fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hørsholm 79ers

Interview med Marin Sedlacek

Marin Sedlacek arbejder til dagligt som NBA-talentspejder med Europa som hovedområde for Philadelphia 76’ers og har tidligere også haft samme status for Memphis Grizzlies.

Sedlacek kommer i forbindelse med HBBK’s Basketball Coaching Clinic til Danmark og Hørsholm, for at dele sin viden, og i den forbindelse har Fullcourt fanget ham til et kort interview.

Læs også HBBK inviterer til Basketball Coach Clinic

Marin Sedlacek er født og opvokset i Beograd, Serbien. Den nu 53-årige serber oplevede sine højdepunkter som aktiv spiller i Crvena Zvezda (Røde Stjerne Beograd), hvor han blandt andet som 16-årig vandt National Cadet Cup i 1975, og senere hen Junior National Championship med holdet i 1977.

Hans videre trænerkarriere blev i den grad mere udbyttesrigt end hans spillerkarriere, hvor han som træner stod i front for Crvena Zvezdas juniorhold, og ledte dem til hele 7 titler. Derudover blev han senere hen tilknyttet til førsteholdet som assistentræner, hvor han sammen med holdet vandt det nationale mesterskabet i 1993. Et par år senere stod han selv som cheftræner, og formåede at rykke det serbiske hold fra Vrsac, Hemofarm, op til til A-1 Divisionen i 1996.

Imponerende CV

Herefter fik karrieren en kickstart idet hans CV rummer punkter, som mange kun kan drømme om. Sedlacek var Assistant coach for ‘World Team’ mod Nike All-American Team i perioden 1998-2012, og imellemtiden var han også direktør for Nike Euro Camp fra 1997 til 1999. Derudover har Sedlacek også fungeret som direktør for Basketball Without Boarders for Europa i 2001-2011 og Basketball Without Borders America i 2005-2007.

BWB er en organisation der sørger for udvikling samt skaber forhold til lokalsamfundet, og ikke mindst er det et program der fremmer lederskab, uddannelse og ikke mindst den gode sportsånd. Siden campen for første gang trådte i kraft tilbage i 2001, har BWB haft mere end 225 NBA / FIBA spillere, trænere og holdpersonale fra alle 30 NBA-hold, hvor de har ageret som coaches for over 1000 unge atleter, der kommer fra over 100 forskellige lande i verden. Samtidigt fungerede han også som direktør for Michael Jordan Euro Camp fra October 2006 og igen i 2008 til 2012.

Som prikken over i’et fik han det fine ansvar og status som Global scout for Memphis Grizzlies fra 2002 til 2009, før han et par år senere i 2010 skiftede til Philadelphia 76’ers, og fik ansvaret som talentspejder på det Europæiske marked. En alt og aldeles imponerende karriere.

Interwiev med Marin Sedlacek

Det er ikke hverdag at en mand som Sedlacek besøger lille basketball Danmark, men det kommer heller ikke som en overraskelse at han har sagt ja til tilbuddet om at deltage i HBBK’s Clinic, hvis man ellers kender Hørsholm 79’ers assistentræner Nemanja Jovanovic’s baggrund.

Nemanja Jovanovic er hovedårsagen til at jeg besøger Danmark, og deltager i denne clinic. Han var under mit trænerteam, da jeg arbejdede for Crvena Zvezda (Røde Stjerne Beograd) og derfor sagde jeg ja tak til tilbuddet.

Under klinikken spilles der en kamp i Basketligaen i mellem Hørsholm 79’ers og SISU. De to klubbers spillere burde derfor overveje at bringe deres A-game med, og præstere deres bedste, idet Sedlacek fortæller at han tit udnytter muligheden til at se en kamp, og derfor også denne kamp.

Hvis tiden er der, ser jeg altid en kamp eller to. Så ja.

Desværre for Danmark fortæller Sedlacek at interessen for Danmark og dansk basketball er minimal i NBA.

Der er ikke den store interesse indenfor det danske basketball marked.

