Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Australsk hold gafler dansk guard

Det danske landsholdsemne Rasmus Bach skal igen spille i den stærke australske liga NBL. Denne gang skal den tidligere Randers Cimbria-spiller tørne ud for Brisbane Bullets.

Foto: Stephen Schultz Photography.

Efter en flot sommersæson hos Logan Thunder Basketball har Australian National Basketball League-holdet Brisbane Bullets gaflet danske Rasmus Bach til den kommende sæson.

Det har den australske klub meldt ud på sin hjemmeside og sociale medier.

Rasmus Bach vender således tilbage til den australske NBL, som er en liga, der står dansk-australske Rasmus Bach nær. I et interview med Fullcourt.dk. i 2020 fortalte Bach, at det var en drengedrøm for ham at spille i NBL.

Gennem to sæsoner var Bach tilknyttet New Zealand Breakers i NBL, men denne gang bliver det Brisbane Bullets, der får glæde af den tidligere Randers Cimbria-profil. Da Rasmus Bach var to år gammel flyttede han til Brisbane, Australien, så Bachs nye arbejdsgiver er en klub, han har et ganske godt kendskab til.

Artiklen fortsætter under tweeetet

Rolle på holdet

Rasmus Bach har skrevet under på en aftale med Brisbane Bullets, hvor han er blevet tildelt rollen som “replacement player”. Det indebærer, at han på sin vis agerer backup guard. Skulle en spiller blive skadet, være syg eller på anden måde være forhindret i at iføre sig Brisbane Bullets-trøjen, er Rasmus Bach erstatningen. Bach vil dog være en fast del af holdet på lige fod med alle de andre spillere.

Danskeren har fået minutter i holdets første to preseason-kampe, da det ikke er alle spillere, der har været klar. I sin debut leverede han ni point, tre rebounds og to assists, mens han i dag lørdag noterede sig for otte point, fire assists og havde en +/- på +19 i sin anden kamp for klubben.

Rasmus Bach har altså fået en god start på opholdet hos Brisbane Bullets, så man kan med danske briller håbe på, at det giver anledning til, at han bliver en del af den faste rotation på holdet.

Hos Brisbane Bullets er Bach blevet holdkammerat med de to tidligere NBA-spillere Aron Baynes og Tyler Johnson.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.