Det er er svært at forstå hvorfor Garlon Green valgte at dunke i sin egen kurv i denne weekend, i den bedste tyske række.
Basketball Löwen Braunschweig tog imod WALTER Tigers Tübingen på hjemmebane i den bedste tyske række, Beko BBL. Og her kom Garlon Green fra Tigers Tübingen, og i øvrigt bror til Gerald Green fra Miami Heat, i fokus.
Kampen var ved at nå sin ende, og gæsterne, Tigers Tübingen var bagud med to point 81-79 efter at de havde smidt en otte points føring i de sidste minutter af kampen. Og ved et straffekast af Braunschweig, vælger den springglade Garlon Green at dunke bolden i egen kurv til det endelige resultat 83-79.
Det er dog svært at sige om resultatet kunne have været blevet et andet, hvis ikke han havde dunket bolden i, eftersom der kun var 0,4 sekunder tilbage igen af kampen. Uanset hvad, er det en mærkelig situation, som mange af hans holdkammarater ikke just blev glade for.
Den tyske basketball-liga har dog efter dunket, benyttet lejligheden til at overveje om netop Green skal inviteres til dunkekonkurrencen. Se hændelsen foroven i videoen.
Foto: Video Screenshot
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.