Fullcourt udnyttede også chancen til at høre om der i disse dage er en dansk spiller, der kunne være et emne for et NBA hold, men svaret var kort og kontant.

Nej, der er ingen.

Som nævnt har Sedlacek også været indover organisationen Basketball Without Borders siden stiftelsen i 2001. En organisation hvor NBA og FIBA samarbejder om at bruge sporten som et fælles sprog for global fred, venskab og sportsånd. Både FIBA og NBA har ønsket at fremme goodwill i hele verden og campen var en ideel mulighed for at vise, at basketball havde en kapacitet til at bringe mennesker sammen. Sedlacek fortæller lidt om hvordan det har været at arbejde for denne organisation.

Jeg har arbejdet for BWB siden dannelsen tilbage i 2001 som direktør for Europa. Jeg har derudover også arbejdet på tre camps i Amerika. Det har været en enorm erfaring at arbejde med så unge mennesker og talenter. Det har derudover været en fornøjelse at se de erfarne spillere fra NBA og Europa dele deres erfaring og undervise de mange unge børn.

Talenter fra over 25 lande stifter hele tiden nyt bekendtskab med BWB, og får mulighed for at lære om livet udenfor banen, både i løbet af karrieren, og efter karrieren. Det er en succes.

Sedlacek er som beskrevet europæisk talentspejder for Philadelphia 76’ers, og derfor prøvede vi at få Sedlacek til at forklare hvad den store forskel på sporten på de to kontinenter er.

Den største forskel er i organisationen og generelt hele systemet omkring NBA. Der er ekstremt meget fokus på hvordan man forbereder sig og spiller kampe. Desuden er kriterierne ekstremt høje i forhold til spillernes atletiske egenskaber, og ikke mindst mulighederne for udvikling. I Europa træner man meget, men spiller derimod ikke mange kampe på en relativ kort tidsinterval, desuden rejser man ofte og længe.

Udover at være talentspejder har Marin også selv haft en spillerkarriere. Et ideelt spørgmål var derfor om hans nuværende karriere kan sammenlignes med hans spillerkarriere. Det kan det dog ifølge ham næppe.

At spille basketball er en af de mest vidunderligste ting.

Derudover fortæller Sedlacek at basketball da han spillede, sammenlignet med i dag, har ændret sig meget.

Forskellen mellem dengang og i dag er at, fysisk set er spillerne større og stærkere. Taktisk set er de derimod meget dårligere end før i tiden.

Til sidst forsøgte vi os med et lumsk spørgsmål for at høre om Marin kunne røbe et varmt europæisk navn som Philadelphia havde i tankerne, men dette var desværre umuligt.

Det må jeg desværre ikke udtale mig om, idet det strider imod klubbens reglement.

Afslutter Marin Sedlacek med at fortælle til Fullcourt.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

EuroLeague

Den franske basketstjerne Evan Fournier, som for nyligt er blevet præsenteret i Olympiacos Piraeus, skulle ikke bruge længe på at fange mediernes opmærksomhed. Franskmanden...

Analyser

Nuggets-guarden sikrer sig 208 millioner dollars over fire sæsoner, men beslutningen kan have fatale konsekvenser for dybden på holdet.

Golden State Warriors

Stephen Curry fortalte tirsdag, at han er interesseret i at blive ejer af et NBA-hold en dag.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Golden State Warriors

Steph Curry har underskrevet en etårig kontraktforlængelse med Golden State Warriors. Men med afgangen af Klay Thompson, bliver det spændende, hvad Warriors gør resten...

Los Angeles Lakers

LeBron James´ søn må ikke kalde ham 'far' på banen. I stedet foreslår James at Bronny kalder ham '2-3' efter hans trøjenummer, 'Bron' eller...

Analyser

New Orleans Pelicans-stjernen Zion Williamson har gennemgået et bemærkelsesværdigt vægttab, der kan få store konsekvenser for hans præstationer på banen, såvel som hans økonomi...

Charlotte Hornets

Den serbiske forward Aleksej Pokusevski har skrevet under på en treårig aftale med Partizan Mozzart Bet Beograd, beretter Mozzart Sport.