Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Mornar Bar har skrevet historie i Montenegro

Mornar Bar vandt i denne uge det første mesterskab i klubbens historie i Montenegro, og som det blot andet hold nogensinde, efter en fantastisk stime af Budućnost de seneste 11 år.

Bakken Bears’ modstander i anden runde i FIBA Europe Cup, Mornar Bar, har i denne sæson, og i denne uge, skrevet historie i den hjemlige liga i Montenegro.

Klubben har vundet det første mesterskab nogensinde i landets historie, og som det blot andet hold nogensinde.

Siden landet løsrev sig fra Serbien i 2006, har storholdet Budućnost domineret. De har vundet samtlige mesterskaber, og i alt 11 i træk. De har været en dominerende faktor, hvor denne sæson blev kulminationen på mange års arbejde, på trods af at de ikke vandt det montenigrinske mesterskab.

Budućnost vandt nemlig Adriaterhavsligaen, ABA League, over Crvena Zvezda med sammenlagt 3-1 i finalen. Dette betød samtidigt at de til næste sæson, overtager pladsen i EuroLeague fra det serbiske storhold. Men i Montenegro, der blev de altså som sagt ikke kronet som mestre.

I denne uge kom deres fantastiske stime til en ende, da Mornar Bar slog dem i finalen sammenlagt 3-1. Mornar tog mesterskabet efter at de slog Budućnost med 75:63 i kamp fire, og kunne dermed fejre et velfortjent mesterskab.

Montenegrinerne har generelt haft en flot sæson, hvor de i ABA League nåede semifinalen. Her blev de slået ud af Crvena Zvezda med sammenlagt 2-1. I FIBA Europe Cup spillede de sig hele vejen til kvartfinalen, hvor hollandske Donar Groningen slog dem ud efter to kampe.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Holdene i ABA League har brugt sommeren fornuftigt og hentet en række store navne til klubberne der gør at ligaen ifølge mange er stærkere...

Bakken Bears

Bakken Bears skulle her til aften prøve at sikre sig videre avancement, da de ude skulle møde Mornar Bar i FIBA Europe Cup. Det...

Bakken Bears

Bakken Bears skulle onsdag aften forsøge at slå Mornar Bar fra Montenegro i FIBA Europe Cup. Det var klubbens anden kamp i gruppespillet i...

Bakken Bears

Når Bakken Bears onsdag aften får besøg af Mornar Bar i FIBA Europe Cup, bliver det langt fra en nem opgave for aarhusianerne.