fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Høsholm 79ers satser på organisationen

Rygter satte Mads Olesen i forbindelse med et sportsdirektør job i Hørsholm 79ers i denne uge, i dag bekræfter klubben at disse rygter var sande, men at stillingen derimod ikke var helt den rigtige.

Mads Olesen - Aalborg Vikings - Mikkel Thomasen

Pressemeddelelse: Gennem flere år er ambitionsniveauet udenfor banen i dansk elitebasket accelereret kraftigt, med kampunderholdning, der minder om amerikanske tilstande, stærkt forhøjede tilskuertal og deraf øget sponsorinteresse. Nordsjællands basketflagskib Hørsholm har valgt at følge denne tendens, og har valgt at opruste i administrationen med ansættelsen af Anders Thomsen i rollen som sponsoransvarlig samt Mads Olesen som Kommunikations- og Markedsføringsansvarlig.

Begge de nyansatte har rødder i Aalborg, hvor en af Basketligaens positive overraskelser de seneste tre år, Aalborg Vikings, har vist vejen fra ukendt til tilskuer- og mediedarling. Mads Olesen har i den periode stået i spidsen for Vikings som sportschef, og under hans vinger er klubbens tilskuertal tredoblet til lige under 700 pr. kamp. Vikings har samtidig fået omfattende medieinteresse med mulighed for at vise sponsorerne frem for hele Danmark i op til otte live tv-kampe fra hjemmebanen om året.

Peter Damm, medlem af bestyrelsen hos Hørsholm 79ers, forklarer at ansættelsen af Olesen skal ses som en konsekvens af, at Hørsholm 79ers har mærket konkurrencen fra især stærke provinsklubber, der med en satsning på mange tilskuere og deraf følgende medie- og sponsorinteresse, har gjort det svært at forblive konkurrencedygtig:

-Der er ingen tvivl om, at hold med fyldte haller og høj medieinteresse har lettere ved at skabe et produkt, som samarbejdspartnere og sponsorer vil være en del af og kan bruge i deres markedsføring. Mads har vist i Vikings, at han er i stand til netop at skabe sådan et produkt, og så endda i en klub uden den store tradition for tilskuere. Mit indtryk er, at det i Aalborg har været sjovt for fans og sponsorer at gå til basket de seneste år, og det er netop det, vi også ønsker, det skal være i Hørsholm.

Olesen har valgt Hørsholm efter at have været i kontakt med flere danske klubber, fordi klubben har en tradition og en opbakning, der er svær at matche andre steder, siger han:

– Efter jeg valgte at stoppe i Aalborg ved sæsonafslutning i år, har jeg været i forhandlinger med flere danske Basketligaklubber, men jeg valgte Hørsholm, fordi klubbens måde at gøre tingene på passer rigtigt godt til mig. Det handler ikke mindst om, at man har fået en helt fantastisk opbakning fra frivillige kræfter i og omkring klubben, der gerne ser Hørsholm 79ers føje mere succes til de ni mesterskaber for herrer og damer, klubben allerede har. En sådan opbakning gør det til et projekt, der både er ambitiøst og langtidsholdbart, og begge dele er afgørende for mig.

Olesens opgaver bliver bl.a. at generere tilskueropbakning og lave events, der får tilskuerne til at komme igen og igen. I første omgang handler det om indenfor de næste år at fylde Hørsholm Hallen med 700-800 tilskuere pr. kamp, samt at sørge for gode events til sponsorer og publikum. Da Hørsholm Hallen ikke er godkendt til tv-transmissioner, vil klubben også forsøge at arrangere enkelte live tv-kampe i en arena, der egnet til dette.

Den anden nyansatte, Anders Thomsen, skal sælge klubben til erhvervslivet. Thomsen har erfaring med sportsmarketing i basketball, håndbold og fodbold fra både København og Nordjylland, og Peter Damm forventer derfor, at Thomsen kan generere en sponsorinteresse, som ikke tidligere er set i Hørsholm:

– Anders skal selvfølgelig ud og sælge klubbens nye satsning, og det er hans job at sørge for, at vi har glade og tilfredse sponsorer, der vil være en del af klubben i lang tid fremover. Han skal skræddersy sponsoraterne til den enkelte virksomheds ønsker og ambitioner og sørge for, at de får mere, end de forventer. Samtidig skal Anders se bredt på klubben, da ikke mindst ungdomsafdelingen også kan være spændende at sponsorere.

Anders Thomsen selv fremhæver da også netop ungdomsafdelingen som en af de spændende udfordringer i Hørsholm:

– Der er stort potentiale i klubbens ungdomsafdeling, som har været forbillede for andre klubber i Danmark og her glæder jeg mig til at yde mit bidrag til på den økonomiske side. Det bliver spændene at være med til at løfte såvel ungdomsafdelingen som eliten til et højre niveau, frem mod toppen af dansk basket.

Samtidig mener Thomsen også, at Hørsholm Basket har andre værdier end de rent faglige, som gør klubben til en interessant arbejdsplads:

– Jeg synes atmosfæren i klubben og kemien mellem bestyrelsesmedlemmerne er både god og nytænkende, og det har spillet en stor rolle i begrundelsen for, at jeg har valgt at arbejde i Hørsholm. Anders Thomsen er allerede startet med sit job, og Mads Olesen starter mandag 23. juni.

(Foto: Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....