Danske landsholdsspillere blev fristet af bylivet inden landskampen mod Tyskland

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Lørdag aften spiller det danske landshold en vigtig kamp på hjemmebane mod Tyskland i kvalifikationen til EM. Men det er ikke just alle spillere, der tager denne mulighed og ære samt situation alvorligt.

Natten til fredag valgte nogle af de danske spillere, at begive sig i ud i Næstveds by-liv, hvor kampen mod Tyskland skal afvikles, istedet for at lade op til kampen. Spillerne der er tale om Esben Reinholt, Alexander Bak og Nicolai Hvidberg, der af flere vidner er blevet set på et værtshus i Næstved natten til fredag. De to sidstenævnte skulle dog have taget tidligt hjem uden alkoholindtag, imens førstenævnte tog sig en længere tur ud på natten.

Den danske landstræner Pieti Poikola, ønsker ikke at kommentere den enkelte sag og om der vil være konsekvenser for spillerne, men understreger at det sidste holdet har brug for er negativ omtale.

“Vi repræsenterer ikke kun os selv men også dansk basket, så vi burde ikke have noget negativ omtale. Jeg vil ikke kommentere på vores regler for holdet og enkelte situationer som disse,” udtaler finnen til Fullcourt.

Hverken Alexander Bak eller Esben Reinholt har haft deres bedste turnering for det danske landshold, i de tre første opgør ved kvalifikationen til EM. Her har Reinholt snittet blot 2 point og 1.3 rebounds pr. kamp, imens Alexander Bak ikke har formået at nå frem til kurven. Nicolai Hvidberg Andersen har ikke været i aktion for danskerne.

Reinholt, der indtil for nyligt har været skadesplaget, har udover landskampene ikke spillet en regulær kamp siden kvartfinalen mod Svendborg Rabbits, da den danske profil tørnede ud for de danske mestre Horsens IC. I denne sæson, skal danskeren til udlandet, hvor han har skrevet under med Basket Club Montbrison i den fjerde bedste franske række NM2.

Jorden skælver allerede under den danske landstræner Pieti Poikolas stol, der ikke har formået at få bragt et stabilt niveau og ikke mindst spil ind på landsholdet.  Nattens spetakler gør dermed ikke finnens status meget bedre på landsholdet, der altså nu ser ud til at have mistet kontrollen over sine spillere.

Tyskland gæster Næstved

Uanset hændelserne i nat så spiller Danmark en meget vigtigt opgør lørdag aften på hjemmebane i Næstved Arena. En kamp hvor den danske landstræner forventer langt større fightervilje end i de tidligere opgør.

“Jeg forventer at vi viser noget fightervilje som af en eller anden årsag manglede i vores seneste hjemmekamp (red. mod Holland). Jeg forventer også at vi er bedre til at udføre vores koncept i begge ender af banen.”

Chancerne for en sejr over Tyskland er da også små, men ikke umulige fortæller Pieti Poikola. Mange til skal dog gå den rigtige vej hvis sensationen skal ske.

“Det er muligt, men det kræver en præstation af perfektioner i begge ender af banen, og nogle gode enkeltmands præstationer. At vinde en kamp som underdog kræver også noget held, men det skal man gøre sig fortjent til,” afslutter Poikola med at fortælle til Fullcourt.

Kampen mellem Danmark og Tyskland spilles i morgen aften lørdag kl. 19.00 og vises live på TV2 Sport.

Foto: DBBF – FIBA.com

Se andre spændende artikler