fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroCup

Dansk komet får europæisk debut

Tobias Jensen fik onsdag aften debut i den europæiske turnering EuroCup. Danskerens mandskab ratiopharm Ulm måtte dog se sig besejret af spanske Joventut Badalona med 54-68.

Foto: fiba.basketball

For under en uge siden debuterede det danske stjerneskud Tobias Jensen i den tyske Bundesliga for ratiopharm Ulm, og onsdag aften fik Tobias Jensen igen chancen for Ulms førstehold – denne gang på den europæiske scene.

Hjemme i Tyskland kom spanske Joventut Badalona på besøg i EuroCup, den næstbedste europæiske turnering efter Euroleague, og Jensen, der gjorde et fint indhop i sin Bundesliga-debut, stod foran sin europæiske debut.

Med fire minutter tilbage af første halvleg blev den 18-årige dansker kastet i ilden til sine første minutter i EuroCup.

Danskeren kom ikke på tavlen i første halvleg, men han tog dog en enkelt rebound. Jensen sad ude i hele tredje periode, men i slutningen af fjerde periode checkede han ind i kampen igen.

På det tidspunkt så det ud til, at ratiopharm Ulm havde smidt håndklædet i ringen, da de var stort bagud mod Catalanerne med 46-64 med få minutter tilbage af kampen.

Jensen kom ind og samlede sin anden rebound op, mens han også fik lavet sin første scoring i EuroCup. Fra trepointsland reducerede danskeren stillingen til 49-64, men da var det allerede for sent for Ulm, der måtte se sig slået af Joventut Badalona med 54-68 foran 2471 tilskuere på lægterne.

Tobias Jensen fik i alt syv minutter på banen, scorede tre point og havde to rebounds.

ratiopharm Ulm har sejret i to ud af fem kampe i EuroCup, hvilket rækker til en 8. plads i turneringen.

Se highlights fra kampen herunder:

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.