Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Holland bliver ikke en nem opgave for det danske landshold

Efter en svær kamp mod Tyskland i den første kamp ved EM-kvalifikationen, tager det danske landshold imod Holland på hjemmebane i Forum Horsens i aften, i en kamp, der næppe bliver meget nemmere end den første.

Holland er ikke just på samme niveau med Tyskland, men de er stadig et hold, der er langt fremme i udviklingen ift. Danmark. De er godt sammenspillet, de spiller hårdt især i forsvaret, og de har masser af erfaring.

Holland var nemlig sidste år med ved Eurobasket (EM) i gruppen i Zagreb, hvilket var første gang siden 1989. Deres erfaringer her, og deres sult efter mere, gør kun en sejr i denne kamp endnu sværere for det danske landshold.

Godt nok fik Holland kun en enkelt sejr i turneringen mod Georgien i gruppespillet, men de spillede nogle rigtig tætte kampe mod Makedonien, samt basketball stormagterne Slovenien, Kroatien og ikke mindst Grækenland, som de iøvrigt var tæt på at slå (68-65).

Dermed er det ikke en modstander der skal undervurderes, på trods af at holdet ikke har store profiler i de store europæiske ligaer. De spiller for hinanden, og de kæmper i alle fyrre minutter.

Meget skal gøres bedre mod Holland

Efter en god første periode mod Tyskland, vendte det hele for det danske landshold, der efterfølgende blev kørt rundt i kulissen, før de tabte overbevisende med 101-74. Ind i mellem var der dog alligevel positive takter at spotte.

Mod Tyskland havde det danske landshold utrolig mange problemer med at trække ind til kurven hvilket resulteret i mange skudforsøg fra distancen, og ikke mindst turnovers. Men da de spredte spillet ud på banen kom der også “nemmere” point i kurven, og det er også noget de skal praktisere mod Holland, der står rigtig godt i forsvaret.

One on one spillet skal ganske enkelt udskiftes med holdspil. For det var netop en mod en situationerne der resulterede i alt for mange fejl. Netop antallet af turnovers SKAL minimeres, hvis Danmark ønsker en chance mod Holland. Hele 22 af slagsen blev der lavet mod Tyskland, og heller ikke mod Holland er dette et tal, der er acceptabelt da det vil blive straffet hårdt.

Læs også: Zohore efter nederlaget til Tyskland: Der er mange ting vi kan gøre bedre

Herudover skal Danmark ud og spille mere fysisk, for det kommer Holland til at gøre. De har masser af fysik og højde, hvilket gør dem mere end solide under kurven. Noget som de også viste i kampen mod Østrig, hvor de vandt reboundsspillet 42-27.

Men på trods af det formåede Holland at tabe kampen 72-75, eftersom der herskede store problemer med deres skud, hvor de ramte blot 36.6% fra gulvet. Netop her kan muligheden komme for Danmark, men igen bliver reboundskampen en vital del af løsningen.

Meget af det Hollands spil går desuden igennem den 28-årige guard Worthy De Jong fra SOMB Bolougne-Sur-Mer. Han har været brandvarm i test-kampene, og han er brandvarm ved EM-kval turneringen hvilket han viste mod Østrig, hvor han scorede 24 point, tog 6 rebounds, 2 steals og lavede 3 assists. Han er den spiller der tager flest skud på det hollandske landshold, og skal dermed lukkes ned, hvis der skal være håb om en sejr.

I den danske lejr skal flere spillere træde i karakter og løfte i flok. Èn eller to spillere kan nemlig næppe få sejren hjem til Danmark på egen hånd.

Danmark og Holland har mødt hinanden tre gange, og alle gange har hollænderne trukket sig sejrrigt ud af opgøret. Den første gang var tilbage i 1951 hvor Holland vandt med overbevisende 17-55. Anden gang var i 2008 med 64-79, og i 2009 hvor Holland vandt med 82-54.

Kampen mellem Danmark og Holland spilles i aften kl. 19.00, og vises direkte på TV2 Sport.

Highlights fra kampen mellem Danmark og Tyskland

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.