En af verdens absolut hotteste talenter, sagde for få år siden ja tak til at spille for det slovenske landshold, og netop han, kan måske blive opskriften til succes ved årets slutrunde.
Slovenien kommer til EM efter en succesfuld kvalifikationsturnering, hvor de sluttede af som nummer ét foran Bulgarien, Kosovo og Ukraine. Ved det seneste EM i 2015, blev de nr. 13 i turneringen, og det er en placering, som de meget gerne vil forbedre, eftersom de aldrig nogensinde før har vundet medaljer.
Den bedste placering ved en EM-slutrunde har nemlig ikke rakt til en medalje. Vi skal tilbage til 2009 for at finde den, da de sluttede af som nummer fire, hvor de lige akkurat missede bronzemedaljerne til Grækenland, som vandt 57-56 i kampen om tredjepladsen.
Luka Dončić kan få en stor rolle
Slovenernes største stjerne er helt klart NBA-profilen fra Miami Heat Goran Dragić, efterfulgt at de to Madrid-spillere Luka Dončić, og den nationaliserede amerikaner Anthony Randolph. Netop disse to bliver også opskriften på succes for slovenerne.
Herudover er Edo Murić og Jaka Blažič også værd at nævne, samt de to unge spillere Klemen Prepelic og Vlatko Čančar såfremt de bliver udtaget til den endelige trup. På grund af skader, er slovenernes to profiler Zoran Dragić og Alen Omic ikke med.
Med sine 20.3 point, 3.8 rebounds og 5.8 assists i sidste sæson i NBA, og mangeårige karriere, kommer Goran Dragić til at være Slovenernes farligste våben, og ikke mindst lederen på holdet.
Han vil dog få masser af hjælp fra unge Luka Dončić, der har vist sig som en af slovenernes absolut største aktiver i træningskampene. Dončić har nemlig indtil videre været landsholdets bedste spiller i træningskampene op til EM, og en spiller, der kan blive slovenernes ”hemmelige” våben.
Den blot 18-årige spiller har nemlig vist, at han ikke har svært ved at løfte byrden på landsholdet, hvilket giver Slovenien og landstræner Igor Kokoškov, masser af muligheder på taktikpladen. Dončić er nemlig utrolig atletisk, en god skytte, og kan med lethed åbne op for modstanderens forsvar.
Med stor hjælp fra netop Dončić, har Slovenien allerede i træningskampene vist at de kan nå langt. Men hvor langt, kan vi først få en indikation af, når gruppespillet er ovre.
Det eneste store minus hos slovenerne er frontcourten, helt nøjagtigt centerpositionen. Gašper Vidmar, har ikke spillet på sit niveau i lang tid, og ligeledes gælder det hans alternativ Saša Zagorac. Slovenien kan dog til dels, læne sig op af den store Madrid profil Anthony Randolph, der i løbet af de seneste tre sæsoner har haft stor succes i Europa og været en stabil spiller i begge ender af banen.
Slovenien kan give Frankrig og Grækenland problemer
Frankrig er helt klart favorit til at tage førstepladsen i gruppen. Franskmændene har dog ikke ligefrem imponeret, og derfor kunne slovenerne sagtens, gå hen og drille de kære franskmænd, der mangler rigtig mange profiler.
Slovenerne vil dog formentligt skulle kæmpe om pladserne om videre placering med Grækenland, Polen, og Finland. De to sidste skal man nemlig ikke undervurdere, da de sagtens kan overraske, imens Island, nok ikke får meget at skulle have sagt i dette fællesskab, og her er en sejr vital.
Slovenien åbner gruppespillet i EM op med et møde mod Polen torsdag den 31 august, og slutter af mod Frankrig onsdag den 6. september. Se hele kampprogrammet ved at klikke her, hvor du også kan finde alle resultaterne fra Sloveniens træningskampe, samt stats, bruttotruppen og meget mere.
Du kan også læse om alle nationer der er med til EuroBasket 2017, ved at klikke her.
Foto: FIBA.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































