Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Rekorden faldt i Jyske Bank Boxen

Det blev noget af en basketfest i Herning lørdag eftermiddag. Man kunne nærmest ikke ønske sig mere, end alt det guf man fik serveret for sig i Jyske Bank Boxen. Vi giver dig her overblikket, og samler trådene for gårsdagens kæmpe basketshow!

Der var på forhånd meldt ud at man satsede på omkring 10.000 tilskuere. De forudsigelser blev dog justeret til omkring 6.000 på dagen, da billetsalget ikke var gået som forventet. Det mål nåede man næsten også. Hele 5.440 tilskuere var der i alt igennem tælleapparaterne i Boxen, det er dermed ny tilskuerrekord til en kamp i Basketligaen.

Trods det lidt skuffende tilskuertal, så må man trods alt sige at Bakken Bears anført af Vickie Jo Ringgaard, formåede at skabe et show der er på højde med det som man ser fra NBA. Der manglede bestemt intet på denne 6 timer lange show-raket.

Champ’en var en veloplagt vært

Festlighederne blev skudt i gang af AB Danceteam, hvorefter dagens hostmaster, stand up komiker Uffe Holm overtog løjerne. En opgave han gjorde til perfektion! Han virkede ikke til at have synderlig meget viden om basket, men det gjorde det blot endnu sjovere at overvære. Han underholdte ligeledes i enkelte timeouts, hvor han stod for skudkonkurrence for udvalgte tilskuere. Med sine kvikke og sjove bemærkninger, stod han for dagens sjove indslag. Bl.a. gik han over mod Bakken Bears timeout med mikrofonen “-Skal vi lige hører hvad de siger herover” hvorefter han traskede hen i mod Ville Touminen, som langt fra var tilfreds med spillet. Uffe Holm stak mikrofonen ind blandt spillerne, og så kunne man ellers hører Ville Touminen skælle ud. Tør som Uffe Holm kan være siger han “uha han lyder godt nok sur”, og sådan var det fra Uffe Holm hele vejen igennem. Han lovede da også at komme igen næste år.

For Vickie Jo fik selv lov til at fortælle tilskuertallet, og kunne i samme ombæring invitere folk til næste år, hvor de vil gøre det igen. Et er i hvert fald sikkert, vi kommer igen. Noget man måske burde overveje i den forbindelse, kunne være at man valgt en kamp i slutspillet, så der var mere på spil. Det ville trække flere tilskuere til.

Vi manglede stemning

Nu har vi rost eventet til skyerne, og så kan det undre os at der ikke var bedre stemning. Der var en helt speciel international atomsfære i Boxen, men stemningen levede aldrig rigtig op til det. Ved den første kamp mellem Randers og Hørsholm, var der stort set ingen stemning. Hørsholms fans forsøgte lidt mod slutningen, men det var så også det. Heldigvis blev der leveret en del højdepunkter, i den meget underholdende kamp. Det fik da også folk til at klappe i deres hænder.

Man kunne se der var mange fra Svendborg, så man sad og håbede på der kunne komme gang i den til den anden kamp. Men det blev heller aldrig rigtig godt. Det virkede lidt som om folk var spændte og nervøse på deres holds vegne. For selvom det var en helt almindelig basketliga kamp, så føltes det som, før nævnt, en top international kamp i disse rammer. Der kom dog for alvor gang i Boxen mod slutningen. Der kogede det, da der var spænding til det sidste. Desværre for eventet, så blev det ramt af strømafbrydelse på kuben i loftet som viste score og tid. Der gik flere minutter før kampen igen blev genoptaget, og der var gassen sivet ud af de ellers højlydte fans fra Svendborg og Bakken.

Da man endelig fik gang i det hele igen, rejste hele Jyske Bank Boxen sig op, og der var dømt kuldegysninger. For for pokker hvor lød det godt! Vi håber at folk fra de udvalgte hold næste år er friske på at tage turen, for det eneste vi manglede i Herning var stemning. Men man kan selvfølgelig ikke få det hele ved sådan et events første forsøg.

Underholdning fra ende til anden

I pausen mellem de 2 kampe blev der ligeledes underholdt. Klumpen og Raske Penge lagde ud, senere var det Kris Hermans band der var på gulvet. L.I.G.A og Djämes Braun var også en tur forbi. Der var derfor underholdning for alle pengene, og man sad aldrig rigtig og kedede sig over de 6 timer.

Så alt i alt en fantastisk dag for dansk basket! Vi glæder os i hvert fald til næste år, hvor vi igen vil dække dette arrangement. Vi fangede flere spillere, trænere og dommere i Boxen lørdag eftermiddag. Derudover så har vi filmet og taget billeder fra hele eventet, det arbejde kan du se en af de næste dage her på siden. I første omgang kan du hygge dig med en masse interviews fra dagen lige her:

VIDEO: Chanan Colman – Setup’et i Jyske Bank Boxen ser rigtig fedt ud

VIDEO: Thomas Kjørnæs om eventet i Jyske Bank Boxen

VIDEO: Chris Nielsen – Fantastisk med sådan et event

VIDEO: Mads Olesen – Det er en af de største dage i mit basketball liv

VIDEO: Steffen Wich – Det kunne være sjovt at være træner i dag til kampen

VIDEO: Jonas Zohore vil ramme bedre end i programmet Versus

VIDEO: Claus Magaard – Vi skal spille end mod Hørsholm

VIDEO: Craig Pedersen – Det føles som en NBA-arena

VIDEO: Nicolai Iversen – Det var en fed oplevelse

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.