fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Crvena Zvezda

Crvena Zvezda hersker over Balkan og Serbien

Den serbiske topklub KK Crvena Zvezda, har spillet en historisk god sæson i år, og har nu vundet både den regionale ABA League, imens titlen i den serbiske liga kom i hus torsdag aften.

Den montenigrenske træner Dejan Radonjić har udrettet store ting for den serbiske klub siden sin ankomst på trænersædet tilbage i 2013. Siden da er klubben vokset fra år til år, og denne sæson blev historisk god for klubben af flere årsager.

Efter en historisk god placering i Euroleague, hvor den serbiske hovedstadsklub placerede sig i kvartfinalen, hvor de dog tabte til CSKA Moscow, der senere også gik hen og vandt turneringen, var der også meget succes at hente på de hjemlige fronter.

Tilbage i maj måned vandt de den regionale ABA League for andet år i træk, hvor de mødte et andet serbisk mandskab, Mega Leks, i finalen. Crvena Zvezda slog dem i tre kampe, og deres titel var blot den anden i turnerings 11 år lange historie.

I denne måned var det så tid til finalerne i den serbiske liga KSL. Her mødte de ærkerivalerne fra KK Partizan, der dog stadig kæmper med at finde frem til fordumsstyrke.

I det første opgør blev Partizan da også blæs ud af banen efter resultatet 84-53, imens afgørelsen i kamp to først kom i det allersidste sekund af kampen, da Crvena Zvezdas unge Marko Guduric scorede en buzzerbeater treer fra 8 meter til sejren. Og så var de rød-hvide fra Beograd foran 2-0 i serien.

Herfter blev finale-serien dog mere spændende eftersom Partizan formåede at knække Crvena Zvezda i kamp tre og snuppe en smal sejr.

Torsdag aften var det så kamp 4 der var på programmet hvor Partizan havde hjemmebane. Og selvom de startede kampen bedst, mistede de langsomt rytmen. Crvena Zvezda vandt i sidste ende opgøret med 65-70 og kunne løfte trofæet, hvilket var deres 17. nationale titel i klubbens historie.

Det er dog svært at se hvordan serberne skal kunne levere en ligeså god sæson til næste år. To af holdets absolut største profiler, tyske Maik Zirbes, og amerikaneren Quincy Miller, er i følge flere medier på vej væk fra klubben, til Israel og Maccabi Tel Aviv, der omvendt har haft en historisk dårlig sæson. Læs mere ved at klikke her. Sidstenævmte skulle endda være så langt i processen at han inden længe forventes at blive officielt præsenteret.

Serberne overlevede dog sidste omgang, da de tabte deres store kerne af spillere i Boban Marjanovic (San Antonio Spurs), Nikola Kalinic (Fenerbahce), Jaka Blazic (Laboral Kutxa), Charles Jenkins (Olimpia Milano), og Marcus Williams.

Men mon ikke at de igen, ligesom sidst, finder erstatninger for samtlige af deres profiler, da de er sikre på at spille i Euroleague til næste sæson, efter triumfen i ABA League. Men en ting er dog sikkert. Der blev festet igennem af både tilskuere og spillere efter trifumen i går aftes. Se bare herunder.

Foto: MojaCrvenaZvezda.net

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

EuroLeague

Maria Jespersen og ACS Sepsi-SIC skal spille EuroCup i denne sæson. Sepsi måtte nøjes med andenpladsen i Euroleague-kvalifikationen, hvilket ikke var nok til en...

EuroLeague

Maria Jespersens ACS Sepsi-SIC hentede onsdag en vigtig sejr, der holder deres drømme om Euroleague i live. Sepsi slog Crvena Zvezda med 83-63.

Crvena Zvezda

Crvena Zvezda møder stor kritik, efter de søndag ikke tog del i en protest mod den russiske invasion af Ukraine.

EuroLeague

Årets sidste EuroLeague kamp er færdigspillet, og du får her alle resultater og de bedste highlights fra 17. spillerunde.

EuroLeague

FC Barcelona topper stadig turneringen sammen med CSKA Moskva.

ASVEL

ASVEL Lyon leverede et stort comeback hjemme mod Panathinaikos, mens Crvena Zvezda overraskende slog Fenerbahce.

EuroLeague

EuroLeague startede torsdag aften, hvor der blandt andet stod på topbrag og debut til flere prominente navne.

EuroLeague

Skandalerne i ABA-finalens bedst-af-fem serie mellem Røde Stjerne og Budocnost har rullet, og nu mærker Røde Stjerne, der vandt serien og dermed har fået...