Den danske landsholdscenter skiftede i sommer til det ungarske tophold Kormend, men det blev aldrig et lykkeligt ægteskab. Efter få måneder valgte klubben at ophæve Zohores kontrakt til stor ærgrelse for centeren.
Efterfølgende skrev han kontrakt med Budapest-klubben, der netop nu ligger absolut sidst med blot én sejr ud af tretten mulige, men Zohore har fundet sig godt til rette.
Han udtrykker sig i positive vendinger på de sociale medier, og hvis man kigger på hans stats, så har han fået den rolle, han har søgt.
I de syv kampe, han har spillet, har han i snit fået 35,6 minutter. På dem har han snittet 15,6 point, hvilket er tredjeflest for holdet. Samtidig har han taget 11,9 rebound i snit, hvilket både giver ham en double-double i snit og også flest rebounds af alle i klubben.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































