Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Stevnsgade vinder 1. divisionen og rykker op i Basketligaen

Stevnsgade Basketball klub har lørdag aften spillet sig op i den bedste danske basketballrække, Basketligaen.

Det københavnske hold spillede sig lørdag aften i Basketligaen efter at have slået Køge i finalen i 1. division – Vejen til Basketligaen var dog alt andet end  nem i slutspillet.

Stevnsgade var allerede efter første kamp i finalen i 1. divisionen presset. Man tabte til Køge på hjemmebane med 71-80, og var derved nødsaget til at vinde de resterende to kampe, hvilket de dog også gjorde.

Stenvsgade slog nemlig Køge på udebane med 72-98 tidligere på ugen, og kunne her til aften fejre mesterskabet, og en plads i Basketligaen med den anden og altafgørende sejr på 81-71 i en tætpakket Nørrebrohallen.

Stevnsgade - Robert Dines Rasch

Klubbens formand udtalte for noget tid siden at klubben har tre krav der skal opfyldes før at der kan tales om oprykning.

”Vi har tre krav til at rykke op: Nørrebrohallen skal moderniseres, økonomien skal være på plads og så skal vi vinde 1. Division,” fortæller formand Ove Thelin til Fullcourt.dk.

Det ene krav er nu opfyldt, nemlig sejr i finalen, og de to andre må anses for også at være enten opfyldt, eller på vej til at blive opfyldt, i og med at klubben på det sociale medie facebook annoncerer sig selv som den nye klub i Basketligaen.

Stevnsgade har vundet 3 DM-mesterskaber (1995, 1980, 1979), og det er første gang siden sæsonen 2003/2004 at klubben er i den bedste danske række, hvor de i øvrigt gik under navnet Skjold Stevnsgade.

Næste sæson bliver altså et gensyn med Stevnsgade med blandt andet Mickey Lawrence Dennis, Nicolas Christensen, Mads Bloch og Rasmus Vistesen Nørgaard, når Københavnerne skal prøve kræfter af i den bedste danske basketballrække.

(Foto: Robert Dines Rasch)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...