Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Spanienernes sidste store dans med landsholdet?

På trods af at Spanien er ramt af en række afbud, så er de stadigvæk store favoritter til at vinde guldmedaljerne ved det kommende EuroBasket.

EuroBasket 2017 er lige på trapperne, og det kan blive mange store profilers sidste dans på det spanske landshold. Spanien står nemlig til at skulle gå igennem et generationsskifte inden længe, og måske enden på deres vanvittige dominans.

Opløsningen af Sovjetunionen og Jugoslavien, resulterede i at Spanien er blevet et af de mest vindende nationer ved EM. En dominans der har været altoverskyggende. Langsomt kravlede de op fra starten af 90’erne, for til sidst at være den største europæiske magtfaktor de seneste 17-18 år.

Fra starten af det nye millenium, har Spanien som minimum været i semifinalen ved hver ENESTE slutrunde, hvilket i sig selv er en imponerende præstation. 

Siden 2001 er det ligeledes blevet til 3 guldmedaljer (2009, 2011 og 2015), 2 sølvmedaljer (2003, 2007) og 2 bronzemedaljer (2001, 2013).

Sidste store dans for mange profiler?

Alderen er dog for alvor begyndt at tære på det spanske landshold, og mange af spillerne er måske med for allersidste gang. Et stort generationsskifte vil være realiteten for spanierne indenfor få år.

På grund af den nye kalender FIBA har indført i år, betyder det at EuroBasket næste gang spilles i 2021, imens FIBA World Cup trodsalt måske er inden for rækkevide for nogle af profilerne, i 2019. Spørgsmålet er dog, om spillerne fortsætter karrieren så længe.

Pau Gasol og Juan Carlos Navarro er ved årets slutrunde alderspræsidenter med 36 år, imens Sergio Rodriguez er en af de yngre profiler med blot 30 år. Ind i mellem står Marc Gasol med 32 år og San Emeterio Fernandez med 33 år.

Hertil profiler som Felipe Reyes og Rudy Fernandez, som har valgt at hoppe fra ved årets slutrunde, som er hhv. 36 og 31 år gamle.

Med det sagt så har spanierne en masse talenter, der har potentiale til at udvikle til store profiler i de kommende år. De skal derfor ikke frygte for fiasko, men samme dominans vil næppe gør sig gældende, for den nye generation.

Favoritter trods mange afbud

Ligesom alle andre nationer ved denne slutrunde, så er Spanien også ramt af et hav af afbud.

Rudy Fernandez, Nikola Mirotic, Serge Ibaka, Felipe Reyes, Victor Claver, Pau Ribas og Sergio Llull, der på noget så tragisk vis blev skadet i en træningskamp op til EM, tidligere på måneden, er alle ude for Spanien. På trods af den lange liste, så er spanierne altså stadigvæk store favoritter til at tage guldet i år.

Ricky Rubio står klar til at tage et større ansvar efter at Sergio Llull er blevet skadet. Han og Sergio Rodriguez er de to spillere som skal danne makkerpar på toppen. Navnemæssigt er det selvfølgeligt en stærk duo, men med tabet af Llull, har spanierne altså også mistet hurtighed, serier af tre-pointsscoringer, og vinder-skud fra distancen, som Rubio ikke i samme omfang kan præstere.

Til gengæld har man Juan Carlos Navarro, som spiller sin sidste slutrunde, og som formentligt vil gå efter at slutte af med en brag, da han spiller sin sidste slutrunde for Spanien. Han er dog ikke længere ung, og har for FC Barcelona også vist, at han er langt fra det niveau vi kender ham for.

De to spillere som Spanien vil læne sig mest op af er ikke overraskende Gasol brødrende. I år er både Pau og Marc med, og det gør at Spanien er det absolut stærkeste hold under kurven. Pau Gasol dominerede ved den seneste slutrunde i 2015, og netop det samme forventer man at se igen fra den store spanier.

Brødrene har i træningskampene vist at de er mere end klar efter store præstationer, og at Spanien sagtens kan regne med dem at de kan bære dem frem.

Som backup til de to, finder vi et andet brødrepar, nemlig Willy (23 år) og Juan (24 år) Hernangómez, der er med for at kigge, og lære fra de erfarne profiler.

To unge spillere, som der forventes store ting af den dag Gasol brødrene ikke længere er der for det spanske landshold. Men også to spillere som er ganske fine backups når brødrene Gasol ikke er på banen.

På trænerbænken sider det velkendte ansigt Sergio Scariolo stadigvæk, og jagter flere triumfer med landsholdet. Italieneren har været landstræner for Spanien siden 2015, og ligeledes i perioden 2009-12.

Spanien lægger hårdt ud i Gruppe C

Spanien er placeret i Gruppe C sammen med Kroatien, Montenegro, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn. Selvom at gruppen virker overkommelig, er der ikke plads til at slappe af. Kroatien har spillet en række stærke kampe i optakten til EM, og virker brandvarme.

Montenegro virker ligeledes stærkere end nogensinde, og er sammen med Kroatien de to nationer som kan gå hen og drille spanierne. Tjekkiet er ramt af mange afbud, og der er dermed ikke de største forventninger til dem, imens Rumænien og Ungarn er langt under niveau.

Spanien har spillet ni træningskampe op til EM og tabt blot en enkelt. Dette skete mod Belgien den 9. august, hvor spanierne udover den tabte kamp, også mistede Sergio Llull. Spanierne har dog langt fra mødt stærke nationer i deres kampe.

Eneste store opgør har været mod Litauen den 25. august som de vandt med nød og næppe 79-78. Udover dette opgør har de mødt hold som Venezuela, Senegal og Tunesien for at nævne nogle få.

Spanien åbner gruppespillet i EM med et møde mod Montenegro fredag den 1. september, og slutter af mod Ungarn torsdag den 7. september.

Se hele kampprogrammet ved at klikke her, hvor du også kan finde alle resultaterne fra spaniens træningskampe, samt stats, bruttotruppen og meget mere.

Du kan også læse om alle nationer der er med til EuroBasket 2017, ved at klikke her.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Internationalt

Noah Nørgaard har været storsprudlende i årets landsturnering i den spanske U18-liga, men nu står han overfor sin største test.

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

EuroBasket

EuroBasket 2025: Her er grupperne: Fra den 27. august til den 14. september 2025 samles Europas bedste basketballnationer, når FIBA EuroBasket 2025 løber af...

Eurobasket

Landstræner Allan Foss ærgrer sig over den manglende billet til EM, men kvalifikationen som helhed skal ikke betragtes som en skuffelse, fortæller han i...

Bakken Bears

Den tidligere Bakken Bears-stjerne Michel Diouf skal igen spille i Spanien. Diouf har skrevet under med CD Huelva Baloncesto.

EuroBasket

EuroBasket 2025 vil blive afholdt fra 27. august til 14. september 2025 i fire værtslande: Letland, Cypern, Finland og Polen. Disse værtslande er automatisk...