fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Wolfpack fortsætter i 1. division med Almir Zeco bag roret

BMS Herlev og Glostrup har som tidligere meldt ud valgt at fortsætte samarbejde som Wolfpack i 1. division, med ambition om at vende tilbage til den bedste danske række, Basketligaen.

Falcon trak sig som bekendt fra ligasamarbejdet efter at sæsonen var ovre, og dette har ifølge klubben givet anledning til en gentænkning af konceptet omkring Wolfpack skriver klubben i en pressemeddelelse.

På trods af at Copenhagen Wolfpack gik i opløsning efter sæsonen var overstået, er der alligevel mange positive ting at tage med i opbygningen af Wolfpack med kun BMS og Glostrup.

”Vi har opbygget et velfungerende set-up til afvikling af hjemmekampe og har gennemsnitlig haft omkring 500 tilskuere til hver kamp. Det har vi fået rigtigt god respons på og meget goodwill hos kommunerne og virksomhederne, ”udtaler Tommy Nielsen, sportschef i Wolfpack, som også nævner andre positive erfaringer som opbygning og pleje af netværk og spillere.

Læs også: Copenhagen Wolfpack i opløsning – BMS og Glostrup fortsætter uden Falcon

”Vi har desuden talt med folk med tilknytning til Copenhagen Wolfpack: sponsorer, frivillige, kommunerne, spillere, trænere og frivillige, og de siger alle det samme: Det er et godt projekt, og at der er meget positivt at bygge videre på, ”konkluderer Tommy Nielsen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Bestyrelsen i klubben som udgøres af bestyrelserne i BMS Herlev og Glostrup ser positivt på den kommende sæson, og har samme ambitioner som i det forhenværende samarbejde. Nemlig at opbygge et elitehold, der på kort sigt kan gøre sig gældende i basketligaen.

Forberedelserne er godt i gang i Wolfpack

Flere af de tidligere spillere fra Copenhagen Wolfpack samarbejdet har fået tilbudt at fortsætte på holdet, og responsen har været positiv i følge københavnerne.

Udover spillere har klubben også fået en cheftræner på plads i, Almir Zeco, der valgte ikke at forlænge sin kontrakt med SISU efter denne sæson. Almir Zeco skal både træne Wolfpack i 1. Division og Wolfpacks fælles U19 herrehold.

”Almir Zeco har tidligere vist, at han kan bygge bro mellem elitehold og ungdomsspillere, og det er lige præcis den profil vi søgte til at udvikle vores U19 spillere, ” fremhæver Lars Nygaard fra styregruppen i Wolfpack, som også består af Henrik Bjerring fra Glostrup Basket.

Assistenttræner bliver Ricky Vous Kristensen, som også har erfaring som ungdomstræner. En træner som Tommy Nielsen ser masser af potentiale i.

Annonce. Scroll for at læse videre.

”Han er en fantastisk, individuel træner, som har været med til at udvikle talenter som Jacob Glarbjerg, Kevin Larsen og Zarko Jukic. ” Og han fortsætter: ”Med to trænere, som komplimenterer hinanden mener vi, at spillerne i Wolfpack har de bedste sportslige muligheder og rammer.”

Den kommende sæson bliver en sæson med fokus på opbygning, sponsorer og nogle flotte kampevents med rigtig flot basket underholdning – En sæson som hele klubben glæder sig til skriver klubben afslutningsvis.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Aabyhøj IF

Få her et overblik over alle vinderne af sæsonpriserne i Kvindebasketligaen.

Kvindebasketligaen

Julianna Okosun er efter en flot sæson for Falcon blev kåret som årets spiller i Kvindebasketligaen.

Aabyhøj IF

Tre af de fem spillere på årets hold i Kvindebasketligaen spiller for Falcon.

Aabyhøj IF

Falcon kom godt fra land i jagten på den tredje DM-titel i træk, da de søndag besejrede Aabyhøj IF med 67-65.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.

Aabyhøj IF

Årets finaleserie i Kvindebasketligaen bliver en gentagelse af sidste års finaler.

Aabyhøj IF

Aabyhøj IF og Falcon levede op til favoritværdigheden i de første semifinaler i Kvindebasketligaen og er nu et skridt tættere på finalerne.

Annonce