien. Hun glæder sig især til revanchekampen mod Rumænien på søndag.

“Kampen søndag er sindssygt vigtigt og helt sikkert en kamp, vi skal vinde, i mine øjne. Vores nederlag til dem i sidste vindue irriterer mig stadig, da jeg føler vi som hold er bedre, men det var vores første kamp i kvallen i jeg-ved-ikke-hvor-mange-år, så der var en del nerver på. Og det bliver der ikke på søndag!”.

Hygge-fordel

Udover det sportslige, så kommer landsholdet også ud for den udfordring, at de er lukket inde på et hotel i en uge. Spillerne, trænere og alle andre omkring holdet skal opholde sig på samme etage på et hotel hele tiden, udover når de skal spise måltider på hotellet, træne eller spille kamp.

For at løse den opgave har landsholdstræner, Jesper Krone, to mentaltrænere med på turen.

“Det er nogle meget mærkværdige omstændigheder vi skal over i, og vi er faktisk allerede startet på grund af de test og regler, som skal overholdes. Normalt er det luksus at være på hotel en uge, hvad enten det er med et sportshold eller med familien. Men i denne situation hvor vi bliver frarøvet friheden til at gå udenfor, får vi brug en stor indre styrke,” siger han.

Gritt Ryder mener dog, at omstændighederne kan give danskerne en fordel.

“Vi har et meget homogent hold, så jeg forventer at det at skulle bo i boblen er til vores fordel i forhold til nogle af de andre hold. Jeg tror også, at vi kommer til at gøre noget så dansk som at hygge os. Vi har masser af spil med og kommer også til at lave nogle aktiviteter for vores fans, på distancen,” fortæller hun.

Du kan se truppen til kampene her.

Landsholdet første kamp er på fredag kl. 15:30 mod Tjekkiet. Søndag kl. 18:00 spiller holdet så mod Rumænien.

Stillingen i Danmarks gruppe. Alle hold skal møde hinanden tre gange.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Landshold

I fredagens opgør mod Georgien lod Allan Foss flere af de unge talenter få chancen. Heriblandt Tobias Jensen som Fullcourt fangede efter kampen.

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...

Eurobasket

Det er en profilspækket finsk trup, Danmark kl. 17:30 møder på udebane. Se hvilke 12 Finland har udtaget til opgøret her.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-profilen Adam Heede-Andersen er rejst med det danske landshold til Finland som erstatning for Darko Jukic og kan dermed potentielt få sin...