Bare rolig NBA-fans – Det er ikke Goran Dragic der skifter til russiske BC Khimki, nej det er lillebror, Zoran Dragic.
Zoran Dragic tilbragte sidste år i Phoenix Suns og Miami Heat i NBA, men blev i august måned waived, og kunne søge nye udfordringer.
Den 26-årige slovener skifter derfor til Europa på en 2-årig kontrakt, og han skal nu de næste 2 år tilbringe sin tid i backcourten, sammen med den tidligere Minnesota Timberwolves guard, Alex Shved.
Læs også: Fenerbache opruster sig med tidligere NBA-spillere
BC Khimki vandt EuroCuppen sidste år, og blev samtidigt nummer to i den russiske liga. Khimki har virkelig fået opbygget en stærk trup, der ud over Alex Shved, også rummer andre tidligere NBA-spillere, såsom Tyler Honeycutt som har spillet i Sacramento Kings, og Paul Davis som både har spillet i Los Angeles Clippers og Washington Wizards.
Disse sammen med Petteri Koponen og Tyrese Rice vil helt sikkert give BC Khimki masser af kvalitet i det europæiske sammenhæng, og russerne kan helt sikkert regnes som en mulig Top 16 klub i EuroLeague.
BC Khimki er i gruppe A, sammen med Real Madrid, Crvena Zvezda, Strasbourg, Fenerbache Ulker og Bayern Munchen.
Foto: FIBA.com
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































