På den første dag ved kvartfinalerne, mødes Tyskland-Spanien og Slovenien-Letland. Netop disse to hold vil også parres med hinanden i semifinalen, som spilles senere på ugen på torsdag den 14. september kl. 20:30.
Tyskland (4-2) – Spanien (6-0)
Vises LIVE på TV3 Sport 2
![]() |
![]() |
Prognose: 30% – 70%
Dag: Tirsdag
Tid: 17:45
Spanien har ikke just fået den største modstand ved slutrunden i gruppespillet, hvor de har vundet med henholdsvis 39, 37, 41 og 23 point. Den eneste modstand kom imod Kroatien (73-79), i en kamp de var tæt på at tabe, og nu i ottendedelsfinalen.
Her stod de overfor EM-værterne fra Tyrkiet, der viste hvordan man kan slå Spanien, hvis man ellers kan holde niveauet i alle fyrre minutter. Et stramt tyrkisk jerngreb i forsvaret, og en aggressiv tilgang til kampen, gav de forsvarende mestre fra Spanien utrolig mange problemer. Det var først i allersidste periode, at trætheden ødelagde alt for Tyrkiet, imens Spanien rutineret trak sejren i land.
Her står de så, og er klar til at tage imod Tyskland i kvartfinalen. De leverede en af de største overraskelser i turneringen, ved at slå Frankrig ud. Tyskland har ligesom Tyrkiet, haft forsvaret som et af deres stærkeste våben, hvor de har tilladt 71,1 point pr. kamp ved slutrunden. Tre gange kom modstanderen over 80 point, og to af gangene tabte de til hhv. Israel og Litauen.
I ottendedelsfinalen beviste de dog, at selvom forsvaret delvis svigtede, så var de stadig i stand til at slå Frankrig 84-81. Men her skal hele holdet altså løfte i flok. NBA-profilen Dennis Schröder, som har haft en fantastisk turnering, kan ikke løfte holdet på egen hånd mod Spanien, og her skal Theiss og Benzing blandt andet være med til at løfte byrden, akkurat som mod Frankrig, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at udfordre Spanien.
Det er svært at sætte ord på, hvad Spanien skal gøre, og hvem der skal gøre det. Kvaliteten på holdet er enorm, og erfaringen er større. I løbet af turneringen har ”La Rojas” samtidigt vist, at selv bænkspillerne kan levere når de får muligheden for det.
Ligeledes har de bevist, at selvom de graver sig selv ned i et hul (som mod Tyrkiet), så formår de alligevel at komme op igen, fordi de har så store profiler, der kan trække læsset. Pau og Marc Gasol, ”Chacho”, Rubio, med flere er alle klassespillere, og Spanien er selvfølgeligt favoritter i dette opgør.
Tyskland og Spanien mødtes også ved den seneste EM-slutrunde i 2015, og her blev det til en sejr til spanien på 68-77 i gruppespillet. Tyskland var på daværende tidspunkt langt stærkere med en Dirk Nowitzki i truppen, som siden da har trukket sig fra landsholdet.
Læs også:
De forsvarende mestre sender EM-værterne ud af slutrunden
Tyskland sender Frankrig hjem fra EM
![]()
Slovenien (6-0) – Letland (5-1)
![]() |
![]() |
Prognose: 50% – 50%
Dag: Tirsdag
Tid: 20:30
Slovenien og Letland bliver en af de mest interessante kampe i kvartfinalen, og det er utroligt svært at pege på en favorit og/eller vinder af kampen.
Det er to landshold, der afhænger af kollektivet fremfor enkelte profiler. Selvfølgeligt er der visse spillere, der skiller sig ud fra mængden, men Letland viste blandt andet, at de sagtens kunne slå Rusland i gruppespillet, hvor Porzingis ikke havde en fantastisk kamp.
Udover Porzingis er de store profiler, som meget af spillet afhænger af, Timma, Blums og Bertans brødrende, der alle er farlige fra distancen. I den anden lejr har Goran Dragić ikke overraskende været lederen på holdet, imens unge Luka Dončić, Prepelić og Randolph har bidraget med store præstationer fra siden.
Letland er blandt de otte sidste lande ved EM, efter de blæste Montenegro ud af banen i ottendedelsfinalen, og ligeledes gjorde Slovenien mod Ukraine. Kampen bliver derfor lidt af en omvæltning for dem begge, eftersom det langt fra bliver ligeså nemt når de to mødes.
Både Letland og Slovenien har dog klaret sig flot ved slutrunden, hvor den ene har været mere overbevisende end den anden. Slovenien er nemlig videre uden et enkelt nederlag, imens Letland kommer med et enkelt i bagagen til Serbien.
De to nationer mødte hinanden så sent ved ottendedelsfinalen i ved EM i 2015, hvor Letland slog Slovenien med 73-66. I dag er begge dog langt stærkere, og langt mere interessante.
Læs også:
Slovenien blæser Ukraine af bane på deres vej mod kvartfinalen
Montenegro ikke moden nok, Letland er i kvartfinalen
Foto: FIBA.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.













































































