Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Dansk Basket

Iffe Lundberg bekræfter:”Jeg bliver i Polen sæsonen ud”

Iffe Lundberg har været rygtet til flere store basket-adresser i Europa, men Iffe Lundberg bekræfter overfor Fullcourt.dk. at han bliver i Polen hos Zielona Góra resten af sæsonen.

Credit: Flickr

Rygterne svirrer om Iffe Lundberg. Den danske landsholdsstjerne har i denne sæson slået sit navn fast i VTB United League, og de store præstationer har rygtet ham til store adresser i europæisk basket.

Iffe Lundberg har tiltrukket interesse fra klubber som Panathinaikos, Lokomotiv Kuban og CSKA Moscow, og om Lundberg, der har kontraktudløb med de forsvarende polske mestre til sommer, ville fortsætte sæsonen i Polen eller tage skridtet til et Euroleague-hold har indtil nu været uvist.

Overfor Fullcourt.dk bekræfter den 26-årige dansker, at han bliver i Polen og færdiggøre sæsonen med Zielona Góra, der på nuværende tidspunkt ligger lunt i svinget med en femteplads i VTB United League.

“Jeg kan bekræfte, at jeg bliver i Polen sæsonen ud,” indleder Iffe Lundberg med at fortælle til Fullcourt.dk.

“Klubben gjorde det klart meget tidligt, at de ikke havde nogle intentioner om at sælge mig, så derfor har jeg ikke brugt særlig meget energi på det. Men jeg er fortrøstningsfuld ved tanken om, at der allerede nu er så mange klubber, der gerne vil have fingrene i mig,” siger han videre.

En velspillende Iffe Lundberg blev i December kåret som månedens spiller i VTB United League. Foto: VTB United League

Interessen for Lundberg er kun steget kamp efter kamp, men danskeren har været fast besluttet fra sæsonstart: Han spiller sæsonen ud i Polen.

“Da jeg skrev under med Zielona Gora for denne sæson var det med det formål at spille hele sæsonen færdig. Det har ikke ændret sig. Hvad der kommer til at ske efter sommeren, det ved jeg ikke endnu, og det gider jeg heller ikke at tænke på, men det bliver meget spændende,” fortæller den eftertragtede guard.

Stor anerkendelse

Denne sæson er Lundbergs første i den stærke VTB United League. Landsholdsprofilen skiftede Iberostar Tenerife i Liga ACB, der betragtes som Europas stærkeste liga, ud med Zielona Góra, og motivationen forud for indeværende sæson var højere end nogensinde før, fortalte han til Fullcourt.dk. tilbage i juli.

Lundberg har været intet mindre en fænomenal i denne sæson. Topscoreren for Zielona Góra snitter 19,88 points, 3,8 rebounds og 5,5 assists per kamp, og danskeren er i den grad på rette vej mod at opnå drømmen om at spille i NBA eller Euroleague.

“Det er rart at blive anerkendt for sit hårde arbejde. Det betyder jo, at jeg gør et eller andet rigtigt. Jeg sagde til jer fra sæsonstarten af, at jeg på vej ind til denne sæson var mere motiveret end nogensinde før, og det er jeg stadigvæk. Jeg håbede selv på at kunne tiltrække den opmærksomhed, jeg får nu via mit spil på banen,” siger han og fortsætter:

“Det har været rigtig fedt at spille i denne sæson. Personligt har jeg selv haft det utrolig sjovt både på og udenfor banen. Jeg har ikke haft det ligeså sjovt på banen i et par år, og det skyldtes sikkert den personlige succes, jeg har haft denne sæson, men uden tvivl også vores holdsucces. Vores kemi er bare ekstrem god. Jeg prøver altid at blive bedre, det er bare min tilgang,” afslutter Iffe Lundberg med at fortælle til Fullcourt.dk.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...