Det blev til en historisk aften ved EuroBasket i Istanbul, Tyrkiet, da Slovenien her til aften slog de forsvarende EM-mestre fra Spanien overbevisende, og helt fortjent i semifinalen 72-92.
I vores optakt skrev vi at hvis nogen kunne slå Spanien ved EuroBasket, så var det Slovenien, og det var netop hvad der skete her til aften.
Først slog de Frankrig, så Letland, og nu fik ‘’La Roja’’ taget skalpen ved slutrunden. Slovenien har spillet en helt og aldeles forrygende slutrunde, og i aftes kom kronen på værket, da de slog et slidt spansk landshold, som længe har været på renden til exit ved EM.
Spaniernes deltagelse hang nemlig i en tynd tråd både mod Tyrkiet og Tyskland i henholdsvis ottendedelsfinalen, og kvartfinalen, hvor de mødte stor modstand.
I aften gik det dog ikke længere, eftersom Slovenien til forskel for de to forrige nationer IKKE mistede grebet eller pusten i kampen. Et nederlag som altså koster Spanien pladsen i finalen, hvor de ikke er at finde for første gang siden 2005.
Den lille Balkan-nation skriver derimod historie her til aften, eftersom det er første gang nogensinde at de har placeret sig i EM-finalen! Goran Dragić annoncerede allerede før slutrunden at denne ville være hans sidste, og karrieren på landsholdet slutter han på den bedste mulige maner. Nemlig med sølvtøj rundt om halsen, uanset hvad der sker i finalen!
Slovenien holdte niveauet i hele kampen
Sloveniens mål i opgøret var at stoppe de to Gasol-brødre i semifinalen. Dette lykkedes delvist, eftersom ingen af de to spillere kom over 20 point. Samtidigt skød Slovenien eminent, hvilket i sidste ende blev altafgørende for kampen.
Slovenien startede kampen bedst, og var midtvejs i første periode 4/6 bag treeren. Spanien havde dog større problemer fra distancen, da de endnu ikke havde haft held til at score fra trepointsland. Spanierne havde lidt problemer i kampens første periode, hvor Slovenien ramte på næsten alt.
Bedst bevist da Goran Dragić med fem sekunder igen, valgte at sende et skud afsted bag treeren imens han var i fuld fart mod kurven. Bolden røg i, og tilmeld blev han fejlet. Første periode endte 19-25.
Der viste sig efterhånden en tendens i kampen. Slovenien levede i den grad bag trepointslinjen, mens Spanien spillede væsentlig mere inside. Slovenien holdte stadig fast i føringen i gennem anden periode, og havde stadig held med sine skud fra distancen. Vidmar scorede dog en af Sloveniens sjældne toere til 38-47 kort før pausen. Spanien fik dog pyntet lidt på resultatet i første halvleg, som endte 45-49 til Slovenien.

Den 18-årige Luka Doncic spillede endnu en gang en stor rolle i Sloveniens sejr mod Spanien – Foto: FIBA.com
Tredje periode blev afgørende
Anden halvleg startede med store problemer for spanierne, som efter tre et halvt minut endnu ikke havde sat point på tavlen. Slovenien havde derimod scoret seks point, og dermed udbygget deres føring til ti point. Antony Randolph gjorde det endnu være for Spanien, da han satte en treer til 50-63 til Slovenien.
Dimec, som kom ind for at supplere Vidmar under kurven for slovenerne, ville også være med. Med et and-one-play gjorde han det til en 16 points føring til Slovenien. Spanien havde fortsat kæmpe problemer. Det var både i den defensive ende, hvor slovenerne simpelthen bare havde tur i den, men også offensivt spillede spanierne uden fantasi. Slovenien stod derfor med en kæmpe matchbold inden sidste periode, med en føring på 16 point.
Sidste periode lagde ud som en rolig periode, hvor holdene skiftede scoringer. Man skulle fire minutter ind i perioden, før Slovenien formentlig satte det endelige dødsstød ind. Goran Dragić havde to stærke aktioner, hvor han først huslede sig til en offensiv rebound blandt Spaniens store mænd, hvilket gav ham to point. Efterfølgende udbyggede han Sloveniens føring til 62-83 med en pladetreer.
De efterfølgende minutter forsøgte Spanien at komme tilbage i kampen, ved at forsøge sig fra treeren. Det var dog ikke den rette medicin, og Slovenien kunne derfor kører en storsejr på 72-92 i hus. I gennem hele kampen skød de helt eminent fra distancen, og endte på 14/25 bag treeren!
Randolph og Dragic blev topscorer for Slovenien med 15 point hver, hvor af de sammenlagt ramte 6/8 bag trepointslinien. Det var dog ikke de to
Unge Luka Doncic bestod i den grad den store test mod Spanien, eftersom den 18-årige slovener var utrolig tæt på en triple-double med sine 11 point, 12 rebounds og 8 assists.
I den spanske lejr blev Pau Gasol topscorer med 16 point, efterfulgt af Rubio med 13 og Marc Gasol med 12 point. Ingen andre i den spanske lejr, blev noteret for dobbelt-cifre på tavlen!
Med sejren er Slovenien videre til EM-finalen og skal møde vinderen af opgøret mellem Rusland og Serbien som afgøres fredag aften. Finalen spilles søndag aften med kampstart kl. 20:30.
1/8 Finale | Kvartfinale | Semifinale | Finale | Semifinale | Kvartfinale | 1/8 Finale |
---|---|---|---|---|---|---|
Tyskland | Litauen | |||||
Tyskland | Grækenland | |||||
Frankrig | Grækenland | |||||
Spanien | Rusland | |||||
Spanien | Kroatien | |||||
Spanien | Slovenien | Rusland | ||||
Tyrkiet | Rusland | |||||
Slovenien | Finland | |||||
Slovenien | Italien | |||||
Ukraine | Italien | |||||
Slovenien | Serbien | |||||
Letland | Serbien | |||||
Letland | Serbien | |||||
Montenegro | Ungarn |
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.
