fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Hørsholm 79ers basketball satser på show

Pressemeddelelse: Dansk elitebasketball har udviklet sig eksplosivt de sidste ti år, både i forhold til medier, tilskuertal og økonomi og nu springer Hørsholm 79ers med på vognen.

Især i provinsen er basketball blevet en sport, der rivaliserer de store sportsgrene som håndbold og ishockey. Holdene i Århus, Svendborg, Horsens, Aalborg og Næstved har fanget de seks nederste hold i både herrernes og  damernes håndboldligaer i forhold til antal tilskuere på hjemmebane, hvor basketklubberne  er nået op på over 800 i gennemsnit.

For at komme med på toget har 79ers ansat Mads Olesen, der har en fortid i både basketligaklubben Aalborg Vikings og i engelsk og norsk basketball og han fortæller om klubbens nye strategi:

”Provinsklubberne er lidt løbet fra de storkøbenhavnske klubber gennem de sidste år, fordi de har fokuseret rigtigt meget på andre elementer end lige at vinde kampe og mesterskaber. I stedet er der blevet fokuseret på at skabe en fantastisk ramme omkring kampene og den ramme gør klubberne attraktive for sponsorerne. Et af de primære punkter i den lille ligning er tilskuertallet.”.

Olesen fortæller, at den proces som Hørsholm skal igennem meget ligner den Aalborg Vikings gennemgik i de tre år, han var der:

– Vi havde succes med en strategi i Aalborg, hvor vi tredoblede tilskuertallet til lige under 700 per kamp, hvilket skabte en masse energi omkring klubben. I Hørsholm 79ers kommer vi fra denne sæson til at fokusere på at fylde Hørsholm Hallen ved dels at reklamere rigtigt meget for kampene og dels at gøre det til en meget anderledes oplevelse at komme til basketball. Målet er, at tilskuerne skal være underholdt fra de kommer til de går. Der skal være konkurrencer og underholdning når kampen ikke er i gang og man skal gå fra hallen med en totaloplevelse, som selvfølgelig inkluderer en af de mest seværdige sportsgrene i Danmark.

Ifølge Olesen er denne strategi nødvendig fremadrettet, da det også handler om økonomisk succes:

– Tager man en potentiel sponsor med ud og se en kamp med over 1000 tilskuere og fantastisk stemning, betyder det selvfølgelig meget i forhold til at lave et salg i sidste ende. Sponsorerne skal selvfølgelig have noget for pengene og er der mange tilskuere, er der normalt også god stemning, og så er det altså sjovere at tage en forretningsforbindelse med til netværksarrangement. Samtidig giver mange tilskuere en medieinteresse, som sponsorerne selvfølgelig er meget glade for.

Debuten for den nye strategi bliver Hørsholm 79ers hold i Dameligaen, der starter turneringen i slutningen af september. Her er turneringsplanen dog ikke helt på plads endnu, da der skal jongleres både danske og norske elitehold ind i planen ifølge ligaens nye satsning.

Hørsholm 79ers herrehold starter sæsonen på udebane hos Copenhagen Wolfpack 9. oktober, hvorefter det, der i princippet er første hjemmekamp, spilles i Boxen i Herning. Klubben deltager i Danmarks hidtil største basketevent, hvor der forventes 10.000 tilskuere. Hørsholm 79ers spiller mod sidste års sølvmedaljevindere fra Randers i dagens første kamp mens Bakkken Bears og Svendborg Rabbits spiller kamp nummer to. Derfor bliver første rigtige hjemmekamp for herrerne først 29. oktober mod Team FOG Næstved.

(Foto: Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.