fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Bakken Bears vinder ENBL efter neglebider-finale

Bakken Bears er for første gang nogensinde vindere en af europæisk turnering, efter de onsdag besejrede CSO Voluntari efter en gyserkamp med 85-81.

Foto: Basketfotografen

Et stykke dansk basketballhistorie er blevet skrevet.

Bakken Bears er nemlig vindere af European North Basketball League (ENBL) 2024 efter en sejr på 85-81 mod rumænske CSO Voluntari.

Bjørnene kunne løfte pokalen foran en fyldt Sparekassen Danmark Basketball Center, der var en heksekeddel i onsdagens europæiske finale. Stemningen var i top, og det samme kunne siges om spillet på banen, der bød på masser af dramatik

Det er første gang nogensinde, at Bakken Bears er vindere af en europæisk turnering. Inden denne sæson havde de tidligere stået i tre europæiske semifinaler, men uden at formå at spille sig i finalen.

Det blev der tirsdag lavet om på, og et døgn senere triumferede Bjørnebanden på den store europæiske scene.

Parsons afværgede mareridtstart

I tirsdagens semifinale mod BC Siauliai indtog Bakken Bears tidligt i opgøret føringen, og den holdt de gennem hele kampen.

Det samme var dog ikke tilfældet i onsdagens finale, hvor det var rumænerne CSO Voluntari, der først fik hul på bylden. Og det var også gæsterne, som kom bedst ud af starthullerne med en 6-0-føring.

Bakken Bears havde ikke meget succes til at starte kampen, men Bakkens topscorer i semifinalen, Malik Parsons, sørgede for at få dem med i kampen.

Den amerikanske guard fik en sublim start på kampen og stod for otte af Bjørnenes første ti point. Når man er varm, er man varm, og det var Parsons, der fik gang i Bears-offensiven.

Efter knap seks minutters spilletid gav Deandre Pinckney Bakken deres første føring i kampen, og da kom der for alvor gang i de mange bjørne-tilhængere, der vågnede op fra hi.

Lydniveauet fortsatte med at være i den høje ende i resten af perioden takket være et par store spil af den lokale helt, Sylvester Berg, der samlede to offensive rebounds op, dunkede bolden i kurven og ramte to straffekast.

Jublen var stor – fra både fansene og hovedpersonen selv, der brølte som en bjørn i ekstase.

Bakken Bears var foran efter de første ti minutter med 18-14. Modsat i semifinalen havde Bears været skidt skydende med nul ramte treere og fem missere fra distancen.

Buzzer beater til at gå til pause

Bakken Bears gik ind til anden periode med en lille føring, og det skulle vise sig at blive meget bedre inden for få minutter. Sylvester Berg fortsatte det flotte spil og gav Bakken en seks points føring. Det fik Voluntari til at tage en timeout.

Timeouten fik imidlertid ikke den tilsigtede effekt – i hvert fald i første omgang. I stedet kunne Bakken få minutter senere se sig foran med 11 point.

Denne føring blev dog neutraliseret ganske hurtigt. Amerikanske Trevon Allen, der var en konstant hovedpine for Bakken-defensiven gennem de 40 minutter, førte an for Voluntari og sørgede for, at kampen var helt lige i pausen.

Allen sluttede således første halvleg med at ramme en buzzer-beater til stillingen 35-35.

Allen scorede 16 point i første halvleg.

Voluntari´s Trevon Allen og Kodi Justice var varm – det samme var Deandre Pinckney

Tredje periode startede ligesom anden med Bakken, der var bedst. Deandre Pinckney begyndte at brænde varm, og aarhusianerne havde momentum. Bears indledte tredje periode med et 2-9 run, og Pinckney ramte den ene treer efter den anden.

Når en spiller brænder så varm, som Pinckney gjorde bag trepointslinjen, i tredje periode, kan det ofte munde i en stor føring. Men Voluntari havde deres egen Deandre Pinckney i Trevon Allen, der blev ved med at levere varen.

Først ramte Pinckney en treer, dernæst Allen. En kamp i kampen.

Med ti minutter tilbage af finalen var Bakken foran med 63-53, og der var dermed lagt i kakkelovnen til en dramatisk fjerde periode, hvor der skulle findes en vinder, og drama kom der.

Som anden halvleg skred frem lignede det, at Bakken Bears var tættere på at udbygge deres føring til 15 point, end at Voluntari ville lukke hullet.

Alligevel var det sidstnævnte, der udfoldede sig i den første halvdel af fjerde periode. Tidligere i kampen var det Trevon Allen, der var varmest for Voluntari, men i fjerde periode var det en helt anden Voluntari-spiller, der gjorde forskellen for rumænerne.

Voluntari hev nemlig en kanin op af hatten i form af Kodi Justice, og han ville lege med i Pinckney og Allen´s indbyrdes trepointskonkurence. Indtil da havde Justice været anonym, men det var han så sandelig ikke i fjerde periode.

Justice brændte varm og ramte fire treere, og Allen fortsatte sideløbende med at være en trussel. Justice og Allen ramte det ene mirakelskud efter det andet, og det fik igen gjort kampen helt lige. Kampen var atter åben.

Men Bakken Bears formåede at fuldende triumfen og vinde deres første europæiske titel.

Kampens topscorer var  Voluntari´s Trevon Allen med 31 point. For Bakken var det Deandre Pinkcney med 26 point.

Efter kampen blev Bakkens Malik Parsons tildelt en plads på All Star-holdet til turneringens Final Four-stævne, mens Deandre Pinckney blev kronet som Final Four Most Valuable Player.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Armani Milano

Shavon Shields er blevet udnævnt som ny kaptajn for Olimpia Milano sammen med Pippo Ricci.

Basketligaen

Adama Darboe er klar til sin fjerde sæson i Island, efter han har skrevet under med Armann Reykjavik.

EuroLeague

Maria Jespersen skifter til polske KGHM BC Polkowice, der deltager i den stærkeste europæiske klubturnering.

Internationalt

Magnus Møllgard har skrevet under med Caja 87 Basket og napper således endnu en sæson i Spanien.

Bakken Bears

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med tysk basket. Torsdag er han offentliggjort som ny spiller hos Ratiopharm Ulm/OrangeAcademy.

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.

EuroCup

Tobias Jensen og Ratiopharm Ulm skal til oktober en tur til USA, når de møder NBA-holdet Portland Trail Blazers til en testkamp.